Da den petrokemiske industri blev demokratiforkæmper
KLUMME: Den petrokemiske industri foretager demokratiske krumspring i sin kamp mod EU's CO2-kvotesystem. Det svækker tiltroen til CO2-kvotesystemet og lægger en dæmper på de grønne investeringer.
Af Ulrich Bang
EU-chef, Dansk Energi
Sort eller grønt? Kampen om, hvorvidt der skal investeres i grøn teknologi eller mere kulkraft, raser stadig i Bruxelles, efter den danske regering endelig fandt sine ben i spørgsmålet om, hvorvidt der skal bakkes op med akutkrisehjælp til EU's CO2-kvotesystem eller ej.
Danmark endte heldigvis med at bakke op om kommissær Connie Hedegaards klimaredningsaktion.
Glæden var stor i vores "coalition of the willing" med bl.a. DONG Energy, Shell, Vestas, E.ON med flere, da EU-Parlamentets miljøudvalg stemte ja til grønne investeringer i Europa ved at bakke op om klimaredningsaktionen. Men det var en enkelt runde i kampen. Sejren er ikke i hus.
Næste runde handler om noget så teknisk, som hvorvidt EU-parlamentet først vil forhandle med Ministerrådet og de 27 medlemslande, efter alle 754 medlemmer har stemt til april, eller om de er modne til den politiske forhandling med Rådet allerede nu, som er den normale praksis og sikrer en hurtig og effektiv behandling.
CO2-kvotesystemet møder modstand
Dansk Energi har på linje med alle andre investorer i energisektoren opfordret til, at der bakkes op om det europæiske CO2-kvotesystem. Sagen er, at der bygges nye kraftværker løbende, når de gamle skal lukkes - bl.a. på grund af miljøkrav.
Som markedet er i dag, bliver det kulkraft, der bygges på grund af kollapset på EU's CO2-kvotemarked. Connie Hedegaards klimaredningsaktion vil helt konkret bidrage til at give robuste og ens rammer for investeringer i hele EU. Valget er klart. Det handler om grønne investeringer eller mere kulkraft.
Lobbyisterne fra den petrokemiske industri, BusinessEurope og danske DI, deler som bekendt ikke den opfattelse. Men de har jo heller ikke ansvaret for at investere i nye kraftværker, når de gamle og udtjente skal lukkes. Det seneste påhit i deres kamp om europaparlamentarikernes sjæl - og stemmer - er at være sprunget ud som demokratiforkæmpere.
I et brev til medlemmerne af Parlamentet opfordrer de til, at forhandlingerne med Rådet udskydes, så parlamentet kan få en "fuldt demokratisk og gennemsigtig debat" blandt alle 754 medlemmer.
Hvis det ikke var så alvorligt et emne, så ville man trække på smilebåndet. Desværre har det vist sig, at industrilobbyen "i demokratiklæder" har haft held med sit forehavende. Den tyske socialdemokrat Mathias Grothe, der er Parlamentets ordfører på forslaget, valgte ikke at tage en afstemning, da det var usikkert, om der var opbakning til hans ønske om at gå i trialog.
Fremtiden mellem grøn eller sort energi
Der er nu opstået en vild gætteleg om, hvad der så skal ske. Det forlyder, at næste runde bliver en afstemning i hele Parlamentet til april. Markedets reaktion kom prompte. CO2-kvoteprisen faldt 12 procent, da det blev klart, at det lykkedes at trække processen i langdrag.
Fronterne er tegnet op. Det er grøn vs. sort. eller investorerne med ansvar for forsyningssikkerhed over for de store energiforbrugere - energiforbrugere, som selv med en kvotepris på en syvendedel (4,5 euro/ton) af den forventede pris på 30 euro råber op om virksomhedsdød m.m.
De, der reelt bløder, er de 27 statskasser, som har mistet milliarder i provenu fra salg af CO2-kvoter, og de energivirksomheder, der i tiltro til et effektivt kvotesystem har investeret i gaskraft.
Fratag Ungarn stemmeretten
Krisen kradser - og EU-modstanden står stærkt
