Alternativet: EU's reviderede bygningsdirektiv er en ommer, for vi kan ikke isolere os ud af global opvarmning

Det reviderede bygningsdirektiv sætter barren højt, og det er godt.

Byggeri er en af  de største klimagasudledere, og opvarmningen af vores boliger er et af de steder, hvor det er godt at sætte ind for at begrænse de løbende udledninger.

Det er desværre sådan med det nye direktiv, at der ikke tages højde for de eksisterende standarder i eksempelvis Danmark og de øvrige nordiske lande eller for bevaringsværdien af bygninger.

Direktivet indeholder en målsætning om en procentvis reduktion i energiforbruget i eksisterende bygninger.

Her havde jeg hellere set, at der var blevet sat et absolut mål for varmetab, eksempelvis i form af en ensartet energimærkningsordning for hele EU i stil med det, vi allerede har i Danmark.

Direktivet mangler centrale mål

Det skyldes, at mens bygningsmassen i eksempelvis Sydeuropa ofte er ringe isoleret, og derfor kan opnå store reduktioner ved relativt små indsatser, er bygningsmassen i Nordeuropa langt mere optimeret i forhold til energiforbrug, fordi vi allerede har været i gang i 50 år.

Vores nordiske udgangspunkt er derfor et helt andet, og den marginale gevinst ved procentvise reduktioner er derfor mindre.

Vi risikerer med andre ord at skulle bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på reduktioner, som kunne være brugt til større effekt andetsteds.

Når en bygning skal energioptimeres, skal der isoleres, og i Danmark skal man, for at opnå de ønskede reduktioner, bruge en meget tyk isolering på helt op til 40 centimeter.

Men isoleres der indvendig, reduceres boligarealet, og udvendig vil bygningens udseende ændre sig - og dens fysiske fodaftryk blive større.

Det kan i nogle tilfælde, eksempelvis med bygninger i vejskel, lede til, at der ganske enkelt ikke er plads til isoleringen, og at bygningen som konsekvens skal rives ned.

Det er en elendig løsning, da nybyggeri er belastende for både klimaet i kraft af udledningerne forbundet med nybyg og for miljø i kraft af udvinding af nye materialer.

En rapport fra Rambøll viser, at omkostningen ved dén løsning er dobbelt så dyr. Andre beregninger viser, at nedrivning og nybyg først vil tjene sig ind klimamæssigt efter adskillige årtier, selv hvis den nedrevne bygning ikke lever op til de nutidige standarder - nogle gange vil det ikke engang tjene sig ind i bygningens beregnede levetid.

Erstat reduktioner med absolutte krav

Der er også risiko for at miste vores byers egenart, hvis de gamle bygninger pakkes væk under ny isolering. Æstetikken i vores i forvejen pressede byer vil simpelthen forringes.

Det er sandt, at officielt bevaringsværdige bygninger kan undtages - men på baggrund af hvilke kriterier? Skal bygningen være fredet eller blot have en art bevaringsværdi?

Derudover er bevaringsværdivurderingerne i Danmark mange steder baseret på forældede krav med det resultat, at vurderingerne kan vise sig slet ikke at være dækkende, når direktivet skal implementeres og undtagelser gives.

Sidst er der ikke inkluderet krav om klimatilpasning i direktivet.

{{toplink}}

Vi skal huske, at klimakrisen ikke er afblæst, selvom vi isolerer bedre.

At bygningsmassen er i stand til at håndtere de store klimaforandringer, der med sikkerhed kommer, burde derfor være indtænkt, når bygningerne alligevel skal moderniseres og isoleres.

Vi bliver nødt til at samtænke konsekvenserne af klimakrisen og behovet for at mindske dens omfang samtidig. Af disse årsager er jeg skeptisk over direktivet.

De procentvise reduktioner burde erstattes af absolutte, ensartede mål for hele EU. Der burde være individuelle vurderinger af alle bygninger. Og der burde inkluderes krav til klimatilpasning i bygningsmassen. For mig at se er det en ommer, EU.

debat@altinget.dk