Gennemsigtighed i banksektoren – også i skattely

Af Lars Koch
Politisk Rådgiver for IBIS og næstformand, Concord Danmark

Sent natten til den 28. februar blev der opnået kompromis i forhandlinger om EU's Kapitalkravs-direktiv om at stille nye krav til bankenes gennemsigtighed. Det er blevet til et meget stort og betydningsfuldt fremskridt for gennemsigtighed, der kun mangler den endelige godkendelse i Råd og Parlament. Forslaget, der stort set er kommet som et lyn fra en klar himmel, vil betyde, at man vil kunne se, hvad der foregår i bankernes mange selskaber også dem i skattely.

Det nye direktiv sikrer mindre skattesnyd
Det er potentielt et meget vigtigt instrument mod bankernes aggressive skatteplanlægning, hvor de flytter overskud til søsterselskaber i skattely for at reducere skattebetalingen. Det nye direktiv vil vise, hvis bankerne har skuffeselskaber eller såkaldte 'skyggebanker' i skattely, hvor der er få eller ingen ansatte, men et stort overskud og ingen skattebetaling. Samtidig vil det gennemtvinge en større gennemsigtighed i banksektoren, der kan give et mindre bidrag til et opgør med bankernes rolle i at skjule privates eller selskabers formuer i skattely eller skjule kriminelt tjente penge fra for eksempel narko eller korruption.

'Pæne' banker er ikke helt uskyldige
Vi glæder os særligt til at se, hvad bankernes mange filialer i Luxembourg, Cayman Island, Cypern og de mange andre skattely foretager sig. Alene de fire største banker i City of London kontrollerer ikke mindre end 1.694 datterselskaber i skattely. Barclays alene har 174 datterselskaber på Cayman Islands. Bankerne er med til at dræne ulandene for milliarder af dollars i skatteindtægter hvert år, penge der kunne være blevet brugt til uddannelse og udvikling.

Og hvis du synes dette lyder eksotisk og som noget pæne banker fra Europa ikke kunne finde på at være blandet ind i, så vil jeg opfordre dig til at læse Treasure Islands af Nicholas Shaxson, der beskriver problemet med skattely i detaljer, herunder 'pæne' bankers systematiske ageren på kanten af det lovlige og langt ude over hvad der etisk er forsvarligt.

Stort gennembrud for gennemsigtighed
Kompromis-teksten, der faldt på plads i forhandlinger mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet indebærer (egen oversættelse):

Fra 1. januar 2015 skal medlemsstater kræve af deres finansinstitutioner, at de i deres regnskabsrapporter skal offentliggøre, land for land og for tredje lande, følgende information:

1.     Overskud og tab

2.     Skat før overskud

3.     Omsætning

4.     Antal ansatte

5.     Offentlige tilskud

Det er et fantastisk gennembrud for gennemsigtighed. Det forlyder fra den danske regering, at dette krav om gennemsigtighed flugter med den danske regerings position. Concord Danmark og IBIS har gennem de sidste to år slåsset for at de samme krav kom med i EU's Regnskabsdirektiv, hvor det indtil nu kun er lykkedes at få krav om gennemsigtighed i skattebetalingerne for olie-, mine- og skovselskaber. Med det nye kompromis i Kapitalkravsdirektivet for bankerne vil det være naturligt at kræve den samme gennemsigtighed for i Regnskabsdirektivet, så vi også kan se regnskaber land for land for udvindingsindustrien, som vi véd systematisk fører milliardformuer ud af Afrika. 

debat@altinget.dk