F&P: At kalde særskatten et "samfundsbidrag" ligner en tilståelsessag

Der er mange ting at sige om det såkaldte "samfundsbidrag," som regeringen og forligspartierne har døbt den skat, som partierne ønsker at lægge på den finansielle sektor. 

Men det absolut væsentligste er nok, at vi som sektor ikke på noget tidspunkt er blevet givet nogen begrundelse for skatten - hverken af regeringen eller partierne bag. 

Selve finansieringsbehovet er åbenlyst – den såkaldte Arne-pension er indført, og det efterlader et hul i statskassen. Men et finansieringsbehov er jo ikke i sig selv en begrundelse for at indføre en (sær)skat.

Og på nuværende tidspunkt, hvor lovforslaget er lagt frem og skal førstebehandles, har vi som branche fortsat til gode at få en forklaring på, hvorfor et politisk flertal ønsker at lægge en ekstra skat på danske pensions- og forsikringsselskaber – og deres kunder. 

Ganske vist har skatteministeren ved lejlighed forklaret, at skatten er fair. Det er bare aldrig blevet ledsaget af en uddybende forklaring på hvorfor. 

Derfor forekommer det ærlig talt også som både en tilståelsessag og udtryk for grundlæggende dårligt lovarbejde, når man i selve lovteksten fastholder den newspeak-agtige betegnelse ”samfundsbidrag,” frem for at stå ved, hvad der er tale om: En skat – og navnlig en særskat.

Svækker produktiviteten

Det Økonomiske Råd har da også for få uger siden rettet en klokkeklar kritik af planerne om at indføre en særskat på den finansielle sektor.

Som vismændene peger på: Hvis en særskat ikke kan begrundes i tilstedeværelsen af markedsfejl knyttet til den pågældende sektor eller en særbehandling af sektoren i andre dele af skattesystemet, vil den medføre forvridninger, der svækker den samlede produktivitet.

Med andre ord risikerer vi, at særskatten gør skade på økonomien og hæver priserne på så grundlæggende velfærds- og tryghedsydelser som forsikring og pension. Uden begrundelse. Det er – sagt lige ud – ualmindeligt svært at forstå og et grundlæggende brud med, hvad der må betegnes som god og fair regulering.

Heldigvis har partierne bag aftalen givet sig selv en både oplagt mulighed for at rette op på fejlen. Det er nemlig skrevet direkte ind i den politiske aftale, at partierne skal forsøge at hente mest mulig finansiering fra de indtægter, der vil komme af at styrke kampen mod moms- og skattesvindel, når der fra 2024 indføres øget kontrol via digitale kasseapparater.

Altså at finde finansieringen til Arne-pensionen hos de virksomheder, der snyder og netop ikke – modsat de danske forsikrings- og pensionsselskaber – allerede bidrager med deres del i dag. 

Gå efter moms- og skattesnyd

Den oplagte løsning for Folketingets partier, som nu skal lovbehandle særskatten, er at droppe planerne om den skadelige særskat og i stedet skrue op for kampen mod moms- og skattesnyd.

Erfaringerne fra Sverige viser, at brug af digitale kasseapparater kan give et meget markant provenu til statskassen.

Det vil være udtryk for fair, god og velbegrundet regulering – i modsætning til planerne om at indføre en ny særskat på tryghed, som jeg tror, at de færreste pensions- og forsikringskunder i virkeligheden kan se rimeligheden og fornuften i. 

{{toplink}}

debat@altinget.dk