Der er behov for mere åbenhed i Rådet
DEBAT: At Rådet fortsat nægter at være åben omkring deres regnskab er problematisk og uacceptabelt. Det skriver Søren Søndergaard (N), medlem af Europa-Parlamentet.
Af Søren Søndergaard (N)
Medlem af Europa-Parlamentet og Folkebevægelsen mod EU
På den seneste samling i slutningen af oktober besluttede EU-Parlamentet med stort flertal at afvise Rådets regnskab for 2010. Dermed forsætter den konflikt mellem EU-Parlamentet og Rådet, som for alvor startede i forbindelse med Rådets regnskab for 2007.
Frem til det tidspunkt havde Parlamentet accepteret Rådets regnskab, men uden at det havde haft lov til at kigge regnskabet nærmere efter i sømmene. Rådet argumenterede for denne situation med henvisning til en såkaldt ”gentleman agreement”, som skulle være indgået i 1970, og som skulle bestå i, at Rådet ikke blandede sig i EU-Parlamentets regnskab, mod at EU-Parlamentet ikke blandede sig i Rådets regnskab.
Ved nærmere undersøgelse
Da jeg blev Budgetkontroludvalgets ordfører for behandlingen af Rådets 2007-regnskab udfordrede jeg denne praksis. Dels fordi jeg syntes, at det lugtede for meget af, at den ene beskidte hånd vaskede den anden. Og dels fordi det undrede mig, hvordan Rådet kunne henvise til en ikke-nedskrevet aftale, som var over 40 år gammel og i øvrigt indgået med et parlament, som slet ikke var direkte valgt (hvilket først skete i 1979).
I Budgetkontroludvalget besluttede vi derfor at undersøge Rådets regnskab lidt nærmere. Det viste sig dog ikke at være så let. Rådet nægtede nemlig systematisk at svare på vores spørgsmål. Rådets daværende generalsekretær inviterede mig ganske vist til en uformel frokost, hvor vi generelt kunne snakke om tingene, men uden at indholdet måtte refereres. Dette afslog jeg naturligvis.
På trods af de manglende svar kunne vi alligevel afdække en række besynderlige ting i Rådets regnskab. For eksempel at man år efter år overbudgetterede oversættelses-kontoen for derefter at overføre de uforbrugte penge til andre konti, for eksempel rejser. Og vi snakker ikke om småpenge. Alene i 2007 drejede det sig om i omegnen af 100 millioner kroner, som på den måde blev anvendt til ubudgetterede rejser.
I forhold til det netop behandlede regnskab for 2010 kritiserer Den Europæiske Revisionsret også denne praksis. De påpeger, at Rådet i perioden 2008-2010 til et byggeprojekt har brugt over 1,7 milliarder kroner, som er hentet fra andre - overbudgetterede - poster i budgettet.
På den baggrund er det naturligvis fuldstændig uacceptabelt, at Rådet fortsat – også under det danske formandskab i første halvår af 2012 – nægter at svare på Parlamentets spørgsmål. Og på den baggrund er det kun logisk, at Parlamentet nægter at godkende Rådets regnskab.
Større åbenhed i Rådet
Umiddelbart har det ingen konkrete konsekvenser, at Rådets regnskab bliver afvist. EU-Parlamentet kan jo ikke afsætte landenes regeringer. Derfor diskuterer vi i øjeblikket i Budgetkontroludvalget andre måder, hvorpå vi kan tvinge Rådet til at vise lidt åbenhed i deres forbrug af penge. For eksempel ved at nægte at godkende budgettet, så der ikke er nogen penge at manipulere rundt med.
Men også de enkelte landes parlamentarikere har et ansvar for, hvordan deres regeringer opfører sig i EU-sammenhæng. I Danmark gælder det især folketingets Europaudvalg. Tidligere har det flere gange kritiseret Rådets lukkethed på dette område, men under det danske formandskab valgte flertallet at tie. Det går ikke i længden. Den, der tier, samtykker!
Budgetdiskussionen vender på hovedet
EU's budgetforhandlinger skal handle om EU og ikke andet
