F&P til ministeren: Du giver ikke én eneste begrundelse for særskatten

Ministeren og regeringen gentager igen og igen, at særskatten er rimelig, men forklarer stadig ikke hvorfor. Bør man virkelig gøre det dyrere for danskerne at forsikre sig og spare op til alderdommen, spørger Kent Damsgaard.

Man skal være varsom med at trække Kafka-kortet, men jeg skal blankt erkende på vegne af forsikrings- og pensionsbranchen, at jeg får lyst til det, når man læser skatteministerens indlæg i Altinget om rimeligheden i at indføre en særskat på vores branche.

Faktum er, at ministeren og regeringen heller ikke i denne omgang giver én eneste begrundelse for, hvorfor forsikrings- pensionsselskaber skal pålægges en særskat.

"Det er værd at huske på," skriver ministeren, "at staten under finanskrisen stillede garantier for gigantiske milliardbeløb for at redde de mest udsatte virksomheder i sektoren fra at gå konkurs." 

Men er det virkelig et argument for at lægge en særskat på forsikrings- og pensionsselskaber og deres kunder, at der var en bankkrise for 14 år siden? Mener regeringen, at fordi nogen tog for høj risiko og låntagning tilbage i nullerne, så bør man nu gør gøre det dyrere for danskerne at forsikre sig og spare op til alderdommen? 

Ingen dokumentation

Skatteministeren anfører også, at skattereglerne i dag giver finanssektoren en økonomisk fordel, som ikke gælder andre brancher.

Men der er ikke skyggen af dokumentation for, at forsikrings- og pensionsbranchen – eller finanssektoren som hele – er lempeligere beskattet end andre brancher. Faktisk opfordrede vismændene i Det Økonomiske Råd i efteråret 2020 til, at regeringen fremlagde et samlet regnestykke, som sandsynliggør den påståede skattemæssige begunstigelse i den finansielle sektor.

Det er halvandet år siden. Regeringen har fortsat ikke fremlagt nogen dokumentation for, at det skulle være tilfældet. Hvorfor ikke?

Lovforslaget om særskatten skal om kort tid anden behandles i Folketinget. Fra F&P’s side vil vi opfordre både ministeren og partierne til at overveje både rimeligheden i og konsekvenserne af at indføre denne dybt skadelige særskat.

Den gør det dyrere for almindelige danskere i en tid med den højeste inflation i 40 år, den gør det sværere at få dem, der ikke forsikrer sig til at forsikre sig og den forvrider konkurrencen til fordel for udenlandsk lokaliserede selskaber. Skatteministeren gentager igen og igen, at særskatten er rimelig. Men de danske forsikrings- og pensionsselskaber og deres kunder har fortsat til gode at høre en begrundelse for, hvorfor.

{{toplink}}

Forrige artikel IDA: Skab bedre rammer for teknologi-iværksættere IDA: Skab bedre rammer for teknologi-iværksættere Næste artikel Forsker: Kommunerne skal kunne se lokale løsninger i verdensmålene Forsker: Kommunerne skal kunne se lokale løsninger i verdensmålene
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.