12. februar: Ellen Trane Nørby

Ellen Trane Nørby, 30, er velfærdsordfører og medieordfører for Venstre. Hun er uddannet cand.mag. i kunsthistorie med sidefag i statskundskab.

Ellen Trane Nørby er kendt som en stærk tilhænger af EU, og har haft mange EU-politiske hverv: I VU var hun formand for det internationale udvalg i 1997-99 og siden næstformand (1999-2002) og formand (2002-04) for LYMEC, som er en organisation for næsten 200.000 unge liberale i Europa. I 2004 var hun kandidat til Europa-Parlamentet, hvor hun overtog Bertel Haarders valgkreds.

Til valget fik hun 24.380 stemmer, som dog ikke rakte til en plads i Europa-Parlamentet. Venstres hovedbestyrelse valgte siden hende som formand for Venstres europaudvalg, og i foråret 2007 blev hun valgt til næstformand i den danske Europabevægelse.

Hvordan vil du definere din holdning til EU?

"Jeg er en varm tilhænger af det europæiske samarbejde og er sikker på, at hvis EU ikke allerede eksisterede, så ville vi være nødt til at opfinde det. EU er i international sammenhæng effektivt, beslutningsdygtigt og demokratisk, og det er et samarbejde, der har skabt, vækst og stabilitet i Europa. Jeg er ikke en af dem, der ureflekteret siger ja tak, bare noget er blåt med gule stjerner på. EU er en politisk struktur på godt og ondt. Der er beslutninger, jeg er dybt uenig i, og det er jo også meget naturligt og svarer præcis til det forhold, jeg - og mange andre - også har til kommunerne, regionerne og staten. Det er klart, at der er mange områder, hvor EU kan blive endnu bedre. Det gælder såvel, hvad angår forankring og befolkningsmæssig opbakning, som på en række politikområder, hvor EU trænger til at træde i karakter, ikke mindst på det udenrigspolitiske område, så EU også kan bidrage med relevante svar på globaliseringens ændring af den "gamle" verden, som vi kendte den."

Hvad ser du som henholdsvis den største succes og den største fiasko i EU's historie?

"Jeg synes, at EU har mange successer, men i mit sind er der en, som overskygger dem alle og det er EU's evne til at samle Europa - først efter anden verdenskrig, og siden efter murens fald. EU har skabt fred og frihed i Europa og samtidig formået at skabe et af verdens stærkeste frihandelsområder. Paradoksalt nok så er det også manglen på handlen og ageren i forbindelse med opløsningen af det tidligere Jugoslavien, der står for mig som en af EU's største fiaskoer. Mens Balkan stod i flammer, og flygtningene strømmede nordpå, stod EU magtesløs og uden beslutningsdygtighed."

Hvad betyder EU på kulturområdet?

"EU fylder værdimæssigt en masse på kulturområdet. Der er heldigvis mere, der binder os sammen, end som skiller os. Den europæiske kulturhistorie er tæt sammenflettet, og kulturelle strømninger har bevæget sig over de europæiske landegrænser, længe inden EU blev skabt. Noget af det vi, opfatter som danske traditioner, juletræet, kartoflen, sankthans mm., er traditioner, som vi har "lånt" og fordansket. Thorvaldsens og en række andre danske kunstneres rejser til Rom påvirkede den danske kunst enormt, og i dag ser vi, at Berlin er blevet samlingspunkt for danske kunstnere, danske film har fået et enormt gennembrud i hele Europa, og mange af EU's kulturprogrammer og udvekslingsaftaler er med til at løfte vores kultur og medier. Så nej, kunsten og kulturen klarer sig fint uden formaliseret EU-politik."

Mener du, der er behov for en fælles europæisk kulturpolitik?

"Nej. Jeg glæder mig over, at EU's tidligere slogan "mod en endnu snævrere union" er blevet afløst af sætningen "forenet i mangfoldighed", for det er det, vi er i Europa, og det er den pluralisme og nationale egenart og mangfoldighed, der er vores kulturelle styrke. Derfor er jeg også en stærk modstander af dem, der mener, at EU skal have en "fælles" politik på kulturområdet. Det skal vi ikke. De enkelte lande skal have vidtstrækte rammer til at lade deres kultur udfolde sig, og EU's rolle er og bliver i mit syn blot at facilitere udveksling og støtte fællesskaber og initiativer, der kan styrke oplevelsesøkonomien og den europæiske kultureksport."

Ser du det som politikernes opgave at forhindre en kommercialisering af kulturlivet?

"Jeg ser det som sagt som kulturens største fare, at politikerne forfalder til at regulere for meget på kulturområdet. Der skal være plads til national egenart, til kulturel støtte og initiativer. Jeg frygter på ingen måde en kommercialisering, og synes, at det er fortegnet at se på det som to modsætninger. Et teater bliver ikke mindre kulturelt af, at det også laver brede forestillinger, der indtjener penge. En kunstner bliver ikke bedre af at leve på en sten, og jeg har intet problem i, at europæiske virksomheder også kan støtte og bidrage til europæisk kunst og kultur gennem sponsorater eller tilskud. Hvorfor skulle B&O, dansk mode eller dansk design ikke have lov til at få deres produkter placeret i danske og europæiske film? Hvorfor er det kun amerikanske produkter og amerikanske film, der skal have den økonomiske indtjeningsmulighed? De, som kræver en stram regulering på det her område, er netop dem, der er med til at fremme den amerikanske kultur og presse det europæiske kulturliv økonomisk i bund."

Det virker ofte, som om EU ikke betyder ret meget for den enkelte borger. Hvad mener du, man kan gøre, for at få borgerne til at engagere sig mere i EU?

"EU betyder langt mere for den enkelte borger, end vi tænker på i hverdagen. Når vi handler ind, er det EU's høje krav til fødevarestandarder, der sikrer, at vi som forbrugere ikke får mad eller legetøj, der er fyldt med kemikalier. Når vi handler på nettet, tager på arbejde eller studerer i udlandet, tager på ferie og kan krydse grænserne uden problemer, så er det i høj grad EU's fortjeneste. Vi har en tendens til at glemme alle de positive sager og dvæle ved den håndfuld negative og tåbelige sager, der er."

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til?

"Jeg var fristet til at sende stafetten videre til nationalbanksdirektør Nils Bernstein eller forsvarsminister Søren Gade for at høre dem om, hvordan de hver især oplever euro- og forsvarsforbeholdet påvirke Danmark negativt, men er nået frem til, at den, der kan fortælle, hvordan og hvor meget de danske forbehold marginaliserer Danmarks indflydelse i EU som følge af ikrafttrædelsen af Lissabon-traktaten, vil være Marlene Wind, EU-professor på Københavns Universitet. Hun har ingen egeninteresser at hytte, men kan forhåbentlig fortælle klart og tydeligt, hvad forbeholdene har af konsekvenser for Danmark."

På næste fredag vil professor i statskundskab Marlene Wind følge op på stafetten. Følg med i EU-stafetten hver fredag på Altinget | EU.

mj@altinget.dk