Efter ti års dødvande: EU-lande finder enighed om kvinder i bestyrelser

BRUXELLES: I ti år har et forslag om at øge andelen af kvinder i de europæiske bestyrelseslokaler ligget i dybfryseren i EU’s Ministerråd.

Mandag stillede et stort flertal af de 27 landes regeringer sig så bag forslaget, herunder Danmark.

Dermed er der støtte blandt landene til, at europæiske børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte skal opsætte mål om at have mindst 40 procent af det underrepræsenterede køn i deres bestyrelser, eller mindst en tredjedel, hvis både virksomhedens bestyrelse og direktion inddrages i ligningen.

Er en virksomhed ikke i mål med det inden 2027, skal den nedfælde ”klare, utvetydige og neutralt formulerede kriterier” for, hvordan den kommer derhen, lyder det fra Ministerrådet.

I de tilfælde stilles der krav om, at det underrepræsenterede køn prioriteres, hvis virksomhederne står med to kandidater med samme kvalifikationer.

Ifølge Erhvervsstyrelsen vil 46 danske virksomheder være store nok til at blive omfattet af direktivet.

Senere på ugen vil Europa-Parlamentet lægge sig fast på sin forhandlingsposition, efter at have ventet på de europæiske ministre i det meste af et årti. Derefter kan de to EU-lovmagere starte de endelige forhandlinger om, hvordan de nye regler præcis skal se ud.

Tyskere tøede op

Det er særligt et holdningsskifte i Tyskland, der har været med til at tø den fastfrossede situation i Ministerrådet op. Holland og Danmark har også været blandt dem, der har skiftet mening. Det danske folketing sendte ellers i 2014 en indvending til EU-Kommissionen mod direktivet, fordi et flertal uden om den daværende S-ledede regering på det tidspunkt mente, at direktivet overskred EU’s beføjelser.

Pt. er omkring 30 procent af kvinderne i de store europæiske virksomheders bestyrelser kvinder. Det dækker dog over betydelige forskelle landene imellem, hvor dem i top er de lande, der har indført reelle kvotesystemer.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er gennemsnitligt 18,6 procent af bestyrelsesmedlemmerne i Danmarks 2.200 største virksomheder kvinder, og det er et tal, der kun har rykket sig 0,7 procent om året de seneste fem år.

Den langsomme fremgang er medvirkende til, at regeringen nu støtter direktivet.

”Vi mener, at fremskridtene er gået for langsomt, siden direktivet blev præsenteret for ti år siden. På den baggrund kan vi støtte forslaget,” sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der agerede stand-in for ligestillingsminister Trine Bramsen (S) ved rådsmødet i Bruxelles mandag.

Her udtalte han også sin støtte til den elastik, der er blevet indlagt i direktivet, til at vælge egne nationale modeller til at opnå samme resultat. Regeringen har inden for kort tid sendt to forslag på banen for henholdsvis bestyrelser og ledelseslag, som gælder for mange flere virksomheder, men har meget mere gradvise målkrav. Anerkender EU-Kommissionen de nye danske regler som stærke nok, vil der være mulighed for, at Danmark kan undtages for en del af EU-kravene.

”For Danmark er det vigtigt, at direktivet er fleksibelt, så virksomheder og medlemslande kan fortsætte med at fremme deres egne initiativer for at nå direktivets mål,” sagde Hummelgaard ved mødet.

Skiller danskere og svenskere

Dermed lægger Danmark sig også på en anden linje end for eksempel Sverige. Den svenske regering holder fast i den argumentation, som også Danmark tidligere har brugt for at begrunde sin modstand, nemlig at EU ikke skal blande sig på området.

”Sverige mener ikke, at tiltag om, hvordan ligestilling skal fremmes i bestyrelser, skal bestemmes på europæisk niveau,” sagde vicebeskæftigelsesminister Johan Danielsson på mødet.

Sverige var dog ikke alene på nej-holdet. Også en række østeuropæiske lande indikerede, at de enten ville afholde sig fra at stemme eller var direkte imod forslaget.

Det gjaldt Slovakiet, Ungarn, Polen og Estland.

”Efter vores mening bryder det med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Målet er legitimt, men det kan opnås uden bindende kvoter og datoer,” sagde den polske minister for familie- og socialpolitik, Marlena Malag, der ligesom Sverige stemte nej.

Kølig modtagelse fra erhvervslivet

Heller ikke dansk erhvervsliv er synderligt begejstret ved udsigten til de nye regler.

 ”Vi er fuldstændigt enige i, at der skal gøres noget i forhold til kønsbalancen i både bestyrelser og i ledelseslag. Men grundlæggende er det ikke en fyldestgørende løsning, at der sættes den slags tal på, som der her bliver lagt op til. For det handler altså om mere end blot arbejdskultur. Det handler også om for eksempel familie- og samfundsstrukturer, der skaber kønsmæssig bias, stereotyper og vanetænkning,” siger underdirektør i Dansk Erhverv Stine Pilegaard Jespersen i en skriftlig udtalelse.

Også DI har betænkeligheder.

Organisationen afventer den endelige direktivtekst, fordi den mener, at nogle aspekter stadig er uklare. 

Men underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Mikkel Haarder, understreger, at organisationen har mere fidus til den danske regerings lovforslag om måltal, som lægger op til, at virksomhederne kan arbejde med mere fleksible målsætninger, end det gør sig gældende i direktivet.

”Vi deler målet om at få flere kvinder i ledelse og bestyrelser, men måden, det gøres på, skal være den rigtige for virksomheder og medarbejdere,” siger han.

Superliga for ligestilling

Netop EU-direktivets mere håndfaste mål er dog noget af det, der glæder Institut for Menneskerettigheder.

Selv om instituttet støtter regeringens nylige udspil på området, er de ikke nok til at få Danmark ind i ”superligaen for ligestilling i bestyrelser”, mener chefkonsulent Morten Emmerik Wøldike, der er teamleder for køn og LGBT+.

”Der skal mere til, hvis man for alvor skal rykke på det, som regeringen har som ambition. Nemlig at ændre på den store underrepræsentation, som har været der i mange år,” siger han.

Derfor bifalder han også EU-ambitionen om mindst 40 procent, ligesom han roser princippet i EU-forslaget om at prioritere det underrepræsenterede køn, når valget står mellem to lige kvalificerede kandidater.

”Det, at man kan prioritere det underrepræsenterede køn, når to kandidater har samme professionelle kompetencer, er ikke noget, der indgår i regeringens forslag. Der rykker EU-forslaget noget i forhold det danske,” siger Morten Emmerik Wøldike.

Derfor håber han også, at man fra dansk side vil skele til de dele af EU-direktivet, også selv om det skulle lykkes Danmark at blive undtaget for bestemmelserne på baggrund af de nye danske regler.

EU’s ligestillingskommissær, Helena Dalli var synligt glad for, at det er lykkedes at bryde med ti års dødvande på det, der har været en prioritet for den siddende Kommission fra starten.

”Dagens beslutning viser, hvor mange fremskridt vi har gjort inden for ligestilling,” sagde kommissæren, efter resultatet stod klart.

”Inkluderende lederskab og deltagelse i beslutningstagen reflekterer værdierne i vore samfund og leverer på de bæredygtighedsmål, som vi har forpligtet os til på globalt niveau.”

rikke@altinget.dk