Det indre marked i frit fald

Af Ulrich Bang
EU-chef, Dansk Energi

EU's indre marked fremhæves ofte som den største succes i EU de seneste 20 år. Det gælder også på energiområdet. I de lande, hvor liberaliseringen og det indre marked er gennemført, har øget konkurrence været med til at sikre lavere priser samt en mere effektiv drift af EU's energiinfrastruktur.

Men der er lang vej igen, før vi har et indre el-og gasmarked i EU. Og det koster. EU-borgerne kunne ifølge EU-Kommissionen spare 13 mia. euro (ca. 100 mia. kr.) på energiregningen om året, hvis alle valgte det billigst tilgængelige produkt. Det er 2½ Femernbælt-forbindelse om året!

Nationalisering af energipolitkken
Men problemet er ikke kun, at landene ikke indfører de direktiver, de selv har vedtaget. Der sker også en nationalisering af energipolitikken.

Fra den franske præsident Hollande, der under valgkampen lovede at fastfryse benzinpriserne (så meget for det indre marked...) til bølgen af nationale støtteordninger, hvor der gives kapacitetsbetalinger til eksisterende kraftværker af hensyn til forsyningssikkerheden.

I Tyskland ønsker hver delstat at være selvforsynende med energi - i nogle tilfælde grøn energi. Så langt er vi dog ikke i Danmark, men her ønsker mange kommuner at være klimaneutrale uden den store tanke på større sammenhænge.

Hvem sagde indre energimarked?

CO2-kvotemarkedet kollapset
For at gøre ondt være, så er EU's CO2-kvotesystem, der understøtter et indre energimarked med en fælles pris i EU på CO2-udledning, nærmest kollapset. Kvoteprisen er i dag omkring en flad halvtredser mod 200 kr. i 2008. Der bliver ikke investeret i meget grøn teknologi på den konto!

I stedet kompenseres den lave kvotepris med nationale støtteordninger til vedvarende energi, som ikke bare skævvrider det indre marked. Det er samtidig en udfordring for konkurrencen EU-landene imellem på grund af de meget ulige VE-omkostninger. Det ses bl.a. i Tyskland, hvor bl.a. tekstilindustrien ønsker fritagelse fra at betale VE-støtte af hensyn til deres konkurrenceevne, da bl.a. polske virksomheder ikke har samme VE-omkostninger.

Derfor har lobbyister fra energisektor, industri og erhvervsorganisationer kridtet skoene for mere europæisk handling på det indre marked for el og gas. Hele elsektoren bakker gennem Eurelectric op om EU-Kommissionens forslag om at understøtte CO2-kvotesytemet, da det bl.a. er en forudsætning for velfungerende indre energimarkeder.