EU ind i valgkampen

"EU - fallitbo eller stormagt i verden?" lød overskriften, da Europabevægelsen og Folkebevægelsen mod EU i fællesskab afholdte debatmøde torsdag i valgkampens anden uge på Toga Vinstue i København. De to bevægelsers umage samarbejde havde til formål at få EU ind i efterårets valgkamp. For hvor valgkampens tema har været økonomi, har EU ikke været på partiernes dagsorden.

Veloplagte debattører
Erik Boel, formand for Europabevægelsen og Søren Søndergaard, formand for Folkebevægelsen mod EU, havde samlet EU-repræsentanter fra flere partier, som indgik i et debatpanel, hvor til publikum frit kunne stille europapolitiske spørgsmål. Selvom alle partier var inviteret, var det kun Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne, de Radikale og Liberal Alliance, der valgte at sende repræsentanter.

Trods stor uenighed blandt formændene for bevægelserne og repræsentanterne fra partierne, syntes alle dog at være enige om én ting: Det er nødvendigt, at den kommende regering tager mere konstruktivt stilling til EU. Og alle parter syntes da også oplagte til at diskutere europapolitik.

Mødet indledtes med velkomst fra henholdsvis Erik Boel og Søren Søndergaard. Førstnævnte påpegede, at Danmark har misforstået noget, hvis vi tror, vi kan sætte hegnspæle op om landet. Endvidere var det politikerne, som skulle tage stilling til, hvornår befolkningen skal til afstemning om forbeholdene, og hvor nej-partierne ikke vil have en afstemning, er ja-partierne bange for borgernes EU-skepsis, lød det fra Erik Boel. Søndergaard tog til genmæle og pointerede, at med vedtagelsen af Lissabon-traktaten har Danmark fået lovgivning, som underminerer grundloven, uden at befolkningen er blevet spurgt.

Efter velkomsten fik parti-repræsentanterne hver et par minutter til at præsentere deres synspunkter, og derefter gik debatten med publikum og panel i gang.

Euro eller ej
Et centralt emne var euroen. I forbindelse med gældskrisen i de sydeuropæiske lande har euroen forhindret en lav-konkurrerende devaluering blandt landene, hævdede Boel. I samme tråd lød det fra Radikales Mia Nyegaard, at euroen kan sikre stabilitet.

Selvom DF ikke var repræsenteret i panelet, var en tilskuer medlem af partiet og spurgte: "Hvor længe vil euroen overleve?".

"Jeg både tror og håber, at euroen overlever, selvom der er visse ting galt med den," lød det fra SF's Anne-Mette Wehmüller, som tilføjede, at politikerne bør lytte mere til økonomerne.

"Så længe Frankrig og Tyskland er med i EU," svarede den radikale Mia Nyegaard med et smil på læben. Thomas Køhler fra LA ville ikke spå om fremtiden, men noterede, at intet pt. skal ændres i Danmark i forhold til euroen, som efter hans mening har haft mange tomme løfter. Socialdemokraten Lars Weiss håbede, at den fælles valuta ville overleve længe, da alternativet var værre. Enhedslistens repræsentant, Helge Bo Jensen, svarede:" Et år og tre dage" i en ironisk tone, da han ikke mente, man kunne give et konkret svar.

Forbehold og formandskab
Ligeledes blev de danske EU-forbehold debatteret. Publikum ville vide hvorvidt, hvornår, og hvordan de skulle til afstemning, om borgerne skal sætte ét kryds, ved en såkaldt "big bang"-afstemning, eller individuelle kryds for hvert forbehold. Lars Weiss (S) erklærede sig tilhænger af ét samlet kryds, da der efter hans opfattelse ville være opbakning i befolkningen til ikke bare at fjerne forsvars- og retsforbeholdet, men også euro-forbeholdet, hvis man bare ventede til, den værste gældskrise havde fortaget sig.

Anderledes svarede Mia Nyegaard (R): "At vi skal sætte tre kryds, men på samme dag". Thomas Køhler (LA) mente ikke, at der var grund til at sætte hverken forsvars-, rets- eller euroforbeholdet til afstemning nu, men tilføjede, "vi har jo egentlig et ekstra, uofficielt forbehold, nemlig sommerhusforbeholdet" med et grin, og konkluderede, at der ikke var mening i, at tyskere ikke kunne købe sommerhus i Danmark. Derimod mente Søren Søndergaard, at det var sandsynligt, at euroen slet ikke ville komme til folkeafstemning, men at Folketinget ville indføre den fælles valuta uden om befolkningen.

Ingen afstemning før formandskab
Fra 1. januar overtager Danmark EU-formandskabet, og en tilskuer ville høre S-SF-R, om forsvars- og retsforbeholdet ikke skulle til afstemning inden, såfremt de tre partier kan danne regering efter 15. september. Dog var svaret entydigt, at der ikke var tid.

Også mere specifikke arbejdsmarkedsproblematikker var til debat på Toga. Søren Søndergaard påpegede, at østeuropæiske arbejdere i Danmark ikke får de samme overenskomster som danskerne. Et publikumsmedlem spurgte da venstrefløjens ja-partier til social dumping i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed. Til spørgsmålet svarede Anne-Mette Wehmüller, at det handler om arbejdsmarkedskultur. Fra Mia Nyegaard lød det: "Det er meget svært at komme med en konkret løsning, men jeg er bestemt for den frie bevæglighed". Lars Weiss (S) mente, at det er inden for sit politiske ståsted i EU, man skal forsøge at ændre forholdene: "EU er en politisk kampplads, det er dér, man skal tage diskussionen", konkluderede han.

Efter små to timer med intens debat afsluttedes mødet med korte oplæg fra Erik Boel og Søren Søndergaard, som trods vidt forskellige syn på det europæiske samarbejde var enige om, at det i hvert fald skulle være en del af valgkampen.

is@altinget.dk