Fart på den grønne omstilling

Af Ulrich Bang,
EU-chef i Dansk Energi.

Det danske formandskab har forladt EU-styrepinden, og for en stund har verdens fokus været skarpt rettet mod OL i London. Mens sejrene er blevet fejret i sportsarenaerne på den anden side af kanalen, er den normalt travle metropol Bruxelles på vej i dvale.

Selv om EU holder sommerferie, så er der imidlertid fortsat politiske sager, der trænger sig på. Som en sidste krampetrækning før sommerferien fremsatte EU-kommissionen - med klimakommissær Connie Hedegaard som pennefører - et forslag, der strammer op på EU's CO2-kvotesystem med henblik på at genskabe noget af incitamentet til grønne investeringer.

For mange kvoter 
Konkret går forslaget på at udskyde auktioneringen af nogle CO2-kvoter, når denne fase (2008-12) afløses af den næste (2013-2020) til nytår. Hvorfor skal det nu til, kan man spørge sig? Årsagen er simpel. I dag er der er alt for mange kvoter på markedet i forhold til efterspørgselen, så prisen på en CO2-kvote er styrtdykket til omkring 7 euro/ton, hvor forventningen tidligere var en pris på mellem 20-30 euro.

Lave priser er jo kun godt, vil man umiddelbart mene, men desværre er der en bagside. Når det er billigt at forurene, så fortsætter svineriet så at sige. Den lave pris står i vejen for, at virksomheder og kraftværker omlægger til bl.a. renere og mere grøn energi.

Forslag splitter
Forslaget har splittet feltet af nationale regeringer og brancheorganisationer, fordi Europa står over for et klart politisk valg. Vil man fortsætte ad kulsporet eller gå i en mere energieffektiv og miljøvenlig retning? Dansk Energi støtter den grønne linje, fordi en højere pris på CO2-kvoter fremmer investeringer i energieffektivitet, vedvarende energi og renere brændsler - områder, hvor Danmark har en lang række erhvervsmæssige styrkepositioner.

Udgangspunktet er godt nok, men vi havde gerne set et mere ambitiøst forslag med helt konkrete tal for, hvor mange CO2-kvoter, der skal holdes tilbage, som det tidligere var forventet.

Coalition of the willing
Derfor har vi sammen med en 'coalition of the willing' af progressive energiselskaber, organisationer og industrier lobbyet for et mere ambitiøst forslag.

De kraftværker, der bygges i dag, vil forsyne Europa med el frem til 2040-50. Derfor er det afgørende, at regeringerne gør sig klart, at de træffer beslutninger med langsigtede konsekvenser ikke mindst i de nye EU-lande, som står med mange pensionsmodne kraftværker.

Her er det primært CO2-kvoteprisen, som bestemmer hvilke teknologer, der vælges, og med dagens lave pris, så falder valget på kulkraft og ikke på grønne teknologier eller gas.

Diskussionen er åbnet
Med Kommissionens forslag, så er diskussionen åbnet. Den første polske bandbule mod forslaget er kommet, og andre med stærke kul-interesser har også tonet rent flag.

Det er ærlig snak. Mere interessant bliver det at følge reaktionerne fra de industrier, som står i kvoter til halsen pga. en gratis tildeling baseret på en historisk udledning, som er markant over den faktiske på grund af den økonomiske krise.

Den olympiske fakkel er slukket i London, men arbejdet for at sætte fart på den grønne omstilling fortsætter.