Stabschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet skifter til Lægeforeningen

Afdelingen for sundhedspolitik, kommunikation og analyse i Lægeforeningen får ny leder. 

Rikke Skaarup Schjødt er ny afdelingsleder for sundhedspolitik, kommunikation og analyse i Lægeforeningen. 

Det skriver hun i et opslag på LinkedIn. 

Hun kommer fra en stilling som stabschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

"Det har været hektisk, historisk og herligt. Alt i én. Selvfølgelig især covid-19-tiden. Dagene og nætterne fra de år flyder sammen, men følelsen vil jeg altid kunne genkalde mig. Hvor har det været et stort privilegie at arbejde sammen med hamrende dygtige og engagerede kollegaer, som hver dag knokler for at gøre en forskel for folkesundheden," skriver hun. 

Rikke Skaarup Schjødt har tidligere været konsulent i KL. Hun har en kandidat i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet. 

 

Forrige artikel Tidligere ambassadør skifter til Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed Tidligere ambassadør skifter til Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed Næste artikel Mindeord om kontorchef, advokat Bo Brix (84)