Tidligere spion-chef står til at blive Hollands nye premierminister

Den tidligere efterretningschef Dick Schoof står til at blive Hollands nye premierminister. Han skal stå i spidsen for en højrefløjsregering domineret af Geert Wilders Frihedsparti. 

Efter 14 år skal Holland have ny premierminister. 

Det stod allerede klart efter parlamentsvalget, der blev afholdt i november 2023, men det er først nu, at de fire regeringsdannende partier, har kunnet pege på en kandidat.

Efter et pressemøde onsdag står det imidlertid klart, at det bliver tidligere spions- og efterretningschef Dick Schoof, der skal lede EU's syvende folkerigeste land.

Han kommer til at stå i spidsen for en koalitionsregering ledet af det højereorienterede parti Frihedspartiet, der har Geerts Wilders i spidsen. Partiet blev landet største ved valget, da det fik hele 37 pladser i parlamentet, hvor der er plads til 150. 

Wilders parti får selskab af den afgående premierminister Mark Ruttes parti VVD, midterpartiet NSC og landbrugspartiet BBB. 

Dick Schoof har brugt hele sin karriere som embedsmand og er på nuværende tidspunkt departementschef i det Hollandske justitsministerie. Tidligere har han stået i spidsen for den hollandske efterretningstjeneste og anti-terrorisme enhed.

{{toplink}}

Forrige artikel Statens superfond ansætter to nye direktører i koncernledelsen Næste artikel Efter 30 år i EU-Kommissionen: Dansker udnævnes til fortrolig rådgiver Efter 30 år i EU-Kommissionen: Dansker udnævnes til fortrolig rådgiver