DTL: EU-regler for dyretransport skal efterleves, ikke strammes

Af Erik Østergaard og Leif Knudsen
Hhv. administrerende direktør, DTL – Danske Vognmænd og formand, DTL Dyr

Flere og skærpede regler er ikke det rette svar på at løse problemerne med brud på reglerne om dyretransport i EU-landene.

Der er i stedet brug for at sikre, at reglerne efterleves og håndhæves på en ensartet måde i medlemslandene.

Til gengæld mener DTL, at det er tiltrængt at justere ansvarsfordelingen for at sikre, at aktørerne har et stærkt incitament til at leve op til reglerne om, at dyr skal være egnede til transport.

Skrappe krav til dyrevelfærd
EU-regelsættet om dyretransport skal reformeres. Det skal efter planen ske i 2023 som led i Kommissionens ”Farm to fork strategi”.

DTL hilser initiativet velkomment, fordi det er en kærkommen lejlighed til at rette større opmærksomhed mod den stærkt varierende regelefterlevelse og håndhævelse i medlemslandene og samtidig justere fordelingen af ansvaret for, om dyrene er egnede til transport.

Transporten af dyr er på nuværende tidspunkt reguleret af forordning 1/2005. Forordningen stiller en række skrappe krav til transporten af dyr og fastslår blandt andet, at dyr skal være egnede til transport for at måtte transporteres.

Forordningen indeholder også bestemmelser om plads, temperatur, hvile, fodring og adgang til vand under transporten. Derudover er der krav til køretøjets indretning og til de chauffører, der forestår transporten.

DTL Danske Vognmænd mener, at det er godt og naturligt, at et civiliseret samfund stiller store krav til dyrenes velfærd under transport, og at reglerne løbende tilpasses på baggrund af faglige og videnskabelige vurderinger.

Danske dyretransportører har generelt et højt niveau for dyrevelfærd, og DTL ønsker at bidrage til den fortsatte professionalisering af branchen, hvilket indebærer, at regler skal overholdes, og at branchen skal kunne tiltrække og fastholde gode chauffører, som er afgørende for dyrevelfærden under transport.

Undersøgelsesudvalg påviser store forskelle blandt medlemslandene
Europa-Parlamentet er også optaget af spørgsmålet om dyrevelfærd under transport og har nedsat et særligt undersøgelsesudvalg ANIT, som har til opgave at undersøge overholdelsen af reglerne for dyretransport i medlemslandene.

Parlamentsudvalget afholdt en høring i december og i februar i år, hvor en række eksperter udtalte sig om håndhævelse og overtrædelser af reglerne for dyretransport.

Høringerne efterlod det klare indtryk, at der er store forskelle på overholdelse af reglerne i medlemslandene, og at der rundt om i Europa åbenbart sker overtrædelser af en alvorlig karakter, der ligger lysår fra det, vi ser i forbindelse med dyretransporter herhjemme.

Nye og skærpede regler for dyrevelfærd er ikke svaret på at komme manglende efterlevelse og håndhævelse i medlemslandene til livs.

De nuværende regler er ganske skrappe, og fremfor at opfinde nye regler, vil det være langt bedre for dyrevelfærden at koncentrere sig om at få transportørerne til at leve op til de nuværende regler og sikre, at landene håndhæver og kontrollerer området på en ensartet måde.

Stort behov for justering af ansvarsfordeling
DTL ser derfor ikke noget behov for at skærpe de gældende krav til dyretransport. Det er langt vigtigere at sikre, at kravene opfyldes og kontrolleres ordentligt i medlemslandene.

I den forbindelse er det et stort ønske fra DTL, at der sker en præcisering og justering af ansvaret for, at dyr er egnede til transport.

DTL er helt enig i, at Ingen dyr skal transporteres, hvis de ikke er egnede til transporten. Det er frem for alt landmanden, der som besætningsejer og beslutningstager har indflydelse på og mulighed for at kontrollere, om dyrene er egnede til transport.

Det er også besætningsejeren, der har langt det største økonomiske udbytte af transporten, og kender dyrenes eventuelle forudgående sygdomsforløb.

DTL efterspørger derfor en præcisering af ansvarsfordelingen.

De danske myndigheders fortolkning af den nuværende forordning har desværre medført en række sager, hvor vognmænd og chauffører er blevet straffet urimeligt for forhold, som alene burde være besætningsejers ansvar, og som transportørerne i praksis ikke har indflydelse på og mulighed for at kontrollere.

debat@altinget.dk