Alternativerne er mange

Af Rina Ronja Kari
Talsperson, Folkebevægelsen mod EU 

Med Camerons famøse EU-tale er der sket noget interessant med EU-debatten. Ikke bare i England, men også i en lang række andre lande er der pludselig åbnet op for nogle af de grundlæggende spørgsmål – der er simpelthen blevet plads til selve spørgsmålet om EU-medlemskab.

Jeg synes – måske ikke overraskende – at det er utrolig forfriskende, at vi på den måde kan komme lidt i dybden med debatten. Nu har vi jo ellers i mange år fået at vide, at debatten om medlemskabet, om ja eller nej til EU, var slut. Sandheden er naturligvis, at debatten kun skulle slutte, fordi der var nogle EU-tilhængere, der var godt og grundigt trætte af, at befolkningen ikke var så voldsomt begejstret for EU.

Ikke kun briterne ønsker afstemning
Der sidder såmænd nok også nogle EU-ledere rundt omkring, som har taget sig til hovedet over talen i England. Nogle har måske sukket ned i kaffen med en bemærkning om, at det virkelig var ubelejligt.

Der gik heller ikke længe, før en større gruppe meldte sig i Holland: De vil da også have en folkeafstemning om EU-medlemskabet. Og sådan kan vi faktisk se over hele linjen, at befolkningerne kræver at blive hørt – og at blive taget seriøst. På en måde kan man vel sige, at det langt hen ad vejen er EU-toppens egen skyld; nu har de hevet den ene traktat (eller pagt) ned over hovedet på folk efter den anden, og de har været totalt ligeglade med protester og modstand, i stedet har de insisteret på, at det er bedst, at befolkningen ikke bliver hørt.

Men nu har rigtig mange fået nok. Og der kan da heller ikke herske tvivl om, at Cameron blev presset netop af befolkningen – og at andre kan blive inspireret af englændernes umiddelbare succes (bare det at blive lovet en folkeafstemning om EU-medlemskabet er da stort).

Der findes alternativer
I debatten om EU vil vi som EU-modstandere med glæde frembringe en stribe af alternativer. Det grundlæggende udgangspunkt i Folkebevægelsen mod EU er demokrati – og derfor er en af vores væsentligste anker imod EU også, at det er så pokkers udemokratisk, og at vi som befolkning i så høj grad er sat uden for indflydelse.

Et demokratisk alternativ til EU tager derfor sit udspring i at flytte beslutningerne så tæt på befolkningen som muligt – det kan både være Folketinget og kommunerne, men sådan set også til forældrerådet i den lokale skole eller børnehave.

Men demokratiet skal udspille sig i en internationaliseret verden, hvor vi fortsat skal handle og samarbejde med andre. Det kan vi gøre i f.eks. EFTA (som er et handelssamarbejde med bl.a. EU, Norge og Schweiz), ligesom vi i Europarådet (der ikke har noget med EU at gøre) fortsat kan arbejde med menneskerettigheder. De internationale samarbejdsorganisationer kan i høj grad trænge til at blive ”rystet” og pudset lidt af, men det ændrer ikke på, at der faktisk er en bred vifte af andre muligheder end netop EU.

I mine øjne skal en fremtid uden for EU både fokusere på det nære demokrati og på internationalt samarbejde. Det skal tage udgangspunkt i, at løsninger og beslutninger træffes det rigtige sted. Dette står i modsætning til EU, som vel bedst kan opsummeres således:

EU er for stort til de små ting og for lille til de store ting.

debat@altinget.dk