K: Dansk kritik af USA skader ikke vores venskab

Af Per Stig Møller (K)
EU-ordfører 

Forholdet mellem EU og USA er blevet anstrengt efter Edward Snowdens afsløringer. Det ser ud til, at NSA er grebet med fingrene nede i kagedåsen, og der må man ikke have dem.

Vi ved alle, at der spioneres. Alle ved, at spioner taget på fersk gerning kommer i fedtefadet. Tages f.eks. en spion i at sidde i en bil uden for et hus og foretage rumaflytning, bliver han arresteret, og har han diplomatpas, bliver han udvist.

Om spionagen foretages med det ene eller det andet hjælpemiddel er underordnet. Kun spionage foretaget i et andet land med dette lands indforståelse er i orden.

Men tyskerne var i hvert fald ikke indforståede med, at deres kansler blev aflyttet. Franskmændene var ikke indforstået med million-aflytninger af harmløse borgere. Og EU har ikke været indforstået med, at dets institutioner formentlig er blevet aflyttet! Og så netop under forberedelsen af frihandelsforhandlingerne.

USA skal kritiseres
Der er altså et problem, hvis USA alligevel har foretaget den spionage, og det skal man lade USA vide. Imod at sige fra over for USA har regeringen anført det argument, at vi jo er venner og derfor ikke kritiserer hinanden, men netop fordi vi er venner og nære allierede, kan vi med så megen desto større vægt gøre det.

Det gjorde vi i sin tid omkring Abu Ghraib, tortur, Guantanamo, Guantanamofangen og CIA-overflyvningerne. Og det skadede bestemt ikke vores forhold. Tværtimod fik vi som de eneste ved siden af UK en fremadrettet aftale vedrørende eventuelle amerikanske overflyvninger med fanger i Rigsfællesskabets luftrum, og vi fik Guantanamofangen ud før andre.

Er vi gode allierede, taler vi klart sprog med hinanden, stoler på hinanden og er loyale over for hinanden.

Spionage skal ikke gå ud over samarbejdet med USA
Der gøres nu i visse dele af pressen og den offentlige debat anskrig over, at den danske og andre europæiske efterretningstjenester måtte samarbejde med USA's.

Det ville bare være tåbeligt i fornærmelse nu at afbryde dette samarbejde. Det er kun gennem samarbejde mellem efterretningstjenester, at anslag mod de forskellige lande kan forpurres. Afbryder vi samarbejdet, er det nok værst for os selv. Derfor skal vi klart markere, hvis og når USA måtte være gået over stregen. Når det agerer imod den gensidige forståelse og de gensidige regler. Men vi skal ikke tabe hovedet, for det kan koste mange hoveder senere.

Formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schultz, har antydet, at EU nu må sætte frihandelsesforhandlingerne i stå, eftersom USA kan have lyttet med på vore interne overvejelser og møder.

Det vil være en stor fejl, for det har intet med hinanden at gøre. Vi har faktisk selv et meget stort behov for den frihandelsaftale, som næppe bliver så let at få igennem i USA. Det svarer til at gribe telefonen og ringe til én, man er blevet vred på, og sige: "Jeg vil ikke have mere med dig at gøre", hvorefter man klipper sin egen telefonledning over!

Afgørende at USA ikke glider væk fra Europa 
Det er afgørende for Europa er, at USA ikke glider bort fra Europa. Derfor er frihandelsaftalen et afgørende instrument i den fortsatte tætte kobling af USA til Europa.

Der er nok af tegn på, at USA's interesse for Europa bliver stadig mindre. Så meget desto vigtigere er det, at vi ikke medvirker til at skubbe USA i den for os forkerte retning.

Uden den tætte alliance med USA er Europa geostrategisk ikke meget bevendt, men derfor skal USA alligevel ikke behandle Europa, som det måtte passe USA. Tværtimod er vi begge bedst tjent med at passe fair og ordentligt på hinanden. For også USA må huske, at i den urolige verden, vi alle står med, står USA ikke med bedre venner end Europa.

debat@altinget.dk