LA: Erhvervsstøtten skal skæres markant og ikke bruges til at øge arbejdsudbuddet

I Danmark er vi hverken beriget med sjældne mineraler, værdifulde metaller eller kulminer med eksportpotentiale. Men vi har nogle af verdens bedste virksomheder.

Produkter fra landbruget føder mange munde, medicinen fra Novo Nordisk gør livet bedre for millioner af mennesker over hele kloden, Vestas’ vindmøller sætter skub i den grønne omstilling og på verdenshavene sejler Mærsks skibe rundt med produkter, som skaber vækst og velstand i både Danmark og udlandet.

Men alligevel er virksomhederne udfordret.

Erhvervslivet skriger på arbejdskraft, og Folketinget har produceret så mange bureaukratiske love, anordninger og bekendtgørelser, at virksomhedernes tandhjul er ved at sande til i bureaukrati.

Ideologiske skyklapper

På begge sider af den politiske midte er der enighed om, at vi skal gøre noget for at skaffe arbejdskraft. Eksempelvis er det nok ikke gået nogens næse forbi, at den nye SVM-regering pønser på at afskaffe store bededag for at øge arbejdsudbuddet.

Løsninger - med at få arbejdsudbuddet op - går dog mest ud på at gøre det mere attraktivt at tage et job, så flere melder sig på banen eller ønsker at yde en ekstra indsats, fordi det belønnes. Det er essensen af at øge arbejdsudbuddet; det at gøre det mere attraktivt at yde end at holde fri. Hvis det ikke er nok, så er tilgang af international arbejdskraft et andet greb.

Jeg tror dog ikke på erhvervsstøtteordninger til at løse den udfordring.

Også når det kommer til problemet med det unødige bureaukrati, går det trægt.

Mange af de reguleringslystne politikeres udsyn er nemlig spærret af ideologiske skyklapper, som forhindrer dem i for alvor at se problemet med Danmarks vildtvoksende lovjungle.

I stedet for blot at tilbagerulle det unødige bureaukrati kompenserer man derfor virksomhederne med en myriade af tilskudsordninger, fradrag og obskure erhvervsstøtte-ordninger. 

Derfor kan man i Danmarks bureaukratiske lovjungle både støde på specialordninger for taxavognmænd, tilskud til erhvervsrådgivning, regionale vækstteams, afgiftsfritagelse for kraftværker, skatterabatter til landbruget, støttebeløb til dagblade samt meget, meget mere.

Færre støttekroner

Erhvervsstøtte-politikken er faktisk kørt så langt ud ad sporet, at Danmark i dag har den højeste statsstøtte til virksomheder blandt de gamle EU-lande. Det er en farlig tendens.

Der er plads til besparelser i milliarder af kroner. Vi mener, at der skal markant færre støttekroner til dansk erhverv. Nytænkning og restrukturering er vores ønske.

For når støtteordningerne bliver så omklamrende, at virksomheder og private investorer ikke kan drive forretning uden indirekte at få staten som medejere, skaber det et usundt erhvervsmiljø.

Forstå mig ret. Der er selvfølgelig undtagelser til reglen - såsom i forbindelse med en bæredygtig energiforsyning, hvor det giver mening, at staten bidrager til at puste luft i sejlene for en grøn omstilling på samme måde, som Vækstfonden har gjort det for iværksættere og vækstvirksomheder.

Få snablen ud af statskassen

Men overordnet set er det både uhensigtsmæssigt for skatteyderne og virksomhederne, hvis erhvervslivet bliver vant til at have snablen nede i statskassen.

For det første er det farligt at gøre erhvervslivet afhængige af lunefulde politikeres gunst, da denne kan skifte, som vinden vender. 

For det andet betyder det en årlig regning på 40 milliarder kroner til de danske skatteydere, der jo som bekendt betaler nok med skat i forvejen.

Og for det tredje stikker man en kæp i hjulet på markedsmekanismerne, når man lader politikere og embedsmænd agere investeringsguruer for borgernes penge.

Så i Liberal Alliance er vores holdning klar: Vi vil meget gerne hjælpe erhvervslivet. Det bliver bare ikke med erhvervsstøtteordninger, men derimod ved at finde macheten frem for at luge ud i den bureaukratiske lovjungle og ved at indføre en lavere selskabsskat.

For så er jeg helt sikker på, at Danmarks fantastiske virksomheder nok kan klare sig selv.

{{toplink}}

debat@altinget.dk