Forbrugerrettigheder skal ikke betale for frihandel

Mange toldbarrierer mellem USA og EU er for længst afskaffet. Det, EU-Kommissionen og USA's handelsrepræsentanter forhandler om netop nu i verdenshistoriens mest omfattende frihandelsaftale, den såkaldte TTIP, er derfor det, der i forhandlingssproget bliver kaldt "tekniske handelshindringer".

Forbrugerrådet Tænk er ikke imod frihandel. Men det, bureaukrater og lobbyister kalder "tekniske handelshindringer", er oftest forbrugerrettigheder. Derfor er europæiske og amerikanske forbrugerorganisationer gået sammen om det fælles mål, at forhandlingerne tager udgangspunkt i de højeste standarder, når det kommer til forbrugerbeskyttelse.

TTIP omhandler mange andre områder end fødevarer, men netop på dette område er der rigtig gode EU-regler for f.eks. fødevaresikkerhed, mens der f.eks. på det finansielle område også vil være amerikanske regler, der bør blive udgangspunktet.

Vi skal med andre ord hæve barren for forbrugerbeskyttelse frem for at sænke den. Hvis reglerne skal være ens, bør man gå efter højeste standard.

Om genmodificerede fødevarer, som i dag stort set ikke markedsføres i Danmark, har en amerikansk erhvervsorganisation sagt, at den forestående frihandelsaftale bør bruges til at opnå fremskridt med henblik på at "fjerne EU-kravene om obligatorisk gmo-mærkning og sporbarhed".

Fødevarer centralt
Højt antibiotikaforbrug i landbruget kan føre til, at der bliver udviklet resistente bakterier. I EU er det forbudt at give antibiotika som vækstfremmer. Det må kun bruges til behandling af syge dyr. I USA er det derimod tilladt at give dyrene antibiotika i foderet for at få dem til at vokse hurtigere.

I EU er det forbudt at anvende væksthormoner i produktionen. I USA derimod er væksthormoner almindeligt anvendt i kvægproduktionen, og den amerikanske kødbranche ser helst, at det europæiske forbud forsvinder som en del af TTIP. Det tror jeg, de fleste forbrugere ville betragte som et tilbageskridt.

I forhold til pesticider har organisationen af californiske vindyrkere meldt ud, at de er "bekymrede" over de europæiske regler, der skal beskytte befolkningerne mod pesticidrester.

DI's manglende forståelse
Samlet set er der ingen tvivl om, at amerikanske lobbyister arbejder benhårdt på at sænke forbrugerbeskyttelsen for at give industrien mere lempelige vilkår, når det kommer til at producere den mad, vi putter i munden. De skal naturligvis have kamp til stregen.

Men det er ikke kun i USA, at fødevareindustrien vil forringe fødevarereglerne. Dansk Industri har i skikkelse af branchedirektør Ole Linnet Juul meldt ud, at "hvis USA's myndigheder baseret på en videnskabelig risikovurdering mener, at produkterne er sikre for amerikanske forbrugere, har jeg svært ved at se, at produkterne ikke også skulle være sikre for europæiske og danske forbrugere".

Han henviser med denne sætning til, at man i EU - ud over hvad der foreligger endegyldige beviser for - hylder et forsigtighedsprincip, når forskningen tyder på, at der kan være risici, og hvor man derfor mener, at forbrugernes sikkerhed bør gå forud.

Udsagnet fra DI vidner om en manglende forståelse af forsigtighedsprincippet, der jo netop ikke står i modsætning til en videnskabelig tilgang, men tværtimod også sørger for at tage foreløbige videnskabelige resultater alvorligt.

Heldigvis har Kommissionen ved flere lejligheder sagt, at EU ikke bør give køb på forsigtighedsprincippet. Så producenternes ønske om at sløjfe det vil de forhåbentlig stå alene med.

Forbrugerrådet Tænk er ikke imod frihandel. Men frihandel må ikke krænke vores forbrugerrettigheder.

debat@altinget.dk