Chr. Hansen: Vi har brug for en mere fordomsfri tilgang til biosolutions

Kan man forvente en grøn omstilling af fødevaresektoren med lovgivning, som udgør en barriere for innovation?

Hjørnestenene i EU’s fødevarelovgivning blev lagt for over 20 år siden, hvor tilliden til europæiske fødevarer var undermineret af blandt andet kogalskabskrisen.

Gennem en koordineret indsats, udarbejdelse af målrettet lovgivning og etablering af nye institutioner, leverede EU en omfattende, succesfuld reform af fødevaresikkerhed, til gavn for både europæiske forbrugere og eksportvirksomheder. Det er et resultat, som vi skal glæde os over og værne om.

I dag står EU over for en endnu større udfordring, i form af globale klima-, miljø- og biodiversitetsforandringer, som fødevaresektoren er med til at skabe, både i form af fødevareproduktion og -forbrug.

Det er bydende nødvendigt at mobilisere en ny målrettet indsats, som sætter bæredygtighed i centrum for EU’s fødevaresystem, hvis vi skal afværge de værste scenarier.

EU-Kommissionen fremlagde i 2019-20 en bred ‘Farm to Fork’ agenda, som sætter mål for omstilling af både landbrug- og fødevaresektorerne. Men målsætningerne står alene, uden reformspor som ændrer ved den lovgivning sektoren er underlagt i dag.

Med andre ord forventer EU-Kommissionen, at fødevaresektoren vil undergå en signifikant transformation i retning af bæredygtig produktion, mens den er underlagt et regelsæt, der enøjet fokuser på fødevaresikkerhed, uden at vurdere, prioritere eller incentivere bæredygtighed.

Fordomsfri tilgang

Fødevaresektoren er et komplekst system, hvor væsentlig transformation er vanskelig at opnå. Uanset om det gælder produktion eller forbrug, skal der en palette af forskellige virkemidler i brug, for at skubbe til status quo.

Der er ikke ét virkemiddel, tiltag eller én bestemt teknologi, som bringer os i mål med et bæredygtigt fødevaresystem.

Nogle aktører peger på behov for adfærdsændringer, andre på mærkningsordninger og informationskampagner, og hos biosolutions-sektoren finder man en stor tiltro til innovation og teknologiudvikling.

Den helt banale pointe er, at samtlige effektive tiltag skal tages i brug med en mere fordomsfri tilgang, end den vi har i dag. Og vi skal rette særlig opmærksomhed på de områder, hvor vi kan skabe synergier eller eksponentielle effekter mellem virkemidler.

{{toplink}}

Hvis biosolutions-sektoren, som har udviklet en lang række bæredygtige teknologier og produkter, skal levere det potentiale som for længst er anerkendt i andre lande og regioner, skal EU-Kommissionen gribe sektorlovgivning fundamentalt anderledes an.

Det betyder blandt andet et kasseeftersyn af de områder, hvor grøn fødevareteknologi ikke finder vej til EU markedet, eller hvor det sker væsentligt langsommere end andre markeder, på grund af regulering – for derefter at finde måder at accelerere adgangen.

EU har hverken tid eller råd til at basere en reformagenda på retorik, gode hensigter og tvivlsomme målsætninger, uden at bringe kendte, sikre og afprøvede virkemidler i spil.

Utilstrækkelige reforminitiativer

Fra et teknologiperspektiv bør EU’s fremadrettede tiltag for grøn omstilling af landbrug- og fødevaresktorerne måles og vejes på, hvorvidt de reelt påvirker sektorreguleringen, og åbner for virkemidler.

Konkret skal der foretages prioritering af grønne løsninger, acceleration af markedsadgang, samt afvejning af både risici og fordele, hvor man i dag kun vurderer risici.

Desuden skal der etableres muligheder for regulatorisk sandoxing, så man kan afprøve lovende løsninger i mindre skala, for derefter at prioritere de mest effektive på europæisk plan.

Hvis ikke disse elementer indgår i fremadrettede udspil, må vi som utålmodige stakeholders konkludere, at reforminitiativer er utilstrækkelige, og kræve forbedringer.

Transformationen af EU’s fødevareregulering for 20 år siden, som leverede reelle, ambitiøse resultater for fødevaresikkerhed, er bevis på at sektoren kan flyttes, og at det kan lade sig gøre at rykke ved status quo.

I de kommende år skal vi kræve en tilsvarende reformindsats, som leverer gennemgribende forandring af fødevaresystemet i retning af bæredygtighed og sidestille denne målsætning med de høje krav, som vi fortsat har til fødevaresikkerhed.

debat@altinget.dk