GTS-foreningen: Sats på de erhvervsstøtteordninger, der bidrager mest til innovation

Hvordan skal vi indrette fremtidens erhvervsstøttesystem? Det skal en ekspertgruppe snart give deres anbefalinger til. En bunden opgave er at komme med et bud på, hvor der kan spares to milliarder kroner.

Indrømmet. 42 milliarder kroner til erhvervsstøtteordninger lyder af mange penge. Især fordi det kan være svært at afdække, hvad der præcist kommer ud af investeringerne – og fordi ordningerne handler om alt fra turismeudvikling til momsfritagelse for dagblade og investeringer i forskning og innovation. Så spørgsmålet er: Hvor skal pengene findes?

Det er ikke nemt at svare på – ikke mindst fordi alle ordninger har hvert deres formål. Så frem for at pege på hvad der skal væk, vil vi her pege på, hvad der skal prioriteres. Vores holdning er selvsagt klar: Sats på de ordninger, der kommer flest virksomheder til gode – og som bedst matcher de behov, danske virksomheder har i en global konkurrencesituation.

Match ordninger med udfordringer
GTS-institutterne (Alexandra Instituttet, Bioneer A/S, DBI, DFM, DHI, FORCE Technology og Teknologisk Institut) er en uundværlig del af Danmarks innovationsmiljø. Kort fortalt så gøder vi jorden for nye teknologiske gennembrud og danske industrisuccesser. 

Vores formål er at opbygge og formidle teknologiske kompetencer og ydelser og stille dem til rådighed for det danske erhvervsliv. Den danske robotklynge i Odense er et godt eksempel på en branche, der har nydt godt af GTS-kompetencer. Her er der i dag mere end 400 robot-, automations- og dronevirksomheder, som beskæftiger 14.500 medarbejdere.

Den tætte forbindelse til dansk erhvervsliv giver et godt indblik i de udfordringer, virksomheder står med. Her ser vi især tre tendenser.

For det første den hurtige teknologiudvikling, der gør det svært for den enkelte virksomhed at følge med i de nye muligheder. For det andet kompleksiteten i at omsætte nye teknologier til konkrete løsninger. Og sidst - men ikke mindst - en mangel på kompetencer. Mange virksomheder er markant udfordrede i forhold til at tiltrække og fastholde højt specialiserede kompetencer.

De tre tendenser betyder, at hvis vi fortsat vil have et innovationsparat erhvervsliv og samfund, er det nødvendigt at give virksomheder adgang til kompetencer, der gør det muligt for dem at arbejde med innovation, uden at de skal kunne det hele selv.

Her er der især brug for tre ting:

• Deling af viden og dyrt udstyr. Som virksomhed kan man ikke på egen hånd løbe de udviklingsrisici, etablere og drive de test- og udviklingsfaciliteter samt opretholde det faglige niveau, som er nødvendigt i en innovationsproces. Det er her, GTS-institutterne retter op på markedsfejl, fordi de gængse markedsmekanismer ikke slår til.

• Forskning skal gøre gavn i virksomheder. For at løse de store samfundsudfordringer i forhold til grøn omstilling, digitalisering, sundhed med mere skal nye muligheder fra forskningen hurtigt i spil. Men for mange er det svært at overskue, hvornår ny forskning og teknologi er klar til at blive omsat til markedsmodne produkter og ydelser. For GTS-institutterne er det en central opgave at fjerne disse barrierer for at anvende ny forskning.

• Langvarig satsning igennem opbygning af viden. GTS-institutterne specialiserer sig fagligt i teknologiområder og arbejder på forkant af teknologiudviklingen. De hopper ikke fra tue til tue. Der er i stedet tale om en langvarig satsning, hvor viden forbliver i GTS-institutterne og er tilgængelig for virksomheder – også efter projekters ophør.

Hvordan kommer GTS-indsatsen konkret til glæde og gavn for mindre danske virksomheder? Her kommer et par eksempler.

Data reducerer spild af energi og vand
ReMoni har udviklet en sensor og en kunstig intelligens, som gør det let og hurtigt at overvåge tekniske installationer. De indsamlede data gør det muligt at fjerne eller reducere spild af energi og vand i bygninger og i produktionen. Produktet er nu på markedet, men før det kom så langt, har ReMoni nydt godt af at samarbejde med Erhvervshus Midtjylland, Innovationsfonden og tre GTS-institutter.

Denne adgang til netværk, kapital og viden - herunder faciliteter til test-, demonstration og udvikling - har været afgørende for virksomhedens succes, og så er ”GTS generelt meget fokuserede på, at løsninger skal ud på markedet, og det er det helt rigtige mindset, når man gerne vil fra en god idé til et markedsklart produkt”, fortæller CEO Bo Eskerod Madsen.

Viradræbende ventilator
Et andet eksempel er Nordicco A/S, der udvikler og producerer energibesparende HVLS-ventilatorer til blandt andet kontorer og lokaler med højt til loftet.

Under coronakrisen opstod en ny idé. Økonomisk støtte fra Innovationsfonden og et samarbejde med UltraAqua og et GTS-institut gjorde det muligt at omsætte ideen til et konkret produkt: En ventilator, der eliminerer luftbåren smitte fra bakterier og vira – herunder coronavirus. Test på et GTS-institut viste, at teknologien virker, som den skal. Denne dokumentation har åbnet for salg i både Danmark og USA.

Investeringer skaber vækst og arbejdspladser
De 300 millioner kroner, som GTS-institutterne hvert år modtager, er forskningsmidler, der både tæller med i det store regnskab af erhvervsstøtteordninger og er med til at opfylde en procent-målet for offentlig finansieret forskning. 

Eksemplerne og en lang række analyser viser, at midlerne er godt givet ud, fordi viden og dyrt udstyr kan deles af mange virksomheder på samme tid. Investeringen gør det muligt at rette op på de markedsfejl, der opstår, når virksomheder ikke af sig selv kan opbygge den nødvendige kapacitet til innovation. Enten fordi det er for dyrt, svært eller risikabelt.

At GTS-institutterne tilmed fungerer på markedsvilkår, er med til at sikre, at de ydelser, der udvikles, er efterspurgte af erhvervslivet. Vi anser det som et kvalitetsstempel, at flere end 24.000 virksomheder hvert år køber GTS-ydelser.

Anbefalingen herfra er derfor, at når der skal skæres i erhvervsfremmemidlerne, så gå uden om de indsatser, der bidrager mest til virksomheders innovation. For hvis vi skal have råd til velfærd, så kræver det virksomheder i topform.

debat@altinget.dk