Finans Danmark: Nye EU-krav til bankerne vil koste det danske samfund milliarder
Både virksomheder, boligejere og samfundet som helhed kommer til at betale en høj pris, hvis EU-Kommissionens nye forslag til udmøntning af internationale regler om kapitalkrav bliver vedtaget, advarer de danske bankers organisation.
BRUXELLES: Helt op til 18 milliarder kroner om året kan det danske samfund komme til at tabe i velstand, fordi nye internationale bankregler vil gøre det dyrere at låne penge om få år.
Det mener i hvert fald de danske penge- og realkreditinstitutters interesseorganisation, Finans Danmark, som advarer om en truende ekstraregning på grund af nye forslag fra EU.
Bankernes organisation mener, at de nye regler vil ramme lavrisikolån fra det særlige danske realkreditsystem uforholdsmæssigt hårdt, og at regeringen derfor må kæmpe imod udspillet.
”Desværre kommer dette forslag til at koste Danmark dyrt – ikke kun i velstandstab – men også med den regning, som især boligejere og virksomheder kan se frem til,” siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
EU gennemfører nyt globalt regelsæt
EU-Kommissionens forslag er det sidste i en række af nye regelsæt, som skal udmønte globale aftaler om strammere krav til bankerne aftalt i det internationale tilsynssamarbejde kaldet Basel-komitéen.
Forslaget stiller nye krav til, hvordan banker og andre kreditinstitutter vurderer risikoen ved deres udlån, og hvor mange penge, de skal have på kistebunden for at sikre de lån.
Kommissionen understreger vigtigheden af, at både Europa og resten af verden fuldender indførelsen af de mange nye krav til bankernes soliditet, som er blevet vedtaget siden den internationale finanskrise for godt et årti siden.
”Vi lærte meget af finanskrisens ødelæggelser. I dag er bankerne stærkere og bedre polstret med kapital. Det har vi kunnet se under coronakrisen. Men vi er ikke færdige med at reformere det globale finanssystem endnu,” sagde EU-Kommissionens næstformand Valdis Dombrovskis, da han onsdag præsenterede de nye europæiske Basel-forslag:
”Denne gang fokuserer vi på, hvordan vi bedre kan sikre, at banker ikke undervurderer risikoen ved deres udlån,” sagde han.
Alle banker skal bruge samme risikomodel
De foreslåede regler betyder blandt andet, at alle europæiske banker fra 2025 skal benytte fælles standardmodeller for, hvad risikoen ved bestemte typer udlån er. Og jo højere risikoen er, desto større er kravet til den kapitalreserve, der skal bakke udlånet op.
Hidtil har der været plads til, at forskellige typer pengeinstitutter på forskellige markeder kunne anvende deres egne tilpassede modeller for risikovurdering – således at udlån med lav risiko for tab krævede mindre reservekapital.
Det betyder, at de danske banker og realkreditinstitutter i dag kan vurdere deres behov for kapitalsikkerhed ved hjælp af egne modeller, der er baseret på, hvor mange penge, de rent faktisk har tabt på deres kunder.
Eftersom de danske realkreditlån til boligejere og virksomheder ifølge Finans Danmark beviseligt er meget lidt risikobetonede, så kræver de mindre kapitalreserve, og derfor kan de tilbydes kunderne til en lavere rente.
Dyrt for dansk realkredit og for Danmark
Det er denne særlige fordel ved lavrisikolån, som risikerer at forsvinde på grund af de nye internationale og europæiske kapitalkrav. Og det bliver dyrt.
”Det er vores umiddelbare skøn, at den danske finanssektor vil blive mødt med krav om at sætte 60-70 milliarder kroner ekstra til side til en kapitalpolstring, som ikke er begrundet i øgede risici,” siger Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark.
Konsekvensen bliver dyrere lån for danske boligejere og virksomheder, hvilket må forventes at sætte en bremse på den danske økonomi.
Copenhagen Economics har lavet en analyse for Finans Danmark, der vurderer, at det nuværende EU-forslag vil skære mellem 0,6 og 0,8 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). I givet fald svarer det til et tab for det danske samfund på 15-18 milliarder kroner om året.
Udsigt til forhandlinger i Bruxelles
Ganske vist har EU-Kommissionen forsøgt at imødekomme Danmark og andre lande ved at foreslå overgangsordninger med mindre kapitalkrav til de kreditinstitutter, der har lave tab på udlån.
”Det er selvfølgelig dejligt, at der er blevet lyttet til os. Men i realiteten hjælper det ikke meget, når der kun er tale om midlertidige rabatter. Investorer, rating-bureauer og tilsynsmyndigheder vil alligevel sige, at de nye krav reelt gælder fra første dag,” siger Ane Arnth Jensen, som er viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
”Selv om vi kan dokumentere lave tab på realkreditlån i Danmark helt tilbage til 1915, så bliver vi alligevel stillet over for øgede kapitalkrav,” siger hun.
Kommissionens forslag skal nu forhandles på plads med Europa-Parlamentet og de europæiske regeringer, og det kan tage 12-18 måneder, vurderer bankernes organisation.
”Vi håber, at regeringen, Folketinget og de danske myndigheder sammen med os vil benytte forhandlingerne til at arbejde ihærdigt på at få justeret forslaget yderligere, så det ikke rammer de danske realkreditlån så hårdt,” siger Ane Arnth Jensen.
Folkebevægelsen mod EU’s leder vil have partiet tilbage i Europa-Parlamentet: ”Vi savner synligheden”
Aktører: Fuld dansk udbytte af forsvarsfond kræver mere samarbejde og øget medfinansiering
