Advarsel: Retsforbehold kan gøre Danmark til smørhul for korruption

BRUXELLES: Danmark bør følge trop, når EU nu strammer nettet om ulovlig berigelse, embedsmisbrug, underslæb og anden korrupt adfærd, selv om retsforbeholdet gør, at reglerne ikke kommer til at gælde på dansk jord.

Ellers risikerer Danmark at ende som et slags ”skattely for korruption”, lyder den skarpe advarsel fra Transparency International, der arbejder for at bekæmpe korruption.

”Vi risikerer at blive et slags corruption haven, hvis ikke vi sætter en prop i,” siger Jesper Olsen, der er organisationens formand i Danmark.

"Vi gør os jo sårbare over for nogle stærke kræfter og nogle økonomiske bevægelser, hvis vi ikke har lovgivning og ressourcer på plads." 

900 milliarder kroner

Regelstramningen blev præsenteret af EU-Kommissionen i maj. Den kommer i kølvandet på, at Europa-Parlamentet selv har været ramt af en korruptionsskandale, hvor tre parlamentarikere er mistænkt for at have modtaget penge for at tale fremmede magters sag.

{{toplink}}

Selv om de nye regler også vil gælde for korruption i og omkring EU’s institutioner, er forslaget dog primært et forsøg på at sikre sig, at korrupte praksisser ikke går ustraffede hen i nogen af de 26 EU-lande, som forslaget gælder for – med Danmark som den enlige svale udenfor.

Europa-Kommissionen anslår, at korruption hvert år koster den europæiske økonomi mindst omkring 900 milliarder kroner. Samtidig trækker den et kølvand af organiseret kriminalitet og vold med sig.

Blandt de nye forslag er et fælles mindsteniveau for, hvad straffen skal være for den slags forbrydelser, fordi niveauet i dag varierer voldsomt fra få måneder i nogle lande til årtier i andre.

EU-Kommissionen vil også skabe et nyt europæisk netværk mod korruption bestående af eksperter, myndigheder, ordensmagt og civilsamfund. Der kommer krav om mere åbenhed om mulige interessekonflikter hos offentlige myndigheder, forældelsesfrister for korruptionssager forlænges, ligesom der skal skabes nye specialiserede anti-korruptionsinstanser ude i medlemslandene.

{{toplink}}

En kæmpe dansk lovgivningsopgave

Transparency Internationals danske formand, der også er ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitets Institut for Statskundskab, påpeger, at Danmark i dag har et meget tyndt forsvar mod korrupte praksisser.

"Vi har jo selvfølgelig bestemmelser om bestikkelse i straffeloven. Men ellers er det nærmest sådan et barmarksprojekt - eller tæt på, fordi korruption er spredt ud over forskellige bestemmelser i straffeloven. Så vi har en kæmpe lovgivningsopgave foran os," siger Jesper Olsen.

Både Transparency International, EU og Europarådet har peget på svagheder i det danske system som for eksempel manglende opsyn med partistøtte og med politikeres økonomiske interesser og fraværet af en reel dansk anti-korruptionsstrategi.

For at forhindre, at Danmark bliver en slags blind plet på det europæiske landkort, bør regeringen af egen drift sørge for at indrette lovgivningen, så den i det mindste matcher det, der bliver foreslået fra EU-side, mener formanden.

”Vi skal ikke til at have konkurrence på lavere standarder. Så når ikke vi er med automatisk, så mener jeg, at Danmark må lægge sig, så der ikke er så meget som et A4-papir mellem os og så EU’s positioner og de regler og den håndhævelse, der gælder der,” siger Jesper Olsen.

Også Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, ser gode grunde til, at Danmark skal følge trop.

"Jeg kan fuldstændig tilslutte mig, at Danmark bør implementere og følge de regler, som bliver vedtaget, også selv om vi ikke er forpligtet til det," siger professoren.

Han understreger, at korruption i enhver form er gift for samfundet, og at selv om Danmark ikke bliver set som et land med korruptionsproblemer, så er der ikke nogen grund til ikke at have samme standarder som andre lande.

”Jeg tror, Danmark traditionelt har haft en opfattelse af, at da vi helt utvivlsomt ikke har ret meget korruption sammenlignet med så mange andre lande, så behøver vi ikke være så omhyggelige med at have regler eller indrapportering. Jeg er enig med Transparency i, at det ikke er nogen klædelig holdning. Vi kan jo lige så godt være med i det gode selskab, også når det handler om at have reglerne klar,” siger han.

Hummelgaard afventer

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil hverken afvise eller love, at Danmark kommer til at matche de regler, der nu vil gælde for resten af EU-klubben.

”Vores retsforbehold betyder, at vi står uden for EU’s nye direktiv, men vi kan fra dansk side selv indføre regler, som svarer til det nye direktiv, hvis direktivet går videre end vores nuværende lovgivning. Regeringen vil på den baggrund nu nærlæse forslaget fra Kommissionen og derefter orientere Folketinget om regeringens umiddelbare holdning,” skriver han i en mail til Altinget.

Ministeren peger dog også på, at Danmark ligger meget lunt i det såkaldte korruptionsopfattelsesindeks (CPI), som Transparency International selv udgiver hvert år.

”Jeg hæfter mig først og fremmest ved, at Danmark for nylig er blevet kåret som det mindst korrupte land i verden for femte år i træk,” lyder det fra Peter Hummelgaard.

Ikke så mange brune kuverter

Jesper Olsen påpeger dog, at indekset ikke kan bruges til at frikende Danmark for problemer.

”Det er overfokuseret på den gammeldags korruption, og det er blandt andet derfor, Danmark scorer så højt. For eksempel der, hvor virksomheden møder myndigheden – altså, om du skal have en kuvert med penge med, når du skal indregistrere dine medarbejdere, betale din told og så videre,” siger han.

Jesper Olsen frygter, at den danske regering vælger at hvile på laurbærrene og dermed risikerer at misse mindre åbenlys korrupt adfærd ved ikke at have gode nok kontrolmekanismer eller gode nok data for, hvornår forbrydelser reelt dækker over korruptionssager. Han mener, at skiftende regeringer er lykkedes med at isolere korruption til et enkeltsagsfænomen.

”En af de helt store landvindinger, der vil komme ud af det her direktiv, er, at man får mulighed for at rejse sagerne på en korruptionsbestemmelse, så vi faktisk også kan lave noget statistik. Fordi når du sidder og kigger ned over statistikkerne, så skjuler der sig jo også nogle korruptionssager på andre bestemmelser end bestikkelse,” siger han.

Samtidig peger han på, at EU i høj grad også med forslaget skriver korruptionsbekæmpelsen ind i sin udenrigspolitik ved at styrke muligheden for at gå efter korrupte organisationer eller individer og indefryse deres midler eller nægte dem indrejse i Unionen.

Det sætter Danmark i et dilemma, hvis regeringen står fast på selv at have et svagt korruptionsforsvar, vurderer Jesper Olsen.

"Så er det svært at pege fingre ad nogen, når man ikke selv abonnerer på de mekanismer, man i øvrigt påfører andre,” siger han.

{{toplink}}

rikke@altinget.dk