EU's borgere skal beskyttes - også på internettet

Af Britta Thomsen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet  

I starten af sidste år offentliggjorde EU-Kommissionen endelig sit længe ventede forslag til en opdatering af databeskyttelsesloven. Den gældende lovgivning på området stammer fra 1995, hvor færre end én procent af os brugte internettet. Siden da er udviklingen selvsagt gået stærkt. Der dukker nye, kreative tjenester op på internettet nærmest dagligt, og det er lidt skørt at tænke på, at et firma som Facebook – som nu er en naturlig del af mange millioner danskeres hverdag - endnu ikke er fyldt ti år.

1995 er ikke bare lang tid siden. I den digitale tidsalder er det simpelthen en anden epoke. Vi står overfor teknologiske udfordringer i dag, som vi ikke anede eksisterede i forrige århundrede.

EU-Kommissionens udspil er resultatet er mange års pres fra blandt andet Europa-Parlamentet, hvor vi gang på gang har påpeget behovet for ordentlig lovgivning. De enkelte medlemslande har selvfølgelig deres egen nationale lovgivning og datatilsyn, men mange af udfordringerne er grænseoverskridende og kræver fælles koordinering.

Nye rettigheder?
For mig handler databeskyttelse især om rettigheder. Derfor er jeg også stor tilhænger af rigtig mange elementer i Kommissionens lovpakke. I bund og grund handler databeskyttelse nemlig om at sikre borgerne i EU de rettigheder, som er indskrevet i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, Europarådets konvention 108 samt andre internationale aftaler og nationale forfatninger.

Behandlingen af personlige data er blevet en milliardforretning, og det har medført øget pres på borgernes fundamentale rettigheder. 

Mange kritikere af databeskyttelseslovpakken, og tro mig, der er rigtig mange meget magtfulde modstandere, påpeger, at den nye lovgivning vil ødelægge væksten på internettet. De forklarer, at tjenester som Facebook og Google er gratis, fordi virksomhederne lever af at målrette reklamer baseret på kundernes personlige præferencer.

Til disse kritikere siger jeg: Lovpakken om databeskyttelse indeholder ingen nye rettigheder. EU's mission er ikke at opfinde nye internet-rettigheder til den digitale tidsalder. Nej, det handler simpelthen om at sørge for, at borgernes eksisterende rettigheder ikke bliver brudt. Hvis et firmas forretningsmodel tilsidesætter EU's borgeres grundlæggende rettigheder, så er det måske på tide at tænke i nye baner.

Rettigheder er den eneste konstant
Ligesom vi i 1995 ikke kunne forudsige Facebook, Twitter, Instagram og alle de andre sociale medier, så kan vi i 2013 heller ikke forudsige, hvad der vil ske i de næste årtier. Men én ting er sikker. Vi står på tærsklen til en digital revolution, der vil påvirke alle tænkelige måder af vores hverdag. I USA kalder de det ’Big Data’ - idéen om, at vores færden på nettet i højere og højere grad vil foregå i ’skyen’. Skyen er dog meget jordnær og består i realiteten af store serverfarme ejet af Facebook, Google, Apple, Amazon osv.

Vi aner ikke, hvad vores personlige informationer kan bruges til i fremtiden. Det gør mange af firmaerne heller ikke, og derfor foretrækker de at gemme dem i al fremtid, hvis de nu om fem-ti skulle finde på en ny, smart måde at tjene penge på dem.

Databeskyttelseslovpakken skal sikre, at alle EU-borgere er trygge på internettet. Vi vil bl.a. kræve, at virksomheders betingelser skal skrives klart og tydeligt. Vi vil give borgerne 'retten til at blive glemt'. Virksomheder skal tvinges til at slette alle personlige data, hvis en bruger ønsker det. Det skal også være muligt at eksportere sine data til andre virksomheder. Al videresalg og udnyttelse skal eksplicit godkendes af brugeren. Hvis nogen af disse rettigheder overtrædes, skal der være klare sanktioner. Med den nye lovgivning vil EU få mulighed for at give bøder på op til 2 pct. af virksomhedens globale omsætning.

Internettet er et fantastisk værktøj. Både demokratisk, socialt og kommercielt. Derfor skal vi sikre, at alle borgere føler sig trygge, når de bruger det.

debat@altinget.dk