Forsvarsforbehold splitter danskerne
MÅLING: Vælgerne er langt fra enige om, om det danske forsvarsforbehold skal afskaffes. Det overrasker tidligere udenrigsminister, mens både Radikale og Enhedslisten er sikre på, at billedet vil ændre sig op til en folkeafstemning.
Forsvarsforbeholdet er ikke længere det "nemme" forbehold at få afskaffet. Tværtimod er der tæt på dødt løb mellem de, som ønsker at afskaffe, og de, som ønsker at beholde forbeholdet. Det viser en meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk, der har spurgt 1391 personer til deres holdning til forsvarsforbeholdet.
Ifølge målingen ønsker 40 procent at afskaffe forbeholdet, mens 36 procent gerne vil beholde forsvarsforbeholdet. 24 procent ved ikke, hvor de vil sætte sit kryds ved en afstemning.
Og det resultat overrasker tidligere udenrigsminister Lene Espersen (K).
"Der har i mange år været et stabilt flertal for at få afskaffet forbeholdet, så det overrasker mig. Det fortæller noget om den formidlingsopgave, som ligger foran os inden en afstemning," siger Lene Espersen.
EU er blød magt
Hun ungerstreger, at der i dag er en række internationale missioner, som Danmark ikke kan deltage i, fordi der er et forsvarsforbehold. Og det er ærgerligt, for det er netop den slags internationale missioner, danskerne normalt bakker op om.
"EU har slet ikke de samme tænder som NATO, men EU er gode til de blødere missioner. Det er typisk missioner, der vedrører nødhjælp, og som danskerne traditionelt bakker meget op om," siger den tidligere udenrigsminister.
Hun frygter også, at mange netop tror, at det europæiske forsvarssamarbejde kan undergrave NATO-samarbejdet.
"Jeg tror mange har en frygt for, at det vil gå ud over vores deltagelse i NATO og få konsekvenser for vores egen aktivistiske udenrigspolitik. Men det mener jeg bestemt ikke er et enten-eller, det kan sagtens være et både-og," siger Lene Espersen.
R: Mangler diskussion
Målingen vækker heller ikke stor begejstring hos De Radikale. Partiets EU-ordfører mener dog, der er en god grund til, at der nu er flere, som vil af med retsforbeholdet, end der er vælgere, som vil af med forsvarsforbeholdet.
"Vi har i den seneste tid haft mange diskussioner om retsforbeholdet. Under det danske formandskab har vi også haft en række sager, hvor det er blevet meget konkret. Og det har hjulpet. Jeg tror derimod, vi mangler diskussionen omkring forsvarsforbeholdet," siger Sofie Carsten Nielsen (R).
Kommer debatten først, vil flere også få større indsigt i, hvad forbeholdet betyder.
"Jeg tror, der er en udbredt forståelse af, at moderne forsvarsarbejde foregår internationalt og i samarbejde med andre lande. Så jeg tror også, det i større og større grad giver mening for folk, at det er på europæisk plan, at vi skal fokusere kræfterne. Men der er stadig mange, som slet ikke har hørt eller ved, hvad det præcist indebærer," siger Sofie Carsten Nielsen.
EL advarer regeringen
Lidt samme argument har Enhedslisten – dog med omvendt fortegn, da de jo gerne ser forbeholdet bliver, sådan som det er i dag. Partiets EU-ordfører Nikolaj Villumsen er egentlig overrasket over, at så mange er skeptiske uden debatten har været der – for han mener, at når først debatten kommer op til en afstemning, så skal danskerne nok sige "nej tak".
"Når først debatten kommer om, at vi skal være med i en EU-hær, som kan gå i krig uden et FN-mandat, og som forpligtiger os til en løbende oprustning, så tror jeg mange vil melde klart fra," siger Nikolaj Villumsen.
Han mener samtidig, at regeringen nok vil være "påpasselig" med at sætte forbeholdet til afstemning, når afstanden mellem for og imod er så lille. Ved de tidligere EU-afstemninger har modstanderne hentet større forskelle, lyder argumentet.
"Jeg tror også, at rigtig mange danskere er rigtig trætte af, at de ikke er blevet spurgt i forbindelse med finanspagten. Så regeringen risikerer også, at en afstemning bliver brugt som en generel mistillid til den dårlige udvikling, som er i EU lige nu," siger Nikolaj Villumsen.
EU-profilers genvalg i fare
Wammen glæder sig over måling
