Ny milliardaftale sikrer ro om Arbejdstilsynets økonomi

Efter et længere tilløb er en ny politisk aftale om den danske arbejdsmiljøindsats faldet på plads.

Torsdag aften blev SVM-regeringen anført af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) således enig med samtlige partier i Folketinget om en aftale, der gælder fra i år og frem til og med 2026.

Aftalen betyder, at der i perioden bliver tilført knap 1,3 milliarder kroner til Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen.

Pengene skal gå til både selve indsatsen for et bedre arbejdsmiljø og til indsatsen mod social dumping - det vil sige udlændinge, der arbejder i Danmark med dårligere løn- og arbejdsvilkår end deres danske kolleger.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og arbejdsmarkedets parter - Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) - fremhæver, at Arbejdstilsynet med aftalen er sikret ro om økonomien.

”I fagbevægelsen har vi efterlyst en stabil bevilling til Arbejdstilsynet i mange år, og jeg er først og fremmest glad på vegne af de danske lønmodtagere over, at det nu er blevet en realitet,” siger FH-næstformand Morten Skov Christiansen en pressemeddelelse.

Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA, siger:

”Det er meget positivt, at et bredt politisk flertal nu bringer ro og klare rammer om arbejdsmiljøindsatsen og Arbejdstilsynets økonomi i de kommende år. Dermed kan Arbejdstilsynet koncentrere sig om en langsigtet udvikling af tilsynsindsatsen til gavn for medarbejderne og virksomhederne.”

{{toplink}}

Det står ikke klart ud fra aftaleteksten, præcis hvor stort Arbejdstilsynets budget bliver i de kommende år. Økonomien i aftalen ligner dog på lange stræk økonomien i det udspil, som den daværende S-regering kom med i september sidste år, og her var lagt op til, at Arbejdstilsynet samlet set skulle have en bevilling på cirka 600 millioner kroner om året.

Ved et pressemøde torsdag aften fremhævede flere af partierne bag aftalen desuden, at der er sat penge af til en autorisationsordning for asbestarbejde. Det har længe været et ønske fra flere fagforbund, herunder Blik- og Rørarbejderforbundet med formand Henrik W. Petersen i spidsen.

Han poserede torsdag aften med en knyttet næve på Twitter, hvor han udbrød ”SÅ LYKKEDES DET!”

Et år langt tilløb

Forhandlingerne om en ny arbejdsmiljøaftale gik i gang tirsdag den 14. marts og varede dermed teknisk set kun lidt mere end to uger. Aftalen kommer dog efter et mere end ét år langt tilløb.

Allerede i marts 2022 lød det fra Beskæftigelsesministeriet, at en ny arbejdsmiljøaftale var “på vej”.

Den 1. september sidste år præsenterede daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard S-regeringens udspil til en arbejdsmiljøaftale, og forhandlingerne mellem partierne gik i gang. De nåede dog ikke at blive afsluttet, før der blev udskrevet valg til Folketinget.

I stedet nåede partierne til en fælles forståelse om at videreføre de eksisterende bevillinger til blandt andet Arbejdstilsynet i 2023. Tilsynet stod nemlig ifølge Beskæftigelsesministeriet til at miste næsten 40 procent af bevillingen ved årsskiftet.

{{toplink}}

Allerede som led i S-regeringens udspil til en 2023-finanslov fra august 2022 var der afsat 1,3 milliarder kroner til en ny arbejdsmiljøaftale for perioden 2023-2026. Altså det samme beløb, som nu optræder i den endelige aftale.

Milliardbeløbet blev videreført i den nye SVM-regerings udspil til en 2023-finanslov, som blev offentliggjort i sidste uge. Og nu er partierne altså enige om, hvordan pengene konkret skal bruges.

red@altinget.dk