Fødevarerne skal med ombord

Af Ole Linnet Juul
Branchedirektør i DI Fødevarer

Fødevarerne skal med ombord, når USA og EU snart tager fat på de substantielle forhandlinger om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab mellem de to parter, der tilsammen tegner sig for ca. 50 procent af den globale økonomi.

Tirsdag i sidste uge annoncerede EU-Kommissionens chefforhandler, Ignacio Garcia Bercero, på et møde i Europa-Parlamentet, at det er nu, forhandlingerne med USA for alvor begynder. Samme dag præsenterede handelsminister Nick Hækkerup en ny handlingsplan for øget dansk eksport til USA – også på fødevareområdet.

Det er godt at se, at der nu kommer fokus på mulighederne. Vi har nemlig hørt rigeligt om alt det, vi ikke ville.

I den nye handlingsplan fremhæves de store eksportpotentialer til et marked, der bruger 1.500 mia. USD om året på fødevarer, hvilket svarer til 15 procent af det samlede amerikanske BNP. Det gælder for afsætning af ingredienser og procesudstyr til den amerikanske fødevareindustri, ligesom der ligger gode muligheder for eksport af højt forædlede fødevarer til købestærke amerikanske forbrugere. Samtidig er der stor efterspørgsel efter sundhedsfremmende føde- og drikkevarer – "gode fødevarer". Også et område, hvor Danmark står stærkt.

I den defensive lejr er der er blevet fremmanet scenarier om, at EU's høje forbrugerbeskyttelsesniveau kan blive undermineret af farlige produkter fra USA, og der har været megen snak om GMO, væksthormoner og andre af de følsomme områder, hvor der i øjeblikket er forskellige opfattelser af tingene.

Mens USA fastholder en ren videnskabelig tilgang, kan EU's forsigtighedsprincip nedtone de videnskabelige kriterier. Jeg mener, at videnskaben bør have forrang. Hvis USA's myndigheder baseret på en videnskabelig risikovurdering mener, at produkterne er sikre for amerikanske forbrugere, har jeg svært ved at se, at produkterne ikke også skulle være sikre for europæiske og danske forbrugere.

I de tilfælde, hvor EU's barrierer over for amerikanske produkter ikke udelukkende bunder i en videnskabeligt baseret risikovurdering, men hvor andre forhold spiller ind, bør vi åbne op for produkterne. Fakta er, at forsigtighedsprincippet i vid udstrækning er afspejlet i EU-reguleringen. Det gælder, når vi taler sporbarhed, oprindelse og mærkning. Så længe produkterne er mærkede ordentligt, har forbrugeren sit frie valg. Så handler det ikke om fødevaresikkerhed, men om tilvalg og fravalg fra forbrugernes side.

Vi har brug for en offensiv tilgang til forhandlingerne, og vi har under ingen omstændigheder råd til, at fødevareområdet bliver en kæp i hjulet for en samlet aftale mellem de "gamle" økonomier, EU og USA. Så risikerer vi at overlade initiativet til BRIK-landene med Kina i spidsen.

debat@altinget.dk