EU´s udviklingsbistand bør ikke slankes i en krisetid

Af Sarah Kristine Johansen,
Politikmedarbejder Concord Danmark

En af de vigtigste opgaver for det danske formandskab bliver forhandlingerne af rammen for EU's budget for 2014-2020, kaldet den Flerårige Finansielle Ramme. Budgettet kan betragtes som EU's finanslov, blot gældende for 7 år ad gangen. EU's globale og udenrigspolitiske ambitioner bliver således fastsat med budgetrammen, og EU's vision om en styrket global rolle etableres her. I budgettet er EU's klart største udenrigspolitiske instrument finansielt set udviklingspolitikken, derfor skal EU´s globale visioner tage udgangspunkt i denne.

Desværre for disse visioner kommer forhandlingerne af budgettet på det værst tænkelige tidspunkt. På grund af gældskriser og intern uro i Eurozonen synes spørgsmålet om EU's fremtidige rolle på den globale scene ikke at være det, der fylder mest i Europa for tiden. Det er ærgerligt, ikke mindst for EU selv. For selvom det måske virker ulogisk at rette fokus udad nu, hvor EU er ved at samle de indre stumper op, er fakta desværre, at det bliver EU nødt til - ellers bliver det først om 7 år.

Tid til at udleve Lissabon-traktatens forpligtelser
EU står for omkring 55 % af den globale udviklingsbistand, og EU-Kommissionen alene er verdens største multilaterale donor, større end organisationer som FN og Verdensbanken. Men der mangler politisk mod og vilje, hvis EU skal fastholde sin position som verdens største bistandsdonor. EU's budgetforhandlinger skal derfor føre til en markant styrkelse af udviklingspolitikken for at øge den globale indsats mod fattigdom.

Men EU-Kommissionens udspil til den udenrigspolitiske del af den Flerårige Finansielle Ramme 2014-2020 er skuffende. Procentmæssigt i hele budgetrammen tildeles udenrigsbudgettet nemlig kun lidt under 7 %, hvilket er det samme, der tildeles EU's administration. Beløb, der er småting i forhold til de 37 % af budgettet, der tildeles EU's landbrugsstøtte. Ambitionerne fra Lissabon-traktaten om at styrke EU's globale rolle tages med andre ord ikke særlig seriøst i EU-Kommissionens forslag.

Dog er udspillet en delvis styrkelse af udviklingsbistanden. For selvom forslaget ikke er ambitiøst nok i forhold til de traktatmæssige forpligtigelser i Lissabon-traktaten, foreslås en stigning i udenrigsbudgettet fra 56 til 70 mia. euro, hvor størstedelen vil gå til udviklingsbistand. Set med udviklingspolitiske briller er det glædeligt, ikke mindst fordi, at EU-Kommissionen understreger, at dens udviklingsbistand bør fastholde et klart fokus på udryddelse af fattigdom og være baseret på demokrati, menneskerettigheder og lighed.

Danmark skal være ambitiøse på det europæiske fællesskabs vegne
Modsat Kommissionen virker det til, at det danske EU-formandskab tager ambitionerne om et stærkt globalt EU seriøst.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde i sin åbningstale til Folketinget, at "Regeringen ønsker, at EU styrker sin rolle som en global aktør, der arbejder for en mere retfærdig og fredelig verden."

Og denne ambition genfindes også i programmet for det danske formandskab for Rådet for den Europæiske Union 2012 "Europa i arbejde". Her står der blandt andet om EU's nye flerårige finansielle ramme, at "De enkelte finansieringsinstrumenter vil blandt andet skulle tage højde for etableringen af den Fælles Udenrigstjeneste og udenrigsrepræsentantens ansvar for at sikre overordnet politisk koordination af de eksterne politikker."

Danmark udtrykker sig altså ambitiøst på det europæiske fællesskabs vegne. Det er et vigtigt skridt i retningen af at få udenrigsbudgettet i den nye Flerårige Finansielle Ramme til at afspejle Lissabon-traktatens visioner og styrke EU's globale rolle og samarbejde med verdens fattigste. Det næste skridt for Danmark bør derfor være at forsvare et højt udviklingsbudget i forhandlingerne med de andre medlemslande og derved sikre, at EU's stærkeste udenrigspolitiske instrument, udviklingsbistanden, står stærkt i fremtiden.

EU skal sikre sin globale rolle
Lissabon-traktaten og oprettelsen af Udenrigstjenesten i 2009 trådte i kræft midt i den nuværende budgetrammeperiode, og det er derfor først med den nye Flerårige Finansielle Ramme, at EU har mulighed for at sætte pengemæssig kraft bag Lissabon-traktatens udenrigspolitiske ambitioner.

EU i sin helhed og Eurozonen i særdeleshed oplever sin levetids måske største krise. Fokus er rettet indad og dette på bekostning af traktatmæssige forpligtigelser, globale ambitioner og EU's udviklingsbistand, der har afgørende betydning for millioner af fattige mennesker.

Det at være én af verdens største donorer forpligter. Det er derfor afgørende, at EU i en krisetid tør erkende, at der er mennesker ude i verden, der er endnu mere kriseramte end Eurozonen. Det danske formandskab bør derfor arbejde hårdt for, at verdens fattigste ikke er dem, der kommer til at betale for EU's økonomiske krise og sørge for, at EU fastholder sin position som verdens største bistandsdonor - næste mulighed for at markere sig globalt og udviklingspolitisk er nemlig først i 2020, hvor en ny budgetramme skal forhandles.

debat@altinget.dk