Hedegaard: Vi lægger det realistiske snit

BRUXELLES: Der blev skudt med skarpt på EU's nye klimapakke fra mange sider onsdag, da klimakommissær Connie Hedegaard efter intense forhandlinger med sine kolleger i EU-Kommissionen fremlagde EU's klimaambitioner frem mod 2030.

Vindmølleindustrien anklager Kommissionen for at ofre den vedvarende energisektor på kompromissets alter, fordi målet for fornybare ressourcer i EU's energimix er for lavt. De grønne organisationer kalder det overordnede reduktionsmål for drivhusgasser håbløst uambitiøst, mens industrien raser mod EU for at hæve klimaambitionerne i det hele taget og dermed stille europæiske virksomheder i en ulige konkurrencesituation med resten af verden. Kort sagt er alle sure.

Bindende mål i hus
Derfor er den danske klimakommissær også forholdsvist sikker på, at Kommissionen med sin plan har ramt nogenlunde det rette niveau for, hvor stor en klimaindsats Europa er villig til at levere. Hun er tilfreds med, at det overhovedet er lykkedes at komme igennem med nogle bindende mål for EU's fremadrettede klimaindsats på et tidspunkt, hvor krisen stadig hænger over store dele af Unionen.

"Det er ikke nogen stor politisk kunst bare at foreslå noget. Kunsten er at foreslå noget, man faktisk kan komme igennem med," siger hovedpersonen selv oven på dagens strabadser.
 
Connie Hedegaard gik efter et mål om 40 procents reduktion af CO2 i 2030. Det fik hun. Hun gik efter et bindende mål for, at vedvarende energi skal udgøre mindst 30 procent af det europæiske forbrug. Hun fik 27 procent, men ikke nogen nøgle for, hvordan landene hver især skal levere på det.

"Jeg ved godt, der er mange, der er bekymrede for, hvad det betyder, hvis det ikke er bindende for hver enkelt medlemsstat, men hvis man læser ned gennem papirerne, vil man se, at det er noget, vi er meget opmærksomme på. Det kræver en lang række tiltag også på europæisk niveau. Men vi skal nok finde løsninger på det," siger hun.

Politisk dødfødt
Hedegaard gør klart, at en decideret byrdefordeling med vedvarende energimål for de enkelte lande ville have betydet en blank afvisning af hele pakken fra indtil flere EU-lande.

"Hvis vi ikke havde gjort det sådan her, ville forslaget have været politisk dødfødt. Vi blev nødt til at gøre det muligt for de 28 stats- og regeringschefer faktisk at kunne sige ja," siger hun og pointerer, at der også helt til det sidste var tvivl om, hvorvidt hun kunne få sine kolleger i Kommissionen til overhovedet at gøre målet bindende.

Derfor er hun også villig til at æde et mindre ambitiøst mål, så længe det bliver gjort soleklart, at målet skal opfyldes.

"Hvis jeg skulle vælge mellem at få et mål på 30 procent, som var en pæn hensigtserklæring, eller få et bindende mål på mindst 27, som så skal forhandles, så vil jeg vælge det bindende mål," understreger hun.

Grum kritik
Flere kritikere har gennem den seneste tid været efter den danske kommissær for at have givet op på klimadagsordenen. Miljøorganisationen Friends of the Earth gik så langt som at kalde hende "udbrændt" og desperat for at få bare en lille sejr i hus på et tidspunkt, hvor klimaindsatsen ikke er noget, der sælger særligt mange steder. Selv konstaterer hun tørt, at den dag ikke er kommet endnu, hvor de grønne organisationer har rost ambitionsniveauet i noget af det, en politiker har leveret. 

"Forskellen mellem at være en ngo og være politiker er, at vi også skal sørge for, at forslagene faktisk bliver omsat til praktisk virkelighed. Vi kan ikke foreslå noget, bare fordi det er godt. Vi skal faktisk også have det igennem," siger hun og påpeger, at ønsker fra for eksempel Greenpeace om et CO2-reduktionsmål på 55 procent er fuldstændig urealistisk politisk.

"De 40 procent er det samfundsøkonomisk ansvarlige sted at lægge sig. Man kan sige 55, eller man kan sige 60 – man kan sige, hvad det skal være. Det svære er at komme med noget, som rent faktisk også kan gennemføres. Jeg tror, 40 procent kan gennemføres," siger hun.

Op til EU-landene
Samtidig afviser den konservative politiker, at hun på nogen måde skulle have sluppet grebet om klimadagsordenen:

"Jeg tror, de fleste, der har fulgt processen, ved, at hvis ikke det var for mig og mit kabinet, havde der ikke været et 2030-forslag i dag. Og hvis man tror, det var noget med bare at læne sig tilbage, og så kom det med de 40 procent af sig selv, var det nok ikke noget, der havde været diskussion om til og med kl. 12.30 i eftermiddag," siger Connie Hedegaard om dagens intense møde blandt kommissærerne.

Hvad vil EU-landene?
Nu spilles bolden videre til EU-landenes stats- og regeringschefer, som ved et topmøde til marts kommer til at nikke ja eller nej til de overordnede mål.

Hedegaard mener, at det er svært, men ikke umuligt, og peger på, at store, toneangivende lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien i forskellig grad alle har anerkendt behovet for i det mindste at sætte et overordnet 40 procents reduktionsmål.

"Der er bestemt lande, som virkelig vil det her af 1000 forskellige grunde. Så jeg tror, at det er muligt med de 40 procent. Og det, at Kommissionen spiller ud med 40 procent, gør det sværere for dem, der gerne vil drosle ambitionerne ned," siger hun.

"Der er mange ting, som skal falde i hak til sidst. Det er en samlet pakke med mange elementer i, hvor nogle måske kan se en fordel i det ene og ikke kan lide noget andet. Det er jo rent faktisk tit det, der skal til for, at man kan lande en kompliceret politisk aftale."

Blikket mod Paris
Hedegaard mener, at EU med den nye aftale kan sende et vigtigt signal til omverdenen frem mod klimatopmødet i Paris næste år, hvor forhåbningen er, at der kan findes en global klimaaftale. Samtidig beder hun dem, der kritiserer EU for ikke at være ambitiøs nok, om at se på, hvad der bliver lovet i resten af verden.

"Hvis alle andre regioner var lige så ambitiøse omkring håndteringen af klimaforandringerne, ville verden være i betydeligt bedre stand," siger Connie Hedegaard.

rikke@altinget.dk