Et skridt på vejen til stabilitet og vækst

KOMMENTAR: Oktobers topmøde mellem stats- og regeringscheferne var ikke spektakulært, men alligevel enormt vigtigt. EU-Kommissionens repræsentationschef, Jan Høst Schmidt, fortæller her hvorfor.

Af Jan Høst Schmidt,
Repræsentationschef for EU-Kommmissionen i Danmark.
 

Oktobers Europæisk Råd var måske nok mindre spektakulært både i oplæg og med hensyn til resultat end tidligere topmøder. Ikke desto mindre er det et meget vigtigt topmøde på vejen mod en stabilisering af euroen og sikring af det indre marked og dermed et skridt på vejen til at skabe grobund for mere vækst i hele EU. En stabilitet og vækst som er nødvendig for at reducere den høje arbejdsløshed og sikre fortsat social sammenhæng i Europa.

Topmødet fastslog, at der skal være enighed om en lovgivning om et fælles tilsyn inden 1. januar næste år som et første led i en bankunion. Mødet støttede kommissionsformandens opråb til medlemslande og Europaparlament om at sikre hurtigere implementering af den vækst- og jobpakke, som blev vedtaget under det danske formandskab.

Økonomisk dagsorden
Diskussionerne om det fælles tilsyn, bankunionen og vejen mod en stærkere økonomisk og monetær union samt vækst- og job-pakken optog det meste af topmødet. Beslutningen om at sikre en lovgivning om et fælles tilsyn og en implementering af dette tilsyn i løbet af 2013 skal sikre, at ESM, den permanente brandmur, kan være med til at finansiere omstruktureringer af nødlidende, men levedygtige banker direkte og således bryde det ødelæggende forhold i nogle lande mellem offentlige finanser og finansielle institutioner.

Dermed er et fælles tilsyn et afgørende element for at genskabe et velfungerende fælles kapitalmarked i EU til gavn for finansiering af økonomisk aktivitet. Finansieringen over grænserne er næsten gået i stå til skade for vækst og beskæftigelse generelt i Europa og i særlig grad i en række eurolande.

Tilsyn af banker allerede fra januar
Forståeligt nok har en række kommentatorer påpeget, at stabiliseringen af euroen og markederne i løbet af sommeren har taget pusten ud af hastværket fra sidste topmøde. Det er uden tvivl rigtigt, men stats- og regeringscheferne var dog klar over, at det kan være en stakket frist. Risikoen er, at markederne vil reagere negativt, hvis der ikke leveres et fælles tilsyn som lovet i juni, og hvis der ikke hermed skabes direkte adgang for ESM til at bidrage til at rekapitalisere nødlidende, men levedygtige bankforretninger.

Selvfølgelig er skabelsen af et fælles tilsyn en kompliceret affære, men med den opbakning til hovedelementerne i kommissionens forslag, som stats- og regeringscheferne leverede, bl.a. til at tilsynet omfatter alle banker i euro området, kan det lade sig gøre at levere en lovgivning per januar 2013.

Mere demokratisk overvågning
Diskussionerne om de øvrige elementer i en forstærket økonomisk og monetær union - yderligere finanspolitisk koordination, en særlig finansiel kapacitet for dels at støtte eurolande ramt af udefrakommende landespecifikke chok og for dels at fremme strukturreformer i landene og kontrakter mellem eurolande og EU om gennemførelse af reformer - var af mere opklarende karakter, men vil resultere i en endelig rapport fra Van Rompuy, Barroso, Juncker og Mario Draghi.

Rapportens forslag vil blive diskuteret på december måneds topmøde sammen med mere konkrete forslag fra Kommissionen til, hvordan de enkelte elementer kan udformes. Yderligere var der på topmødet enighed om, at en forstærket økonomisk og monetær union kræver mere demokratisk legitimitet - en overvågning af de direkte valgte nationale parlamenter og Europaparlamentet. Ingen finansiel solidaritet uden betingelser og demokratisk overvågning.

Konstruktion fra 90'erne ikke holdbar
Mange i Danmark vil nok sige - hvad med lige at koncentrere bestræbelserne om at skabe vækst og beskæftigelse til de mange arbejdsløse i Europa i stedet for at diskutere institutionelle ændringer, som i visse tilfælde kræver traktatændringer. Institutionelle ændringer er imidlertidig nødvendige for at få euroen stabiliseret og sikre vækst og beskæftigelse.

Den konstruktion, som vi havde lavet i 90'erne, viste sig ikke holdbar nok. Den kræver mere samarbejde, større forpligtelser fra landene, mere solidaritet mellem landene og større demokratisk overvågning, og det kan ikke ske med den eksisterende konstruktion. En stabil euro er en forudsætning for et velfungerende indre marked, også for de, som evt ikke er medlemmer af den fælles valuta. Usikkerheden om euroens stabilitet og om viljen til reformer i hele EU er ødelægende for investeringer i vækst og beskæftigelse i hele EU.

Fart i impelmenteringen
Endelig, og ikke mindst, bakkede topmødet op om Kommissionens opfordring til at sikre fart i implementeringen af den vækst- og jobpakke, som blev vedtaget under det danske formandskab i juni. Der er sket fremskridt på visse punkter - EIB's kapitalforøgelse, projektobligationer til at finansiere store infrastrukturprojekter, en vis omfordeling af strukturfondsmidler mod vækst- og jobfremmende investeringer inklusiv forskningsprojekter samt udbygning og bedre implementering af det indre marked. Men det skal gå hurtigere, og det skal suppleres med nationale tiltag og reformer for at skabe den fornødne tillid i markederne.

Tiden frem til årets slutning vil være afgørende både for at sætte mere fart i implementeringen af vækst- og job-pakken og med hensyn til at skabe rammerne om en stabilisering af euroen. Stats- og regeringscheferne lægger klart op til, at alle, som ønsker, skal kunne deltage, og til, at det indre marked skal bevares intakt. På den anden side er det også klart, at der er særlige behov for at styrke samarbejdet for de lande, som har en fælles mønt. Et sådant styrket samarbejde er imidlertid i alle EU-landes interesse.

Forrige artikel Krise får kommuner til at søge penge i EU Krise får kommuner til at søge penge i EU Næste artikel Parlamentet afviser Rådets årsregnskab