EU har trist erfaring med borgerinddragelse

Et flertal af Folketingets partier har foreslået, at borgere skal kunne stille et forslag direkte i Folketinget, hvis der er 50.000 underskrifter bag det.

I EU er allerede indført et initiativ, der skal sikre borgerinddragelse. Her kan borgere med en million underskrifter bede EU-Kommissionen om at se på deres sag.

Men borgerinitiativet, som det bliver kaldt, har indtil videre ikke været en udpræget succes, lyder det fra Altingets EU-korrespondent Rikke Albrechtsen.

”Erfaringerne med EU’s borgerinitiativ hidtil er, at de mislykkes undervejs. De få, der klarer at hente en million underskrifter, er efterfølgende blevet hældt mere eller mindre hårdhændet ned ad brættet,” siger hun.

Ifølge hende er der en god grund til, at Kommissionen ikke er gået ind i de rejste sager, fordi flere af dem, der nåede en million underskrifter, har været politisk uspiselige.

Et forslag ville have en fuldstændig afskaffelse af dyreforsøg, mens et andet krævede forbud mod fosterstamcelleforskning og ville fjerne støtte til abort i den tredje verden.

Det er der simpelthen ikke opbakning til politisk, lyder det.

”Problemet for EU-systemet er, at borgerne i deres øjne ikke altid stiller de rigtige forslag. Lige nu er der for eksempel en indsamling åben om at forbyde homoægteskaber. Der har været indtil flere forslag om at legalisere cannabis. Og så er der de spøjse som et forslag om, at EU-Parlamentet skal opløse sig selv og et om, at EU-hymnen skal synges på esperanto,” siger Rikke Albrecthsen.

Vi mangler stadig at se effekten
Både Rina Ronja Kari, der er medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU, og Radikales EU-parlamentariker, Morten Helveg Petersen, kan skrive under på, at man stadig har til gode at se en effekt af borgerinitiativet i EU.

”Der har ikke været nogen succesfulde borgerinitiativer. Forstået på den måde, at der er ingen borgerinitiativer, der har resulteret i ny lovgivning,” siger Rina Ronja Kari.

Morten Helveg Petersen fastholder dog, at det er en god idé, at borgerne kan tage sager op på den måde. Han fremhæver også, at lignende underskriftindsamlinger, eksempelvis om at EU-Parlamentet skal have ét sæde frem for at rejse til Strasbourg fra Bruxelles hver måned, virker som et godt pres i kampagnen.

”Her presser borgerinitiativet på og henleder vores opmærksomhed på det,” siger han.

Det må ikke udvikle sig til enkeltsagsrytteri
Det er Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale, SF og Konservative, der står bag et beslutningsforslag om at indføre en ordning, der giver borgere ret til at få fremsat, behandlet og stemt om sine forslag i Folketinget, såfremt der er 50.000 underskrifter bag forslaget.

Netop den udformning af borgerinddragelsen mener Rina Ronja Kari giver bedre mening end EU-systemets model.

”Idéen er, at man skal kunne lave et borgerinitiativ, hvor man kan pålægge Folketinget et beslutningsforslag, sådan så man faktisk kan gøre noget. I EU-systemet er det eneste, du kan pålægge Kommissionen at tænke over sagen,” siger hun.

Helveg er også positivt stemt over for det danske forslag, som hans eget parti er medstiller på. Men han er også spændt på, hvordan ordningen vil udvikle sig, hvis den bliver indført:

”Lige så positiv jeg er over for det, lige så meget mener jeg også, at det ikke må udvikle sig til et enkeltsagsrytteri,” siger Morten Helveg og tilføjer:

”Selvom man kan mobilisere en populær enkeltsag, så er der også nogle hensyn at tage. Det er i høj grad de folkevalgtes arbejde at foretage den form for afvejninger. Det bliver klart en udfordring.”

V: Paradeforslag med snert af populisme
Partierne bag forslaget håber, at man med forslaget kan styrke samspillet mellem Folketinget og borgerne.

”Vi har arbejdet meget med, hvordan man kan forny den politiske kultur, og hvordan man kan skabe mere borgerinddragelse. Det har givet ekko hos flere andre partier,” siger Rasmus Nordqvist (ALT) til Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Venstre og Socialdemokraterne er de eneste to partier i Folketinget, der ikke bakker forslaget op. Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen mener, at det er et ”paradeforslag med et snert af populisme”.

”Det er unødvendigt. Muligheden forelægger allerede, hvis de pågældende partier ønsker at lytte på den måde. Det står dem frit for at gøre, hvad enten der er 50.000 underskrifter eller en million underskrifter,” siger Ellemann-Jensen.

Både han og Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, er bekymrede for, at forslaget vil betyde, at der fremover skal 50.000 underskrifter til, før man lytter til borgerne.

”Med det her forslag vil vi bare risikere at overflødiggøre den meget nyttige og direkte kontakt, som vi har med både interesseorganisationer og borgere og gøre det til et spørgsmål om underskrifter i stedet for en god og sund dialog,” siger Trine Bramsen.

red@altinget.dk