LA: Strafbeskatning af finanssektoren er velstandsdræbende bøllepopulisme

Regeringen og de røde partier vil sende regningen for Arne-pensionen videre til de danske forsikrings-, pensions- og finansselskaber. Det er udtryk for en mageløs bøllemetodik, der varsler et farligt skred i dansk politik. Regeringen foreslår nemlig, at finansvirksomhederne i fremtiden skal straffes med en særlig selskabsskat på 26 procent i stedet for de almindelige 22 procent, som alle andre betaler. 

I praksis er der altså tale om, at de røde partier har ladet skurvognspopulismen løbe løbsk ved at udvælge en sektor som prygelknabe, der skal påtvinges at drive virksomhed på dårligere vilkår end alle andre – uden nogen videre årsag, end at finanssektoren er udskældt og dermed let kan udnyttes som syndebuk. 

Med Socialdemokratiet som spydspids bruger de røde partier således statsmagten til at opføre sig som en bølle i skolegården, der har udset sig det nemmeste offer, man kan stjæle penge fra. Det er en uanstændig opførsel.

For det liberaldemokratiske princip om, at alle er lige for loven, bør naturligvis også gælde for virksomheder, og derfor er der ikke i orden at håndplukke ét enkelt erhverv til strafbeskatning, fordi man mangler finansiering til at sende sine egne kernevælgere på tidligere pension.

Danskerne bliver fattigere

Pensions-, forsikrings- og finansselskaberne udgør et utroligt vigtigt tandhjul i den danske samfundsøkonomi. Når de røde partier forsøger at smide finanssektoren under bussen for at høste billige, politiske point hos visse vælgere, negligerer de den uundværlige rolle, som disse virksomheder spiller for Danmark.

Men regeringens skurvognpopulistiske politik er ikke kun farlig, fordi den bryder med princippet om, at alle skal være lige for loven. Særskatten kommer nemlig også til at gå ud over den danske befolkning, fordi den gør borgerne fattigere.

For når man påtvinger nogle virksomheder at betale en særskat, er de selvfølgelig nødt til at hæve deres forbrugerpriser tilsvarende for at kompensere for de øgede omkostninger. Sagt med andre ord vil omkostningen for regeringens syndebuks-politik altså blot ende hos de danske forbrugere.

Danmark bør naturligvis vedblive med at være et samfund, hvor vi har adgang til ordentlige bankvilkår, prisvenlige forsikringer og gode pensionskasser. Men den uvægerlige konsekvens af regeringens politik er, at danskerne bliver stillet dårligere. 

For udover at føre til højere forbrugerpriser for borgerne, har de økonomiske vismænd endda også sat to streger under, at regeringens bøllebeskatning er skadelig for Danmarks økonomi. De økonomiske vismænd er netop sat i verden for at rådgive politikerne om, hvordan vi kan føre en ansvarlig økonomisk politik.

Når disse uafhængige økonomiske eksperter fastslår, at særskatten hæmmer den samfundsøkonomiske produktivitet og dermed i sidste ende gør danskerne fattigere, burde det få de røde partier på bedre tanker, men i stedet har de blot trukket på skuldrene og ladet vismændene tale for døve øre.

Ingen er tjent med syndebuks-politik

Således dumper regeringens strafbeskatning af den finansielle sektor på alle tænkelige parametre. Strafbeskatningen er uretfærdig, fordi den bryder med princippet om, at alle skal være lige for loven. Strafbeskatningen gør livet surt for almindelige mennesker, fordi den fører til højere forbrugerpriser. Og strafbeskatningen lægger beslag på væksten, hvorfor danskerne på sigt også ender med at blive fattigere.

Så kære regering og støttepartier: Ingen er tjent med jeres skurvognspopulistiske syndebuks-politik. Derfor bør I droppe de uanstændige bøllemetoder og finde finansieringen til jeres politik gennem besparelser eller langsigtede reformer.

{{toplink}}

debat@altinget.dk