Serbien er vigtig for EU

Ved gårdagens topmøde (1. marts) besluttede EU's medlemsstater at give Serbien status som kandidatland. EU har dermed anerkendt, at Serbien har ryddet de sidste sten af vejen i processen mod EU-medlemskab, siden Serbien ansøgte om optagelse i EU-samarbejdet 19. december 2009.

Blandt andet har Serbien fundet og nu udleveret de sidste krigsforbrydere til krigsforbrydertribunalet i Haag, og der er indgået en aftale med Kosovo, om at Kosovo må repræsentere sig selv ved multilaterale møder under dets eget flag og underskrive internationale aftaler. Desuden har serbisk politi afmonteret de sidste to vejafspærringer på grænsen mellem Serbien og Kosovo, som det er blevet krævet.

EU ønsker sikkerhed og stabilitet
Etnisk drevne stridigheder kendetegner stadig i dag Balkanregionen mange år efter 90'ernes krige på Balkan. EU har i den sammenhæng ikke lagt skjul på, at stabilitet i regionen er en målsætning.

I denne stabilitetsligning indgår Serbien, mener Peter Nedergaard, som er professor på Københavns Universitet og bl.a. forsker i europæisk integration:

"Serbien og Kroatien i samme "forening" vil være noget af det mest fredsskabende, der kunne ske," siger Peter Nedergaard.

Kosovo-spørgsmålet er centralt
En opblødning af konflikten mellem Serbien og Kosovo er blevet Serbiens billet til EU-kandidatlandsstatus - selvom dette har udgjort et af EU´s krav til Serbien, siden balkanlandet søgte om optagelse i EU i 2009.

Kosovo erklærede sig selvstændigt i 2008. Serbiens præsident, Boris Tadic, var blandt dem, der straks erklærede, at Serbien aldrig ville anerkende Kosovo som en selvstændig stat. På den danske ambassade i Serbien har man et bud på, hvordan Serbien er nået så langt i spørgsmålet om Kosovo:

"Det er vores klare vurdering, at den nuværende serbiske regering har taget en del vigtige skridt, som har haft til formål at tage temperaturen ud af Kosovo-spørgsmålet og af de etniske spændinger, som opstod i kølvandet på Kosovos uafhængighed," fortæller den danske ambassadør i Beograd, Mette Kjuel Nielsen, og fortsætter: 

"Der er startet en dialog mellem Pristina og Beograd siden sidste år. Den har skabt pragmatiske relationer på en række praktiske områder mellem de to nabolande. Der er opnået en lang række positive fremskridt, som EU-ministre også anerkender, at de har opnået," siger ambassadøren.

Slut på væbnet konflikt
At optage Serbien i EU bunder i et generelt ønske fra EU's side om at gøre en indsats imod de etniske stridigheder blandt Serbiens naboer, mener en af Danmarks førende Balkan-eksperter:

"Man håber, at ved at Serbien bliver indlemmet i EU-samarbejdet, endegyldigt vil kunne gøre det umuligt for nogen form for bevæbnet konflikt at udbryde i Bosnien. Dermed gør man Serbien til en konstruktiv samarbejdspartner i at løse de problemer, der er med det serbiske mindretal i Bosnien & Hercegovina", fortæller lektor Christian Axboe Nielsen fra Aarhus Universitet.

Serbien er EU´s balkanøkonomiske guldæg
At udbrede sikkerhed og stabilitet i Balkanregionen står ikke alene i EU´s interesse for at indlemme Serbien. Christian Axboe Nielsen understreger, at EU har væksttanker forbundet med at optage Serbien i EU:

"Serbien er det største land i det tidligere Jugoslavien, og det er også det største marked for EU-varer. Derfor vil man også af legitime og økonomiske interesser have Serbien med ind i varmen, så dette marked bliver omfattet af EU's lovgivning og bliver tilgængeligt for alle EU-varer, uden at EU-varer skal fortoldes, når de kommer ind i Serbien. Det er selvfølgelig den primære interesse," fortæller Christian Axboe Nielsen.

Den danske ambassadør i Beograd, Mette Kjuel Nielsen, supplerer med, hvilke fordele EU´s indre marked kan vente sig, ved at toldmuren bryder sammen efter en optagelse af Serbien:

"Serbien er faktisk et attraktivt investeringsland. Dels er der lave lønninger, men der er også en udddannet og selvtænkende arbejdsstyrke. Og så har de en god placering rent infrastrukturmæssigt. Serbien har over de sidste to år systematisk nedtrappet deres forskellige handelshindringer, sådan så man tilnærmer sig Europas standarder," siger Mette Kjuel Nielsen. 

Åbning for EU-midler 
Det hele er imidlertid ikke en lyserød sky, og et sejt træk venter for Serbien i forhold til at implementere reformer i overensstemmelse med EU´s krav. Men adgangen til EU-strukturfondmidler, når landet officielt er EU-kandidat, vil være et kunstigt åndedræt til reformprocessen.

"De gode nyheder for Serbien er også, at kandidatlandsstatus vil udløse en mængde EU-hjælpemidler, der vil gøre, at der også bliver råd til de her reformer," fortæller Christian Axboe Nielsen.

Behov for reformer
Der er stadig strukturelle udfordringer i landet, bl.a. på grund af korruption. Der er brug for reformer knyttet til Serbiens juridiske system, fortæller Christian Axboe Nielsen:

"Hvis vi kigger på de juriske reformer, sidder Serbien stadig fast i en række problemer. Dette er dets problematiske arv med hensyn til især dommere, som de har arvet fra Milošević-tiden, en lovgivning og et meget tungt juridisk system, der skal omstruktureres, bl.a så det bliver gjort nemmere at straffe organiseret kriminalitet, korruption og ikke mindst også få videreført retsforfølgelse af krigsforbrydere fra 1990´erne," er Christian Axboe Nielsens analyse.

Peder Nedergaard og Christian Axboe Nielsen vurderer Serbiens endelige optagelse i EU til hhv. 5-6 og 6-7 år frem i tiden.

niklas@altinget.dk