Topchefer ryger på stribe i kommunerne – men det gør de altid

Han var en fremmed fugl i den kommunale verden og endte med at dele skæbne med, hvad andre offentlige ledere med en anderledes baggrund end gennemsnittet også har oplevet.

Fyret, med henvisning til at der er behov for en person med en ”anden profil” i hans stilling. Peter Loft nåede godt halvandet år i stolen som kommunaldirektør for Bornholms Regionskommune, inden han i oktober blev afskediget af de lokale politikere.

Blot få dage senere stod den på dobbeltfyring i Gribskov Kommune, hvor kommunaldirektør Holger Spangsberg Kristiansen fik sparket sammen med kommunens direktør for teknik og erhverv, Astrid Damgaard Ravnsbæk. Igen med henvisning til at der er brug for nye profiler.

Og i denne uge var det direktøren for børn, familie og arbejdsmarked i Guldborgsund, Jesper Daugaard, som politikerne nu også vil have erstattet af en ”anden profil”.

Udskiftning i det øverste ledelseslag er imidlertid ikke noget usædvanligt. Særligt ikke i tiden efter et kommunalvalg.

”Der sker en del skift i starten af en ny byrådsperiode. Ofte med begrundelsen om, at man ’ønsker en anden profil’. Det er med andre ord en indbygget erhvervsrisiko,” siger Henrik Kolind, der ud over at være kommunaldirektør i Roskilde Kommune også er formand for kommunaldirektørernes forening, Komdir.

Højsæson efter valg
Han mener dog ikke, at antallet af afskedigelser nødvendigvis er stigende. Samme vurdering kommer fra Djøf.

Selv om man også her genkender mønsteret af, at der kan være lidt større udskiftning efter et valg, så har antallet af afskedigelser blandt kommunale direktører og chefer blandt fagforeningen Djøfs-medlemmer ligget og svinget på mellem 75 og 95 de senere år.

Men også hos Djøf har administrerende direktør Tomas Therkildsen en fornemmelse af, at der særligt efter et kommunalvalg er ekstra meget fart på svingdøren i kommunerne.

”Der er også min fornemmelse, at et stykke tid efter et kommunalvalg kan der være en tendens til, at der er større udskiftning i ledelsen, fordi der er kommet nye politikere til. Og så kan det jo være, at kemien ikke helt passer sammen,” siger Thomas Therkildsen fra Djøf, der selv er tidligere kommunaldirektør.

Balladen er begrænset
Fra arbejdsgiversiden i KL ønsker man ikke at udtale sig om afskedigelsessager, hverken konkret eller generelt i forhold til eventuelle tendenser.

Men kommunaldirektørernes formands indtryk er, at Djøf og KL de senere år har formået at klare de mange afskedigelser relativt gnidningsfrit.

”Man har fundet ind i et godt samarbejde, og det er faktisk lang tid siden, at jeg har oplevet et uhensigtsmæssigt forløb med en masse palaver i pressen. Det er ingen alligevel tjent med,” siger Henrik Kolind.

Karrieren fortsætter
Han peger på, at lige så vel som at den fyrede direktør og chef typisk skal ud og have et andet job, så skal kommunen også have ansat en ny topleder.

Og for den afsatte er en afskedigelse ikke nødvendigvis ensbetydende med, at karrieren stopper. Selv om der måske ikke er så mange eksempler på, at man som kommunaldirektør kommer direkte tilbage i en tilsvarende stilling.

”Men arbejdsmarkedet er bestemt ikke lukket. Ej heller i forhold til et topchefjob. Han man eksempelvis bestredet et kommunaldirektørjob i blot få år, så har man jo dokumenteret, at man kan håndtere et særdeles vanskeligt og kompliceret lederjob. Det er der altid et marked for,” siger Henrik Kolind.

En dyr omgang
Når en ledende embedsmand afskediges, vil der som hovedregel følge en godtgørelse med i form af indtil flere års løn. For en kommunal direktør vil det hurtigt kunne løbe op i noget, der ligner et par millioner.

Dermed er udskiftning på de øverste poster i en kommune også noget, som koster et ikke ubetydeligt antal skattekroner. Om det kan være med til at lægge en dæmper på politikernes eller topledelsens iver for at skille sig af med en direktør eller topchef, vil Tomas Therkildsen helst ikke spekulere i.

Han forstår godt den opmærksomhed, det kan give i omverdenen og medierne, når der skal udbetales godtgørelse. Men derfor mener han ikke, at niveauerne er for høje.

”Det er en kombination af, at man som topchef får en relativt høj løn, men som er rimelig i forhold til det øvrige arbejdsmarked. Og så skal der være noget godtgørelse, som giver den sikkerhed, at vi har nogle chefer, som også tør at sige både ja og nej på de rigtige tidspunkter, uden at bekymre sig for, hvordan de står i forhold til omverdenen og en politisk ledelses øjne,” siger Tomas Therkildsen. 

kim@altinget.dk