Alternativet: EU skal prioritere bæredygtige handelsaftaler

Af Jan Kristoffersen (ALT)
EU-ordfører og kandidat til Europa-Parlamentet

Den vigtigste dagsorden for vores europæiske union i 2021, samt resten af dette årti og århundrede er, at etablere rammerne for en ny økonomisk tænkning.

Den eksisterende tænkning underminerer vores eget eksistensgrundlag og hører til en tid, hvor det var helt normalt at bruge verden som et køleskab, der aldrig kunne blive tomt, og en losseplads, hvor der var uendelig plads.

Det er den tænkning, som både undergraver vores klode og vores demokratier og som samtidig reducerer det enkelte menneske til en produktionsenhed, i stedet for som et menneske og et mål i sig selv.

Fra fri til fair handel
Forandringen skal ske både i EU og i resten af verden. Det betyder, at der skal skabes en helt ny generation af handelsaftaler.

For det er med dem, vi kan ændre tænkningen, holde freden, løse klimakrisen, og passe på hele kloden og det hele menneske.

En ny økonomisk tænkning kan lyde diffust, og som noget der hører til i en lille, støvet studiekreds, men i virkeligheden er det meget konkret. Det handler om klodens ressourcer, og de værdikæder som i dag er globale.

Det omfatter alt fra særlige mineraler, kaffe, chokolade, bananer og bomuld til avanceret software og microchips. Hvis du læser dette på en telefon, er telefonen formentlig en blanding af råvarer fra det afrikanske kontinent, amerikansk viden og kinesisk produktion.

Alle disse ressourcer og værdier hænger sammen i nogle globale værdikæder uden andet formål end tankeløs vækst. En ny økonomisk tænkning giver disse værdikæder et formål. At understøtte vores verdensmål.   

Den konkrete spilleplade for det globale marked udgøres af handelsaftaler, og med en tiltrængt ny økonomisk tænkning og politisk vilje, kan vi forvandle industrialderens free trade agreements til fremtidens samarbejdssamfunds fair trade agreements.

Fra fri handel til fair handel.

Klimareducerende handelsaftaler
De rigtige handelsaftaler giver det globale gearskift, som verden har brug for. De forkerte aftaler er blot et tryk på speederen mod klimaforandringer, og det demokratisk kaos som hundrede millioner af klimaflygtninge vil føre med sig.

I fremtidens handelsaftaler skal bæredygtighed og verdensmål understøttes af konkrete bestemmelser der hele tiden tjekkes og justeres for eksempel med brug af intelligente tolddæmninger.

Et eksempel kunne være en konkret bestemmelse om, at denne handelsaftale skal nedsætte x antal ton CO2, over en tiårig periode.

Med løbende overvågning og automatisk indførsel af for eksempel import og eksport begrænsninger eller justeringer af en klimatold, vil der kunne skabes rammer, der understøtter Parisaftalen og verdensmålene.

På samme måde, kunne der tænkes bestemmelser ind om natur, mennesker, dyr og demokrati. Konkrete forpligtende bestemmelser der sikrer konkret handling, bevægelse og forandring.

Vi er der slet ikke endnu, og selvom aftalen mellem EU og Mercosur (Brasilien, Argentina, Uruguay, Paraguay) indeholder et bæredygtighedsafsnit, har bestemmelserne stadig mest karakter af uforpligtende hensigtserklæringer.

Det skal gøre bedre, og det kan EU være en aktiv part i.

EU skal bruge sin økonomiske styrke
EU er ofte blevet kaldt en politisk dværg og en økonomisk kæmpe, men under Brexit-forhandlingerne talte EU faktisk med en samlet politisk stemme på trods af forsøg på at splitte medlemslandene.

Derfor er det tid til, at EU nu samles om en aktivistisk handelspolitik, der fremmer de verdensmål, som verden jo er forpligtet på i forvejen.

Den amerikanske ørn, og den kinesiske drage står stadig og stirrer hinanden mistroisk i øjnene, og det er præcis derfor, at EU skal sætte en dagsorden.

Det er nu, at EU skal bruge sin styrke, så handelsaftaler igen bliver et fælles globalt samarbejde, hvor de fattigste landes regeringer også får indflydelse. 

Det er gennem fair handel, at vi får en grøn og demokratisk fremtid, og derfor er bæredygtige handelsaftaler den vigtigste dagsorden for EU.

debat@altinget.dk