Danmark kan få et ekstra medlem af Europa-Parlamentet
Ny beregning viser, at Danmark sammen med otte andre lande lige nu ikke er repræsenteret tilstrækkeligt i Europa-Parlamentet. To parlamentarikere lægger op til at tilføje et ekstra dansk mandat for at rette op på uligheden.
Når du om et års tid går til stemmeurnerne for at vælge den, der skal repræsentere dig og Danmark de næste fem år i Bruxelles og Strasbourg, kan der være større chance for, at din foretrukne kandidat bliver valgt.
Danmark kan nemlig ende med at få et ekstra medlem af Europa-Parlamentet udover vores nuværende 14.
Lige nu lægger to parlamentarikere op til at tilføje yderligere 11 sæder i Europa-Parlamentet. Heraf skal et gå til Danmark.
Det fremgår af et udkast til et forslag til en ny fordeling af sæderne i Parlamentet.
”Mit bud er, at det er dette forslag, som i sidste ende vil blive godkendt af Europa-Parlamentet og derefter af medlemslandene i Ministerrådet,” siger Wouter Wolfs, der er EU-forsker og lektor på universitetet i den belgiske by Leuven.
Med forslaget vil parlamentarikerne rette op på en ulig fordeling, som lige nu betyder, at ni medlemslandes – heriblandt Danmarks – antal pladser i Europa-Parlamentet ikke stemmer overens med det senest offentliggjorte befolkningstal.
”Den nuværende fordeling af sæder stemmer ikke overens i alle tilfælde med princippet om degressiv proportionalitet,” fortalte den ene parlamentariker bag forslaget, rumænske Loránt Vincze, da han i slutningen af februar præsenterede det for Europa-Parlamentets Udvalg for Konstitutionelle Anliggender. Han repræsenterer Europa-Parlamentets største partigruppe, den kristen-konservative gruppe, EPP.
Forslag med mindst mulig politisk konflikt
Udkastet skal nu behandles i udvalget, som skal godkende et endeligt forslag. Det skal herefter til afstemning i Europa-Parlamentet. Ambitionen er, at det kan ske i april.
Når det har fået grønt lys fra europaparlamentarikerne skal forslaget drøftes af medlemslandene i Ministerrådet, som skal godkende det enstemmigt. Parlamentarikerne stiler efter, at hele processen kan være færdig i løbet af oktober. Det vil give medlemslandene tid til at implementere eventuelle ændringer inden parlamentsvalget i begyndelsen af juni 2024.
Den løsning, som udkastet lægger op til, burde have gode chancer for at blive godkendt af medlemslandene, vurderer Wouter Wolfs. Det skyldes, at forslaget blot lægger op til at tilføje sæder og ikke fjerne nogen fra andre medlemslande.
”Det er selvfølgelig aldrig sikkert, før der er en aftale, men det faktum, at intet medlemsland skal opgive pladser, er normalt en god strategi,” siger han.
Allerede under præsentationen af forslaget lagde Loránt Vincze netop vægt på, at de havde valgt en løsning, som burde være spiselig for medlemslandene:
”Vi er blevet enige om, at det vil være politisk besværligt at lægge op til, at nogle lande skal miste sæder, når vi ved, at hvert af dem har retten til at nedlægge veto i Rådet. Så vi er gået med den anden løsning, der hæver antallet af pladser i Parlamentet,” sagde han.
Transnational liste kan være et benspænd
Når det er muligt at hæve antallet af pladser, skyldes det, at Europa-Parlamentet ifølge traktaten må have 751 medlemmer. Men efter Storbritannien har forladt EU, er der nu kun 705 pladser i brug.
Eftersom der er sæder i overskud, vil det formentlig være sværere at få medlemslandene til at nikke ja til at miste en eller flere pladser. Men selvom forslaget på papiret ser ufarligt ud, er det ikke ensbetydende med, at det ikke vil møde modstand.
”Blandt de større medlemslande er der traditionelt en lille frustration over, at de bliver underrepræsenteret,” siger Wouter Wolfs.
Pladserne i Europa-Parlamentet fordeles efter det såkaldte princip om degressiv proportionalitet. Det betyder, at jo større et medlemsland er, jo færre sæder har de per indbygger. Et system, der skal sørge for, at de største medlemslande ikke ender med for meget magt i Parlamentet.
Et andet benspænd er, at europaparlamentarikerne pønser på at kæde forslaget sammen med et andet politisk forslag, som har fået en mere lunken modtagelse blandt medlemslandene: en transnational liste. Forslaget går på, at der skal afsættes 28 pladser til europaparlamentarikere, som vælges på tværs af alle 27 medlemslande.
Sidst Danmark fik ændret sit antal af sæder i Europa-Parlamentet, var i kølvandet på briternes beslutning om at forlade det europæiske samarbejde. Der gik Danmark fra 13 til 14 mandater.
Europa-Parlamentet stemmer ja til direktiv: Alle nye bygninger skal være klimaneutrale i 2028
Olldag har byttet Christiansborg ud med Industriens Hus: "Det er en federe politisk legeplads"
