Klart flertal vil stemme ja til EU-patentdomstol
MÅLING: Kun 20 procent af vælgerne vil stemme nej til dansk deltagelse i EU's patentdomstol ved en folkeafstemning, viser meningsmåling. Valgforsker vurderer, at nej-siden vil vokse frem mod en afstemning.
En ud af fem danskere. Eller 20 procent.
Så mange vil stemme nej til dansk deltagelse i en EU-patentdomstol ved en folkeafstemning i morgen. Det viser en meningsmåling af A&B Analyse for Altinget.dk. Målingen giver et klart forspring til ja-siden, der har opbakning af 54 procent af vælgerne. 26 procent ved endnu ikke, hvad de vil stemme.
”Målingen viser jo, at det er op ad bakke. Men man kan også sige, at valgkampen ikke rigtig er kommet i gang endnu. Jeg er ret sikker på, at tingene vil ændre sig, når vi først får gang i debatten,” siger Dansk Folkepartis EU-ordfører Pia Adelsteen.
Hun afviser, at det ville være bedre at lave en aftale med regeringen, så en ”teknisk” afstemning om eu-patenter undgås.
”Jeg mener faktisk, at det her er en af de kampe, som skal tages. Også selvom vi starter med at være bagud.”
Tror på lige valgkamp
Sammen med Enhedslisten er Dansk Folkeparti de eneste partier i Folketinget, som vil anbefale vælgerne af stemme nej ved en kommende folkeafstemning. En afstemning, som meget tyder på, vil komme 25. maj – samme dag som valget til Europa-Parlamentet.
”Hvis vi tilslutter os EU's patentdomstol, vil vi miste demokratisk og juridisk indflydelse på, hvad der skal være patent på. Det argument, tror jeg godt, danskerne kan følge,” siger Enhedslistens Nikolaj Villumsen, som trods målingen tror på en mere lige valgkamp.
Erfaring: Vælgere kan flyttes
Og de to nej-politikere får lidt opbakning fra fagkundskaben. Der er nemlig godt grund til at forvente valgkampen bliver mere lige, end målingen ellers lægger op til, fortæller professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Slothuus.
Han er selv i gang med et forskningsprojekt omkring vælgernes holdning til patentdomstolen og har en forventning om, at mønsteret vil ligne tidligere folkeafstemninger:
”Erfaringer fra tidligere afstemninger har vist, at der kan flyttes en helt del holdninger i løbet af månederne op til en folkeafstemning. I den forstand, så kan man ikke slutte allerede nu, at en folkeafstemning vil ende med et sikkert ja,” siger Rune Slothuus.
Han henviser til den seneste EU-afstemning om euroen i september 2000. Her havde ja-siden et komfortabelt forspring, da folkeafstemningen blev udskrevet, men endte som bekendt alligevel med at tabe til nej-siden.
”Når vi nærmer os, så vil mediedækningen blive mere balanceret på den måde, at der vil komme relativt flere røster til orde. Det er det mønster, der gør, at hvis man skal gætte på, hvordan udviklingen vil gå, så vil nej-siden vokse,” siger Rune Slothuus.
DF og EL er isoleret
Han peger på, at hidtil har særligt statsministeren, socialdemokraterne, Venstre og erhvervslivets organisationer, særligt DI, fyldt i mediebilledet med argumenter for, hvorfor det er en god ide at tilslutte sig patentdomstolen. De vil blive udfordret mere i løbet af en valgkamp, hvor klassisk stærke argumenter om national suverænitet og snusfornuft plejer at være stærke kort fra nej-siden.
”Det er dog ikke det samme som, at det vil ende med et nej. Man må jo sige, at ja-siden har et godt udgangspunkt,” siger Rune Slothuus.
Ved en afstemning om EU-patentdomstolen ser Enhedslisten og Dansk Folkeparti også ud til at være mere isoleret end nej-siden har været tidligere.
”Ved euroafstemningen i 2000 var SF også imod, og det er klart, at det svækker nej-siden, at der kun er to partier, som anbefaler et nej. Mange vælgere lytter til deres parti, når de skal bestemme sig, og derfor betyder det noget, at der kun er to partier i Folketinget som anbefaler et nej,” siger Rune Slothuus.
Dan Jørgensen henter særlig rådgiver fra partikontoret
Turunen stopper i politik
