Tænketank: Patentdomstol vil påvirke software-området
JURASLAGSMÅL: Meget taler for, at en fælles europæisk patentdomstol vil bremse udbredelsen af kontroversielle patenter på softwarelignende opfindelser, konkluderer en analyse fra Tænketanken Europa. Håbløst naivt, mener Enhedslisten.
Det vil skade både innovation og små danske it-virksomheder, lyder advarslen fra blandt andet forbundet af it-professionelle, PROSA, og Enhedslisten.
Vrøvl, svarer ja-siden, der tæller både de største politiske partier, fagbevægelsen og flere erhvervsorganisationer. Her afviser man bekymringen for softwarepatenter med henvisning til, at en fælles domstol ikke vil ændre på det juridiske grundlag for patenter. Et grundlag, der i dag forbyder patenter på "ren software".
Men sandheden ligger et sted midt i mellem de to påstande, mener Tænketanken Europa, der er en erklæret uafhængig pro-europæisk tænketank, etableret og finansieret af Dansk Industri og CO-Industri.
Ny retspraksis
I en analyse konkluderer tænketanken, at en fælles europæisk patentdomstol vil få betydning for, hvordan software behandles i det europæiske patentsystem.
"Vi vil gerne gøre op med, at man kategorisk afviser softwaredebatten, fordi vi mener, at patentdomstolen vil få en betydning for den diskussion. Det vil ske indirekte, for vi stemmer ikke om en ændring af lovgivningen, men den retspraksis, som kommer fra en fælles patentdomstol, vil få betydning for, hvordan man behandler og fortolker software," siger Eva Maria Gram, der er analytiker i Tænketanken Europa.
I notatet peges der på, at Det Europæiske Patentkontor (EPO), der udsteder de fælles europæiske patenter, allerede har udstedt en række patenter, der "tenderer" til at være patenter på software. Et eksempel er den software, der bruges til at oprette et faneblad i en internetbrowser, eller den software, der gemmer sig bag en "digital indkøbskurv".
Kan sætte grænser
Eva Maria Gram mener, at EPO har fortolket forbuddet mod softwarepatenter for løst og har tilladt for mange patenter, der ligger på grænsen til at være rene softwarepatenter. Samtidig er der stor forskel på, hvordan man nationalt fortolker software-spørgsmålet.
Det "skred" vil en fælles patentdomstol kunne rydde op i, mener Eva Maria Gram.
"Lige nu er der stor usikkerhed. Folk inden for softwareindustrien er uenige om, hvor grænsen for, hvad man kan definere som software, går. Der er simpelthen behov for mere klarhed, og det kan patentdomstolen være med til at skabe," siger Eva Maria Gram.
Hun henviser til, at der i toneangivende lande som Frankrig og Tyskland er et stærkt politisk ønske om at begrænse udstedelsen af softwarelignende patenter, og at hun forventer, at patentdomstolen vil bidrage med en restriktiv tolkning af, hvad der kan patenteres på det område.
EL: Håbløst naivt
Nikolaj Villumsen, der er EU-ordfører fra Enhedslisten, tror dog ikke på, at patentdomstolen vil trække i bremsen over for de softwarepatenter, som han allerede mener eksisterer i vidt omfang. Tværtimod.
"Jeg mener, at det er dybt naivt at tro, at en særdomstol vil dømme i strid med Det Europæiske Patentkontor. Faren er, at hvis det ikke er tilfældet, mister vi muligheden for at gå til danske domstole og i sidste ende højesteret for at prøve patenterne. Den chance tør jeg ikke tage," siger han.
Derfor anbefaler Enhedslisten et nej til patentdomstolen, og at Danmark som minimum venter og ser tiden an, inden man eventuelt tilslutter sig samarbejdet senere.
Farvel til dansk indflydelse
Eva Maria Gram erkender, at der ingen garanti er for, at patentdomstolen vil modsætte sig EPO's tolkning af forbudet mod softwarepatenter. Men i så fald må politikerne på banen, mener hun.
I den diskussion vil det dog koste Danmark indflydelse, hvis man fra begyndelsen står uden for samarbejdet.
"Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at Danmark sad med ved bordet og kæmpede for de danske interesser. Vent-og-se-positionen sætter os uden for indflydelse," siger hun.
Nikolaj Villumsen mener omvendt, at Danmark kan være med til at lægge pres på softwaredebatten ved at stemme nej. Det vil sende et klart signal om, at området bør revideres, mener han.
Hvor sikres indflydelse bedst?
Stemmer danskerne den 25. maj ja til den fælles patentdomstol, betyder det, at patentdomstolens domme vil have direkte virkning i Danmark. Desuden vil der blive oprettet en dansk lokalafdeling af patentdomstolen, hvor danske virksomheder kan føre sager, der ligeledes vil have direkte virkning i alle de 24 deltagende EU-lande.
I lokalafdelingen vil der sidde en fast dansk dommer. Samtidig vil danske dommere indgå i den pulje af jurister, der skal dømme i patentdomstolens lokale, regionale og centrale afdelinger.
Dermed får Danmark indflydelse på retspraksis, påpeger Eva Maria Gram, der advarer mod nej-sidens argument om, at Danmark bør vente og se tiden an.
"Vi kommer til at se en patentdomstol blive udformet, uden at vi har nogen som helst indflydelse på retspraksis, men vi vil stadig være på et europæisk marked, hvor vores danske virksomheder møder domstolen, hver gang de handler ud over Danmarks grænser. Det vil være et enormt problem, hvis der ikke bliver mulighed for danske dommere og dermed dansk indflydelse," siger hun.
Nikolaj Villumsen er uenig.
"Jeg synes, det er naivt at kaste dansk suverænitet over bord for at få en dansk dommer ansat ved patentdomstolen. Jeg har rejst bekymringen for patenter på software og andre tvivlsomme områder over for regeringen, og de kan ikke give nogen garanti for, at vi ikke bliver ramt. Det må jeg bare forholde mig til, og så er der ikke andet at gøre end at stemme nej og kæmpe for at stramme op på reglerne," siger han.
Folkeafstemningen om dansk tilslutning til patentdomstolen finder sted den 25. maj, samtidig med valget til Europa-Parlamentet den 25. maj.
En uge før valget tyder meningsmålingerne på, at et flertal vil stemme ja til forslaget om, at Danmark skal tilslutte sig samarbejdet.
Tørnæs advarer mod "brokke-partier"
EU påvirker hver tredje danske lov
