Vil Bo Smith-udvalget udfordre Slotsholmens normer?
KLUMME: Der er brug for, at Bo Smith-udvalget giver nyt liv til forslag om faglighed og offentlighed, som Nordskov-udvalget kom med efter Tamilsagen, skriver Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Af Oluf Jørgensen
Tidligere forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, nu offentlighedsrådgiver samme sted
I kølvandet på Tamilsagen nedsatte DJØF et udvalg til at belyse faglige og etiske problemer i forholdet mellem embedsmænd og politikere. Udvalget blev kaldt Nordskov-udvalget efter formanden, tidligere ombudsmand Nordskov Nielsen. Opgaven blev løst med stor grundighed i udvalgets betænkning fra 1993.
Nordskov-udvalget kom med en række væsentlige råd, blandt andet om fagligt-etiske retningslinjer, reel uafhængighed for den faglige rådgivning og mere offentlighed. Ifølge udvalget var der grund til at begrænse offentlighedslovens undtagelser for interne dokumenter og lovgivningssager. Nordskov-udvalget anbefalede offentliggørelse af faglige undersøgelsesresultater og obligatorisk fremlæggelse af det faglige grundlag for påtænkte beslutninger.
Flere hemmelige vurderinger
Nordskov-udvalgets råd er aldrig blevet gennemført. Ved revisionen i 2013 fik offentlighedsloven tværtimod flere undtagelser for at hemmeligholde den politiske beslutningsproces.
Dels en meget bred undtagelse for ministerbetjening på tværs af ministerier og styrelser, når der er "grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning". Undtagelsen omfatter også de endelige faglige vurderinger, der er grundlag for et offentliggjort lovforslag, plan eller lignende.
Loven fik desuden en undtagelse for at hemmeligholde faglige vurderinger, der videregives fra ministerier til folketingsmedlemmer som grundlag for en ministers aftaler med en ordførerkreds.
Disse nye undtagelser blev anbefalet af et snævert flertal i Offentlighedskommissionen. Jeg var selv medlem af kommissionen og har i mange diskussioner hørt, at undtagelserne var nødvendige på grund af Slotsholmens integration af faglig og politisk-taktisk rådgivning. Mindretallet i kommissionen, som jeg hørte til, anbefalede, at offentlighedsloven skulle sikre offentlighed om det faglige grundlag for politiske beslutninger.
DJØF i en kovending
I høringsrunden efter Offentlighedskommissionens betænkning kom DJØF med kommentarer, der tydede på inspiration fra Nordskov-udvalget. DJØF argumenterede blandt andet for at sikre offentlighed om det faglige grundlag for et offentliggjort politisk initiativ.
Justitsministerens forslag til ny offentlighedslov blev ikke vedtaget ved første fremsættelse i folketingsåret 2010-11, hvor Folketingets Retsudvalg havde grundige drøftelser og var på studietur til Oslo og Helsinki. Næste fremsættelse ventede til folketingsåret 2012-13, og da havde Justitsministeriet sikret en bindende politisk aftale mellem S, R, SF, V og K inden fremsættelsen. DJØF lavede en synkron vending og gik pludselig ind for de nye muligheder for hemmeligholdelse.
Sidste år besluttede DJØF at nedsætte et nyt udvalg, der blev opkaldt efter formanden, tidligere departementschef Bo Smith. Det skal ligesom Nordskov-udvalget belyse samspillet mellem embedsmænd og politikere og vurdere, om der er behov for nye normer eller andre initiativer.
Nye praksisser udfordrer åbenhed
En af mest markante ændringer siden 1993 er, at ministre nu typisk indgår bindende politiske aftaler med ordførere fra partier, før lovforslag fremsættes for Folketinget. Mange vigtige dokumenter fra ministerier, herunder svar på spørgsmål, videregives kun til ordførerkredsen. Ved politiske aftaler er det ofte en betingelse, at ordførerkredsen også bliver inddraget ved vigtige beslutninger om implementering af loven.
Den nye praksis betyder, at behandlingen af lovforslag i Folketinget er blevet en formalitet uden reel betydning. Den nye offentlighedslov betyder, at det faglige grundlag for de politiske aftaler, der styrer lovgivningen, nu kan hemmeligholdes.
En anden væsentlig ændring siden 1993 er, at den statslige information til medier nu i stor udstrækning bliver varetaget af "særlige rådgivere", der har til opgave at vinkle informationen, så Slotsholmen og de politiske beslutningstagere stilles i det bedst tænkelige lys.
De faglige og etiske problemer i samspillet mellem embedsmænd og politikere er ikke blevet mindre ved disse ændringer - tværtimod. Jeg håber, Bo Smith-udvalget vil udfordre Slotholmens normer for integration af faglig og politisk-taktisk rådgivning og give nyt liv til Nordskov-udvalgets anbefalinger om at styrke faglighed og offentlighed. Det er der hårdt brug for, hvis tilliden til Slotsholmen skal genoprettes.
Uddannes offentlige ledere rigtigt til de nye velfærdsopgaver?
Råd: Genskab befolkningens tillid til offentlig digitalisering
