Cevea: Tør regeringen lægge sig ud med de tunge drenge, kan vi spare fire milliarder på erhvervsstøtten

Regeringen vil spare to milliarder på erhvervsstøtte. Det kan man sagtens, men det bliver ikke uden tabere. Hvis man skal tage fat dér, hvor det virkelig batter, må man have mod til også at træde de magtfulde i erhvervslivet over tæerne og ikke lade deres særinteresser blive en stopklods, skriver Magnus Thorn Jensen og Asbjørn Sonne Nørgaard.

Rettelse klokken 8.30. 3/3-23: Debatindlægget er rettet efter udgivelsen. De mulige besparelser, der fremgik ved visse af nedenstående forslag, var for store, da nogle af tallene ikke var opgjort efter såkaldt tilbageløb og adfærd. Altinget beklager fejlen.

Lad os starte med at sige noget banalt: Hvis man gennemfører besparelser for to milliarder kroner, så er der nogen, der kommer til at kunne mærke det. Uanset, om man kalder det ”sanering”, mens man svinger sparekniven, så kommer det til at gøre ondt, dér hvor den rammer.

Det betyder ikke, at der ikke kan spares på erhvervsstøtten. Det mener vi sagtens, at der kan. Men vi skal ikke bilde hinanden ind, at det er en neutral oprydningsøvelse, som kan overlades til et objektivt ekspertudvalg. Det er politik, og det kræver politiske prioriteringer.

Det er langt fra første gang, vi diskuterer, om der kan skæres ned i junglen af erhvervestøtteordninger. Mange kan hurtigt blive enige om, at det er en god idé. Alligevel har vi set, at erhvervsstøtten er vokset i omfang år efter år. For når det kommer til at pege på konkrete støtteordninger, der skal fjernes, får politikerne flakkende blikke, og har langt sværere ved at blive enige.

Stærke interesser på spil

Det skyldes dels, at mange af erhvervsstøtteordninger faktisk har gode og legitime formål. For eksempel ordninger der gavner vores klima og miljø, understøtter kulturlivet eller fremmer investeringer i forskning og udvikling.

Men de flakkende blikke skyldes også, at der er stærke interesser på spil. Dem, der har størst gevinst ved erhvervsstøtten, er magtfulde spillere i dansk erhvervsliv, og dem vil man nødigt træde over tæerne.

Hvis regeringen heller ikke i denne runde tør lægge sig ud med de tunge drenge, så vil nogle af de dyreste og mindst velbegrundede støtteordninger igen gå fri.

Landbruget og Mærsk på nakken

Vi har en række forslag til, hvor der kan spares på støtten. Hvis regeringen tør følge forslagene, garanterer vi, at den får blandt andet landbruget, Mærsk og nogle af landets de rigeste virksomhedsarvinger på nakken. Til gengæld kan regeringen spare over fire milliarder kroner, som kan bruges langt bedre.

  • Landbruget bliver støttet med milliarder hvert år, blandt andet via en række særregler i skattesystemet. ’Bondegårdsreglen’ betyder, at landbrugsjord vurderes under markedsprisen, og det giver landmænd en stor besparelse i grundskyld, selvom landbruget i forvejen har en lavere grundskyldssats end alle andre. På grund af ’stuehusreglen’ værdiansættes også grunden under landmandens bolig kunstigt lavt, og derfor betaler landmænd også mindre i grundskyld for deres bolig end andre boligejere. Vi foreslår, at begge regler afskaffes. Det vil give øgede skatteindtægter for henholdsvis 600 millioner og 385 millioner.
  • ’Forskerskatteordningen’ giver mulighed for, at virksomheder kan lokke udenlandske medarbejdere til landet med en lavere skatteprocent. Ordningen benyttes imod hensigten til, at alt fra bankdirektører til sportsstjerner kan få en klækkelig skatterabat. Vi foreslår, at ordningen revideres eller helt afskaffes. Ordningen kostede 250 millioner om året.

  • DIS-ordningen indebærer, at søfolk hos rederierne er fritaget for at betale skat i Danmark. Det betyder, at virksomheder som Mærsk sparer mange millioner i lønudgifter hvert år. Ordningen koster 860 millioner kroner om året.
  • Rederierne får også massiv statsstøtte via den såkaldte tonnageskat, som betyder, at de skal betale mindre i skat end alle andre virksomheder. Skatteministeriet skønner meget forsigtigt, at ordningen koster staten 630 millioner kroner om året, men alene Mærsk har i 2022 sparet mange, mange milliarder i skat på grund af ordningen.
  • Selvom regeringen med den ene hånd vil rydde op i erhvervsstøtteordningerne, så er man med den anden hånd i gang med at indføre nye rabatter til virksomhedsejerne. Regeringen vil give en skatterabat til virksomhedsarvinger, så de slipper billigere i arveafgift end ved al anden arv – en rabat som S-regeringen ellers lige havde afskaffet. Det vil især komme nogle af Danmarks rigeste familier til gode. Rabatten vil koste 500 millioner kroner om året.
  • Regeringen vil også annullere den planlagte lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer. Det vil betyde, at gevinsten fra investeringer i ejendomme beskattes lavere end andre investeringer. Og det vil koste staten 850 millioner kroner om året i tabte skatteindtægter.

Opgaven var at finde to milliarder kroner. Vi har fundet lidt ekstra. Godt fire milliarder i alt. Så er der lidt mere at snolde for. For de fire milliarder kunne man for eksempel bevare store bededag, mere end halvere billetpriserne til offentlig transport, gøre receptpligtig medicin gratis, give en lønstigning på mere end 15 procent til sygeplejersker og SOSU’er eller hæve personfradraget for alle med cirka 2.800 kroner.

{{toplink}}

Forrige artikel 12 topledere: Vi har brug for en ny uddannelsesvision, der kan tiltrække udenlandske studerende 12 topledere: Vi har brug for en ny uddannelsesvision, der kan tiltrække udenlandske studerende Næste artikel Dansk Industri: Ny Brexit-aftale kan skabe tillid og gøre en forskel for dansk erhvervsliv Dansk Industri: Ny Brexit-aftale kan skabe tillid og gøre en forskel for dansk erhvervsliv
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.