DF: Vi vil svinge sparekniven i EU

Anders Vistisen (DF)
Nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet

I valgkampen fortalte EU-partiernes kandidater, at intet kan ændres i EU. Og hvis det er rigtigt, er det jo skræmmende at være spærret inde i et selskab, som ellers hævder at respektere medlemslandene.

Men den køber vi heller ikke i Dansk Folkeparti; vi overlader til EU-partierne at give op på forhånd.

I de næste fem år vil vi arbejde hårdt på de to vigtige områder, hvor EU's enorme spild af borgernes penge er mest tydeligt: Landbrugsstøtten og strukturfondene.

Engang var der enighed i både rød og blå blok i Danmark om, at EU's landbrugsstøtte skulle afskaffes - i dag er det mål kun repræsenteret i Europa-Parlamentet af Dansk Folkeparti.

Sovjetisk planøkonomi 
I perioden 2013-20 vil EU bruge 2.374 milliarder kroner på landbrugsstøtte. Men hvert år falder den europæiske landbrugsbefolkning med to procent. Kun 5,2 procent arbejder i landbruget, og landbrugets del af EU's bruttonationalprodukt falder støt og roligt. Landbrugsstøtten gives til rene industri-komplekser, som burde kunne klare sig selv; den gives til landmænd i Frankrig, som burde have fundet andet arbejde for årtier tilbage - og så gives den til det rene pjat: Glaspusterier, håndkærnet smør, langhårede vildsvin, renovering af hoteller og golfbaner, og hvad smarte konsulenter fra Lemvig til Lombardiet ellers kan hitte på af ansøgninger.

Vi har 15.000 heltidslandmænd i Danmark - men velsagtens lige så mange bureaukrater til at kontrollere dem og rapportere til Bruxelles; det er et planøkonomisk cirkus, som er Sovjetunionen værdigt, og som vi i Dansk Folkeparti vil bruge de næste fem år på at stoppe.

Opgiver på forhånd 
Vi vil gerne samarbejde med de øvrige ni danskere i Europa-Parlamentet. Men i de tre politiske grupper - Socialdemokraterne, de konservative i "Det europæiske Folkeparti" og de liberale i ALDE - sidder de få danskere mandsopdækket af franskmænd og tyskere, som forsvarer landbrugsstøtten med næb og klør, og som nok skal banke Kofod, Bendtsen, Tørnæs og Helveg Petersen på plads, hvis de vover at lufte forslag om at skære på landbrugsstøtten. Så de opgiver på forhånd: Det kan ikke lade sig gøre, siger de.

Kan det ikke? Jeg vil minde om, at det trods 50 års fransk jamren er lykkes at beskære landbrugsstøtten. I 1984 udgjorde den 71 procent af EU's budget, i 2010 var beløbet nede på 42 procent og er nede på 39 procent i 2013. Ja, faktisk lykkedes det sidste år at skære EU's samlede budget for perioden 2013-2007 ned med 3,3 procent.

DF vil svinge sparekniven
Det var alt for lidt, og mens landbrugsstøtten skrumper, bliver den mindst lige så tåbelige støtte til regionerne via EU's strukturfonde ved med at stige: Fra 31 procent af EU's budget i 2006 til 36 procent i 2013. Men det var dog første gang i 56 år, at EU's budget ikke bare steg og steg. Det var de nordeuropæiske lande, anført af Storbritannien, som havde fået nok, og det viser, at det kan lade sig gøre at trodse det umættelige EU-apparat og de hundredtusinder af pressionsgrupper, ngo'er og professionelle projektmagere, som mæsker sig på EU's "planøkonomi".

Danskerne kan regne med, at nede i EU vil Dansk Folkeparti med stor begejstring svinge sparekniven. Det vil vi gøre sammen med andre anstændige og sparsommelige kræfter, som har respekt for andre folks penge, og som mener, at landene selv må tage ansvaret for størsteparten af de billioner af kroner, som har hobet sig op i Bruxelles' pengetanke.

Der er nok at gå løs på, og jeg håber, at de øvrige ni danske politikere vil hjælpe til, selv om de har så uendelig lidt indflydelse i de EU-fanatiske grupper, de har taget plads i.

debat@altinget.dk