Thiesen: Betænkelig djøf-bashing

Af Henning Thiesen
Formand for Offentlige Chefer i Djøf

Flere internationale undersøgelser viser, at vi har en dygtig offentlig sektor. Senest er det undersøgt i Konkurrenceevneredegørelsen fra 2014, hvori Verdensbanken dokumenterer, at Danmark har den næstmest effektive offentlige sektor i verden, kun overgået af Finland. Det er værd at bide mærke i, at administrationens effektivitet defineres som kvaliteten af den offentlige service, embedsmændenes kompetencer og uafhængighed samt det politiske systems troværdighed i forbindelse med politikimplementering.

Forandringsparat eller forandringsdesperat?
Jeg vil derfor gerne kippe med flaget for embedsværket. Lynsnart efter valget og frem mod Folketingets åbning er man professionelt i gang med at ”konsekvensindrette” politik og praksis, sådan som det altid vil være nødvendigt, når der tiltræder en ny regering med en anden politik. Der er med andre ord tale om mange forandringer, som stiller nye krav til medarbejdere og chefer. Forleden hørte jeg ligefrem én sige, at grænsen mellem at være forandringsparat og forandringsdesperat er hårfin. Har man en god offentlig ledelse – og det har vi i Danmark – som kan håndtere forandringer, bliver der ikke tale om desperation.

Legitimitet og transparens
Selvom omstilling og gå-på-mod i sig selv er værd at anerkende, er det naturligvis langtfra alene det, vi som embedsmænd skal vurderes på. Udover det fine resultat fra Verdensbankens optegnelse topper Danmark desuden listen på Transparency Internationals indeks. Den placering er blandt andet nået ved, at vi lever i et retssamfund med en velfungerende og veldrevet offentlig sektor, hvor embedsværket forvalter deres embede, position eller rolle på legitim og transparent vis inden for de rammer, som det politiske system udstikker. Det handler om den måde, hvorpå vores repræsentative demokrati fungerer. Ja, der har været en række sager de seneste år i centraladministrationen, men embedsværket går i langt de fleste tilfælde ind i denne rolle på en virkelig ordentlig måde. Eksempelvis i forhold til at handle ud fra værdierne om lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet.

Djøferne står for skud
Faktisk er den danske embedsstand bedre, end man kunne få indtryk af, hvis man dyrker avisernes kommentarspor eller facebookopdateringer om den politiske debat. Ja, djøferne står ofte for skud. Men når man tager i betragtning, at djøfernes fagligheder ideelt skal understøtte, at der bliver holdt hus med ressourcerne (økonomistyring), sikret et retssamfund (jura), og hvor magt udøves i sin demokratiske form (samfundspolitisk videnskab), så synes jeg, at djøf-bashingen er betænkelig – ikke kun for djøferen, men sandelig også for demokratiet.

Vi skal tale embedsværket op
Den enkelte embedsmand forvalter som absolut hovedregel sit embede med integritet og under ansvar i vores demokrati. Det sker både transparent, legitimt og kompetent, og jeg synes ikke, man skal skyde djøfere i skoene, at vi som djøfere indtager væsentlige positioner i samfundet. Mange embedsmænd interesserer sig netop for problemstillinger i samfundet og har valgt uddannelser og job, som er i tråd med deres dygtighed, kompetencer, interesser eller lederevner. Vi skal derfor snarere tale det danske embedsværk op – uanset dets forskellige faglige profiler.

Med til at skabe demokratiets kit
At tale embedsværket op handler om at tale demokratiet op. Det er to sider af samme sag. Embedsværket er faktisk med til at skabe demokratiets kit, og som nævnt er embedsværkets kompetencer og uafhængighed samt det politiske systems troværdighed sammenlignet med andre lande i top. Danmark er derfor godt placeret. Det må vi holde fast i, og det er en løbende bestræbelse, som Djøf meget gerne vil være med til at fremme. Folketingets Ombudsmand konkluderede i sin beretning fra 2013, at der heldigvis ikke var sket et ”normskred” i centraladministrationens forvaltningskultur, men sætter også fokus på, at der er en række udviklingstendenser i samfundet, som vi skal holde opmærksomheden på. Eksempelvis mediernes funktionsmåde og 24/7-samfundet.

Rapport på trapperne
På Folkemødet drøftede medlemmer af Bo Smith-udvalget nogle af symptomerne på det politiske systems udfordringer. Her blev netop nævnt 24/7-samfundet, som presser ministerierne, ligesom andre væsentlige spørgsmål blev nævnt, fx dilemmaer mellem policy og embedsmandsdyder. Jeg ser derfor frem til Bo Smith-udvalgets rapport, der kommer til efteråret. I den sammenhæng håber jeg, vi får en åben og konstruktiv debat, der kan være med til at styrke demokratiets funktionsmåde i krydsfeltet mellem medier, borgere, embedsværk og politikere.

debat@altinget.dk