Cypern skal bevise, de mestrer opgaven som formandsland
INTERVIEW: Det er vigtigt for Cypern at få demonstreret, at de kan lede EU-formandskabet professionelt og sikkert på trods af økonomisk krise - og på trods af den uløste konflikt med Tyrkiet, som fastholder et splittet Cypern. Det vurderer Cypern-ekspert Mogens Pelt.
De er små, de er få, og de er relativt nye medlemmer af EU. Halvdelen af landet er i praksis tyrkisk styret, og så har den finansielle krise tvunget landet til at bede EU om en økonomisk hjælpepakke. Og så står Cypern altså foran et efterår i hjertet af EU's mest krævende "damage control", hvor der skal forhandles både budget og bankunion.
Men derfor skal man nu ikke undervurdere det nye formandskab, siger Cypern-ekspert Mogens Pelt, som er lektor på Saxo-instituttet på Københavns Universitet.
"Jeg tror formandskabet vil gå fint og fredeligt. Cypern har de nødvendige institutioner, og de har en meget stor interesse i at køre formandskabet professionelt, for de har brug for respekt omkring deres evne til at få tingene til at fungere," siger Mogens Pelt.
De indledende manøvrer i EU blev nemlig modtaget med skuffelse og skepsis i resten af EU. Cypern blev optaget i maj 2004, og der blev forinden afholdt en folkeafstemning om den såkaldte Annanplan. Den skulle samle landet efter den mangeårige splittelse, landet har været i, som konsekvens af den tyrkiske besættelse af Nordcypern i 1974.
Ved afstemningen forkastede sydcryprioterne dog forslaget om at samle landet, og det splittede Cypern er stadig et væsentligt stridspunkt for særligt Tyrkiets optagelse i EU.
"I den store bog fik de jo skabt en del fjender eller skeptikere, da de i sin tid ikke ville samle Cypern i folkeafstemningen. Jeg tror, det vakte en del irritation i EU dengang, og de fik ikke ligefrem medvind i det diplomatiske korps," siger Mogens Pelt.
Tyrkiet afsendte våde varselsskud
Der har da også været varslet blokade af EU fra Tyrkiets side sidste år, hvor landet advarede om, at de ikke ville deltage i møder, hvor Cypern sad for bordenden.
"Det har nok været et forsøg fra Tyrkisk side på at få skub på de forhandlinger om at få ført øen formelt sammen. Men det er jo en trussel, som rammer dem selv. De har dog ikke gjort meget ud af det i den seneste tid," siger Mogens Pelt og peger på, at Tyrkiets opmærksomhed for tiden i høj grad er rettet mod Syrien.
Han tror alligevel ikke, det cypriotiske formandskab i den forbindelse vil være den store gene i EU's forhold til Tyrkiet eller arbejdet med en udvidelse.
Den sociale profil fylder mere i cypriotisk formandskab
Cypern vil fortsætte arbejdet med optagelsesforhandlingerne med Serbien, men ellers står der økonomisk stabilitet, beskæftigelse og vækst på formandsprogrammet. Også den grønne politik er højt prioriteret af cyprioterne, men på et særligt punkt adskiller det nye formandskab sig fra det danske i den første halvdel af 2012.
"Hvis du tager hele middelhavsområdet, er der jo stor og stigende arbejdsløshed og stor kritik af den meget ensidige sparepolitik, som har ledsaget lånepakkerne. Og der kommer så pludselig det med solidaritet ind som et slagord, der vil vække genklang hos dem, som mener, at tingene er kommet for vidt i Grækenland, Spanien og Italien i forhold til, hvad sparepolitikken koster af arbejdspladser," siger Mogens Pelt.
EU's østligste medlemsland, som deler breddegrader med Grækenland, Spanien og Italien, lægger vægt på konsekvenserne af spareprogrammet i langt højere grad end behovet for at spare. De behøver bare se over hækken til deres naboer for at få øje på konsekvenserne af EU's sparepolitik.
"Det cypriotiske formandskab markerer, at de tager de sociale virkninger af spareplanerne seriøst. Noget enhver græker, spanier og italiener vil kunne forstå," siger Mogens Pelt.
Men det er vigtigt at forstå, at Cyperns økonomiske krise ikke kan sammenlignes med Grækenlands. Grækenlands krise er en statsgældskrise, der er skabt gennem et dysfunktionelt forhold mellem borger og stat. Cyperns krise er strukturel og forskyldt primært af den internationale finanskrise og Cyperns bankinvesteringer i Grækenland.
Fælles asylpolitik som naturlig men noget optimistisk dagsorden
Og vender formandskabet blikket fra Grækenland og ser sydpå, presser der sig en anden dagsorden på, sammenlignet med hvad der stod på dagsordenen under det danske formanskab.
"Cypern ligger som en udpost, og de får jo en kæmpestor del af de illegale flygtninge fra Tyrkiet samt dem, der kommer over Middelhavet. Det er jo klart, at det ville aflaste Cypern enormt, hvis europæerne ville være med til at løfte det ansvar," siger Mogens Pelt.
Nemlig en fælles europæisk asylpolitik. Der bliver dog næppe tale om nye toner, hvad det spørgsmål angår.
"Formandskabet kan bruges som platform, men det er jo kun få lande, som ligger så yderligt. Resten er ligeglade og helst fri for at have de problemer på nakken," vurderer Mogens Pelt.
Cypern har formanskabet i EU til og med december 2012. Det cypriotiske formandskab har bedt Danmark om hjælp, og derfor sidder Danmark det næste halve år fortsat ved forhandlingsbordet som repræsentant for EU-formandskabet.
