5. februar: Rasmus Kjeldahl
EU-STAFET: Altinget | EUs stafet er i gang. Den næste med stafetten er direktør for Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl. Få et indblik i, hvad EU betyder for almindelige danskere, og hvad det er, Rasmus Kjeldahl både ser som EU's største fiasko og succes.
Rasmus Kjeldahl, 44, er direktør i Forbrugerrådet, der er en uafhængig forbrugerorganisation, der varetager alle forbrugeres interesser over for erhvervsliv og myndigheder.
Rasmus Kjeldahl er uddannet fra Landbohøjskolen som cand.agro. og ph.d, og har tidligere arbejdet på bl.a. Statens Jordbrugsøkonomiske Institut, i EU-Kommissionen og i Fødevareministeriet.
Han har været direktør for Forbrugerrådet siden 2002 og var i 2004-2008 formand for den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC). Og så er han kendt som en aktiv debattør i den offentlige debat: ofte med oplæg, men også som blogger for Jyllands-Posten - hvor han blogger om forbrugerlivet på godt og ondt - og så har han netop været oplægsholder på Europabevægelsens eurohøring 2. februar på Christiansborg.
Hvordan vil du definere din holdning til EU?
Rasmus Kjeldahl er uddannet fra Landbohøjskolen som cand.agro. og ph.d, og har tidligere arbejdet på bl.a. Statens Jordbrugsøkonomiske Institut, i EU-Kommissionen og i Fødevareministeriet.
Han har været direktør for Forbrugerrådet siden 2002 og var i 2004-2008 formand for den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC). Og så er han kendt som en aktiv debattør i den offentlige debat: ofte med oplæg, men også som blogger for Jyllands-Posten - hvor han blogger om forbrugerlivet på godt og ondt - og så har han netop været oplægsholder på Europabevægelsens eurohøring 2. februar på Christiansborg.
Hvordan vil du definere din holdning til EU?
"Min personlige holdning er præget af mine fem år som ansat i EU-Kommissionen og er grundlæggende positiv. EU gør en kæmpe - og mærkbar forskel for borgerne i hele Europa - for mig er nationalstaten ikke et levedygtigt alternativ, så hvis EU ikke allerede fandtes, måtte der opfindes en eller anden model, som løste nogenlunde de samme opgaver. Så jeg er positiv over for EU, ligesom jeg er positiv over for demokrati generelt, og ideen om, at vi herhjemme har et Folketing og en regering. Men det er jo ikke det samme, som at jeg mener, alle EU's politikker er gode. Her må man som borger tage stiling fra gang til gang."
Hvad ser du som henholdsvis den største succes og den største fiasko i EU's historie?
"Den fælles landbrugspolitik er begge dele. En bragende succes i EU's opstart, fordi politikken fungerede som et konkret samarbejdsprojekt. Dermed blev den en politisk plaform for at udvikle fællesskabet på tværs af de euroæiske grænser, og illustrerede meget tydeligt, at koordination og fælles beslutningstagning kunne gøre en forskel. Men landbrugspolitikken blev også den største fiasko, fordi man ikke i tide - men 30 år for sent - fik reformeret politikken. I dag kæmper man fortsat med, at en alt for stor del af budgettet går til absurde støtteordninger for et lavproduktivt erhverv i stedet for til aktiviteter - som for eksempel forskning - der fremadrettet kan skabe vækst og bæredygtighed i Europa."
Hvad betyder EU for den almindelige dansker og borger i dag?
"EU er på godt og ondt helt afgørende for den danske forbruger, da over 80 procent af forbrugerlovgivningen kommer fra EU. EU regulerer indhold og mærkning af fødevarer, lovlig og ulovlig kemi, rammerne for de finansielle produkter, sikkerheden i de produkter, vi køber, og ikke mindst muligheden for at handle over grænserne. I mange år var Danmark lokomotiv for at øge beskyttelsesniveauet i EU - det er ikke tilfældet længere, og Danmark er kun på få områder foregangsland. Jeg forudser derfor, at EU i fremtiden i stigende grad vil være afgørende for, at forbedre forbrugerbeskyttelsen i Danmark, især på de områder, der er lavt prioriteret af regeringen. I de kommende år vil spørgsmålet om totalharmonisering af forbrugernes rettigheder blive centralt. Her er det dog ikke sikkert, at vi i Danmark har interesse i at underkaste os et europæisk kompromis, hvor den laveste fællesnævner bliver normen."
Det virker ofte, som om EU ikke betyder ret meget for den enkelte borger. Hvad mener du, man kan gøre for at få borgerne til at engagere sig mere i EU?
"Forbrugerpolitikken er nok et af de områder, hvor EU kommer tættest på borgerne. Dette kan man bl.a. aflæse i, at forbrugerpolitiske spørgsmål spiller en stor rolle som tema i valget til Europa-Parlamentet - det sker, fordi det er emner, som kandidaterne finder lette at formdle og gøre levende for borgerne. På det omårde har forbrugerpolitikken måske overtaget den rolle, som miljøpolitikken havde tidligere. Fremover kan det meget vel blive på klimaområdet, at EU skal finde vej til sine borgere. Hvis EU skal kunne levere ambitiøse CO2 reduktioner - dvs. mere end de 20 procent, man indtil nu har spillet ud med - kan det kun gennemføres, hvis man gennem dialog får tilrettelagt en politik, som er velfærdsmæssig - og dermed politisk set - acceptabel. Hvis forbrugerne skal engageres i at spare på energien, kræver det også at deres indsats i praksis fører til mindre udslip og ikke bare, at udslppet sker et andet sted på grund af kvotesystemet. Troværdiheden er en nøgleudfordring, hvis potentialet i det store forbrugerengagement skal frigøres."
Hvem skal stafetten gå videre til?
"Stafetten skal gå videre til Ellen Trane Nørby fra Venstre. Jeg synes, det kunne være interessant, hvis hun ville forholde sig til, om vi behøver en europæisk kulturpolitik, og om hun ser det som et fælles mål at undgå en total kommercialisering af vores kulturliv, hvor den anglosaxiske kultur uvægerligt vil vinde. F.eks. er det vildt udbredt i USA, at tv og film er fyldt med skjulte reklamer, og at manuskripter i praksis underordnes rent kommercielle hensyn."
På næste fredag vil Venstres velfærd- og medieordfører Ellen Trane Nørby følge op på stafetten. Følg med i EU-stafet hver fredag på Altinget | EU.
Euroafstemning har lange udsigter
