Dansk Erhvervsfremme: Det er trækheste – ikke enhjørninger – der redder dansk økonomi

Vi overser ofte de mange små trækheste, der hverken børsnoteres eller er med i Løvens Hule, men udgør rygraden i dansk økonomi. Den position bør en ny iværksætterstrategi afspejle, skriver Morten Bjørn Hansen.

14. januar markerede i titusindvis af danskere foran Christiansborg – og hundredetusindevis foran skærmen – et jobskifte af en helt særlig karakter.

Men jobskifte i almindelighed er slet ikke så usædvanligt. Faktisk tværtimod, selv om det for alle andre sker uden karetkørsel, fanfarer og Statsråd.

I gennemsnit skifter danskerne job hver tredje år. Det er et bemærkelsesværdigt træk ved det danske arbejdsmarked, hvor en lille million mennesker hvert år finder noget nyt at tage sig til.

Det er ikke uden udfordringer for arbejdsgiverne, at mange forlader virksomheden inden deres værdi for virksomheden topper, men for økonomien som helhed rummer det meget, meget store fordele.

Trækheste, ikke enhjørninger

Vi skal mere end 80 år tilbage i tiden, hvor den amerikanske økonom Joseph Schumpeter præsenterede sin teori om "kreativ destruktion" som handler om den proces, hvor økonomisk udvikling og fremskridt sker gennem nedbrydningen af gamle strukturer og oprettelsen af nye.

Det "kreative" i Schumpeters teori er, at når nye teknologier eller forretningsmodeller introduceres, skaber de nye industrier og muligheder, som kan føre til økonomisk vækst. Samtidig indebærer det "destruktive" aspekt, at de eksisterende industrier eller arbejdsmetoder, som er blevet forældede, gradvist bliver erstattet eller forsvinder.

Det siger næsten sig selv at forudsætningen for, at vi kreativt kan destruere er, at vi er dygtige til innovation og entreprenørskab. Det vidner de voldsomt mange jobskift om, og det viser de godt 35.000 nye virksomheder, der hvert år ser dagens lys også om at vi er. 

Men i diskussionen om en ny dansk iværksætterpolitik er der lige nu en risiko for, at vi ikke kan se skoven for bare træer. At vi leder efter de enhjørninger, som vi tror skal redde økonomien, og overser de voldsomt mange trækheste, der hverken skal børsnoteres eller i Løvens Hule, men som skaber vækst, arbejdspladser og nye produkter og services.

Næsen i sporet

Det er dem, vi møder flest af i den lokale erhvervsfremme, hvor entreprenante, modige og måske beskedne iværksættere tager skridtet ind i rollen som selvstændig, fordi de tror på, at de kan skabe en levedygtig forretning ved at tænke nyt og tage chancen.

Det er dem, som søger vejledning, netværk og inspiration lokalt, skaber arbejdspladser i nærområdet og som er drivende for broderparten af den kreative destruktion.

Desværre er der i Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen en forunderlig evne til helt at overse det lokale iværksætterarbejde. Senest i den analyse, som var det officielle arbejdsgrundlag for den politiske proces for en ny iværksætterpolitik.

Iværksætterindsatsen handler om møder mellem mennesker. Derfor er vores råd til en ny dansk iværksætterpolitik, at man i stedet for at have næsen i sky sætter den ned i sporet, og understøtter det lokale arbejde med iværksætteri. Det er her relationen til iværksætterne er bredest og dybest. Det er her fundamentet for den kreative destruktion skabes.

{{toplink}}

Forrige artikel Danske Iværksættere og Venstre: Vi skal have et EU, der fremmer iværksætteri Danske Iværksættere og Venstre: Vi skal have et EU, der fremmer iværksætteri Næste artikel Birthe Rønn: Ligesom i minksagen vil statsministeren hellere fælde dom end undersøge retsgrundlaget i Ølst Birthe Rønn: Ligesom i minksagen vil statsministeren hellere fælde dom end undersøge retsgrundlaget i Ølst
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.