EU-sager regner ned over Danmark
KRÆNKELSE: I årets første to måneder har EU-Kommissionen sendt ti løftede pegefingre mod Danmark for ikke at være på linje med EU-reglerne. Det er lige så mange som i de sidste seks måneder af 2015 tilsammen.
BRUXELLES: 2016 starter dårligt for Danmark, når det kommer til at være på kant med EU-lovgivningen.
Først langede EU-Kommissionen otte såkaldte åbningsskrivelser over bordet i januar om sager rangerende fra manglende mindstekrav til læggekartofler til kriterier for udelukkelse af bloddonorer. Det er breve, der henleder opmærksomheden på, at et land enten ikke har opfyldt nye EU-regler i tide eller i EU-systemets optik decideret har gjort det forkert.
I februar kom der så to såkaldte begrundede udtalelser, der er trin to i den tretrinsraket, der skal til, før et land ender for EU-Domstolen for traktatbrud. Én for ikke at leve op til EU-regler om mineaffald og én for manglende gennemførsel af et direktiv om forebyggelse af industriulykker, som Danmark har kæmpet med EU-Kommissionen om siden 2011. Reagerer regeringen ikke inden for to måneder, kan sagen oversendes til dommerne i Luxembourg.
De ti sager udgør lige så mange løftede pegefingre fra EU-systemet, som Danmark fik i hele sidste halvår af 2015. Til sammenligning fik Danmark 25* af den slags henstillinger i 2015 og 32* i 2014 ifølge oversigter over verserende traktatkrænkelsessager fra Udenrigsministeriet.
Tilfældigt?
Fra systemets side henvises der til, at det meget vel kan være rent tilfældigt, at EU-Kommissionen lige har haft Danmark i kikkerten i disse måneder. Kilder i både Udenrigsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet, der begge følger omfanget af traktatbrudssager, henviser til, at næsten alle de nye sager går på, at man ikke har fået notificeret Kommissionen i tide om implementeringen af forskellige EU-regler.
Det påpeges også, at det kan være, at EU-Kommissionen har samlet lidt sammen fra de seneste måneder for at undgå at sende noget ud i november eller december, som kunne have en negativ indvirkning på den offentlige mening i dagene omkring folkeafstemningen om retsforbeholdet.
Det afviser talsmand i EU-Kommissionen Alexander Winterstein dog.
”Af princip kører vi vores traktatbrudssager uafhængigt af indenrigspolitik og valgmæssige dagsordener,” siger Winterstein.
Han peger på, at Danmark hidtil har været et af de EU-lande, der er bedst til at holde sig på den rette side af EU-loven. I 2015 var det således kun Kroatien, der havde færre sager end Danmark.
Bekymrende udvikling
Men tallene er bekymrende, mener formanden for Folketingets Europaudvalg, Mette Gjerskov.
”Selvfølgelig skal det være sådan, at vi overholder EU-reglerne. Der kan jo godt forekomme sager, hvor der enten er tvivl eller splid, hvor det er ganske berettiget, at man får en åbningsskrivelse, som man svarer på og får løst problemet. Men så mange lyder rigtig voldsomt,” siger Gjerskov.
”Jeg håber ikke, at det er et generelt udtryk for nedprioritering af EU-stoffet fra regeringens side”.
Udvalgsformanden gør klart, at hun vil holde øje med, om det er en trend, der fortsætter, de næste gange EU-Kommissionen udsender sine månedlige lister over lande på kant med EU-reglerne.
Ny linje?
Samtidig er hun ikke voldsomt overrasket, fordi Venstre i hvert fald i retorikken har været mindre tilbøjelig til at ville rette ind efter EU-systemet og tidligere ikke har været blege for at mene, at Danmark skulle teste sager hele vejen til EU-Domstolen.
”Med det spor, regeringen har lagt, så er det ikke noget, der undrer én. Det kan godt være, at der er en naturlig forklaring på det her. Men det er jo en bevidst strategi fra regeringens side, at man ikke ønsker EU så meget, som man hidtil har gjort,” siger hun.
Gjerskov peger samtidig på, at hele den overimplementeringsdagsorden, som har været kendetegnende for den nye regerings virke, måske også kan have en betydning for, om man får implementeret rettidigt og korrekt.
”De går efter laveste fællesnævner hver gang. Og det er klart, at hvis man går efter mindst muligt hele tiden, så kommer man i karambolage med EU-reglerne, fordi man risiker at banke ned under de regler, som fællesskabet har sat. Det er helt naturligt,” siger hun
Uforudsigelig proces
Professor Dorte Sindbjerg Martinsen, der forsker i implementering af EU-lovgivning ved Københavns Universitet, understreger, at det er alt for tidligt at sige, om regeringsskiftet har noget med de mange sager at gøre, fordi de tit rumsterer i systemet så længe, at det sagtens kan være efterslæb fra tidligere.
Statskundskabsprofessoren gør også klart, at antallet af sager kan skyldes tilfældigheder, fordi EU-embedsværket ikke har tid til med lup at undersøge de 28 landes implementering af regelværket i alle dets detaljer. Derfor kan det være uforudsigeligt, hvad der lige kommer i søgelyset, og om der i periode kommer mange eller få henstillinger.
”Det kan hurtigt give et skævt billede af, hvorfor man nogle år kan lande på meget eller mindre,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.
Se fremtiden an
Hun er dog også tilbøjelig til at ville holde øje med, om regeringen vil til at lægge en mere konfrontatorisk linje over for Kommissionen.
”Typisk har det været sådan for Danmark, at når man har fået en åbningsskrivelse, så har man fået diskuteret sig til rette, så man meget sjældent er nået til at få en dom eller i det hele taget en begrundet udtalelse”.
”Men det bliver interessant at se, hvordan den nye regering reagerer. Fordi den har jo tidligere meldt ud, at vi ikke bare skal rette ind, selv om Kommissionen adresserer et eller andet,” siger professoren.
Ikke del af en strategi
Hverken udenrigsministeren, der har det overordnede opsyn med EU-sagerne, eller erhvervs- og vækstministeren, der driver regeringens såkaldte kamp mod overimplementering, har ønsket at give deres bud på en forklaring på de høje tal.
Men Morten Løkkegaard, der er Venstres medlem af Europa-Parlamentet og indtil for ganske nyligt partiets EU-ordfører i Folketinget, gør dog klart, at han mener, at det beror på tilfældigheder, og at det, så vidt han er orienteret, på ingen måde drejer sig om en bevidst strategi.
”Jeg kan ikke forestille mig, at der skulle være nogen speciel intention, der skulle føre til flere åbningsskrivelser,” siger Morten Løkkegaard.
*Artiklen er opdateret med nye tal, efter det er konstateret, at en række sager mangler i EU-Kommissionens database, som vi først henviste til.
FN-chef: EU-flygtningeaftale kolliderer med konventionerne
Tænketank: Danmark sparer meget lidt på børnechecken
