Historiker: EU-borgeres rettigheder krænkes i Spanien

Af Alexander Topp
Cand.mag. i historie

Spaniens administrative system når nyt bundniveau i den catalanske hovedstad Barcelona. Her henstilles EU-borgere i limbo uden arbejdstilladelse eller mulighed for at oprette forsikring, telefon- og internetabonnement m.m.

EU-lovgivningen om det frie arbejdsmarked bliver tilsidesat i Barcelona. Her imødekommes et stigende antal EU-borgere med alvorlige problemer, når de ansøger om arbejdstilladelse og ender ofte i en bureaukratisk klemme.

Den spanske lovgivning modsiger nemlig både sig selv og EU-lovgivningen. Roden til vanskelighederne bunder i det efterhånden famøse "NIE" - identifikationsnummer for udlændinge.

Dette nummer fungerer som adgangsbillet til størstedelen af det offentlige system i Spanien og er ligeledes en nødvendighed for at kunne udforme en legal arbejdskontrakt. NIE kan i nogen grad sammenlignes med et personnummer og fås ligeledes som et lille kort, der giver associationer til vores eget velkendte gule sygesikringbevis.

Inkompetent system 
Der, hvor filmen knækker, og NIE-nummeret bliver henvist til skammekrogen, er imidlertid, når man forsøger at anskaffe sig det. Før i tiden kunne NIE tildeles ved at troppe op ved 7-tiden om morgenen uden for provinsens centrale politistation. Her stod folk så i kø, i flere timer, på en af ugens hverdage. Således udstedtes omkring 20 personnumre dagligt til de mest morgenfriske eller desperate ansøgere.

Dette kantineprægede "først til mølle"-koncept ændredes imidlertid i sommeren 2013 og blev elektronisk. Dette betyder nu, at ansøgere skal anmode om en mødeaftale på politikontoret via et website. Tiltaget giver som sådan fin mening med henblik på at undgå lange køer og forgæves fremmøde, dog har systemet vist sig at være særdeles inkompetent.

På kontorets website udstedes et ukendt antal mødeaftaler, på ukendte tidspunkter, for de forskellige provinser. Dette gør det utrolig svært for de mange ansøgere at tilegne sig en sådan aftale, især fordi de ikke har mulighed for at tegne internetabonnementer uden NIE og derfor må opsøge internetcafeer eller lignende, hvilke sjældent har åbent så tidligt om morgenen, som mødeaftalerne efter sigende frigives.

Bureaukratisk system bryder EU-lovgivningen
Når en mødeaftale endelig tildeles den ansøgende, er den ofte skemalagt over en måned ud i fremtiden. Den komplicerede proces for anskaffelsen af NIE problematiserer de desperate EU-borgeres ansøgning om adgang til legalt arbejde. Dette rammer flere nyankomne EU-borgere hårdt på pengepungen.

Anskuer man den spanske proces for opnåelsen af et NIE, i internationalt øjemed, viser den sig at bryde med EU-lovgivningen for EU-borgere. Ifølge artikel 45 i Treaty on the Functioning of the European Union (Regulation nr. 492/2011 og Directive nr. 204/38/EC), har alle EU-borgere nemlig ret til at arbejde i et hvilket som helst EU-land uden arbejdstilladelse.

Dog synes det spanske system at se bort fra disse lovgivninger, og på politikontoret i Barcelona kræves det jævnligt, at en arbejdskontrakt fremvises ved de aftalte møder, for at ansøgerne tildeles et NIE.

Dette er dog i princippet umuligt, idet en arbejdskontrakt i Spanien kræver, at der fremstår et spansk personnummer. Skulle ansøgeren være så priviligeret at være blevet tildelt en arbejdsplads, anbefales det at fremskaffe en forhåndsbekræftelses for sin kommende stilling fra arbejdsgiveren. Herefter er det blot at håbe, at den enkelte ansatte på politikontoret forbarmer sig og tildeler vedkommende et NIE.

Systemet synes dog at forbryde sig imod yderligere en EU-lovgivning. Artikel 206.3 i The Royal Degree 557/2011 dikterer nemlig, at såfremt en EU-borger ansøger om et personnummer i et andet EU-land, skal denne proces være fuldendt inden for højst fem dage.

Det er tydeligt, at de spanske myndigheder forbryder sig imod EU-lovgivningen på flere punkter. Barcelonas administrative mangler må anses som en streg i regningen for uafhængighedsfortalerne for et selvstyrende Catalonien, da regionen i denne forbindelse netop bør udvise en velfungerende social administration og forsøge sig som foregangsprovins.

debat@altinget.dk