Forsker: Politikere kan udfordre EU-Domstolens magt

DOM: EU-Domstolen er ikke så magtfuld, som den har ry for at være. Politikere kan nemlig i høj grad begrænse konsekvenserne af EU-dommene, hvis de har viljen til det. Det siger Dorte Sindbjerg Martinsen, der fredag forsvarer sin doktorafhandling om EU-Domstolens politiske indflydelse.

BRUXELLES: EU-Domstolen går alt for langt i sine fortolkninger af EU-lovgivningen, når den dømmer til fordel for det indre marked og den fri bevægelighed, så det går ud over de nationale velfærdssystemer og arbejdsmarkeder. Og når EU-Domstolen har afsagt sin dom, så er det derefter gældende ret, og kan lovgiverne ikke stille noget op.

Den aktivistiske EU-Domstols jurister uden folkeligt mandat får det sidste ord over for de demokratisk valgte politikere i EU, og det er derfor EU-Domstolen, der er den mest magtfulde beslutningstager.

Sådan har opfattelsen af EU-Domstolens magt i høj grad været i den offentlige debat de sidste mange år.

Login