Niels Refslund: Implementering er dybt, dybt undervurderet

For mange embedsmænd er en kundgørelse i Lovtidende et slutmål, når de hjælper ministre med at gennemføre politik.

“Så tænker mange: ‘Sådan, så er vi endelig kommet i mål. Så kører det’,” pointerer ekstern lektor i politik og forvaltning fra Københavns Universitet Niels Refslund og tilføjer:

“Eller det gør det måske netop ikke. Min erfaring er, at iværksættelse, som på mit fagsprog ofte hedder implementering, som hovedregel er dybt, dybt undervurderet,” fortæller Niels Refslund, der selv har adskillige års erfaring fra Slotsholmen, senest små tyve år i Finansministeriet.

Indse selvbedraget
Niels Refslund er en af dagens fire sidste oplægsholdere til Juristdagen 2018 afholdt i november måned af Miljø- og Fødevareministeriet for alle koncernens jurister.

Cirka 50 af dagens 200 deltagere på Comwell Conference Center Copenhagen har fundet vej til oplægget fra Niels Refslund, der handler om juristernes rolle i politikudvikling. Her står særligt budskabet om bedre implementering soleklart.

“I mine øjne har vi i nogen grad et selvbedrag med denne her forestilling om, at det bare kører,” pointerer han.

Niels Refslund er godt klar over, at opfølgningen er den mest kedsommelige og trælse del af arbejdet. At der for særligt politikere, men også for mange embedsmænd, er mere synlighed i at træffe beslutninger end i at følge op. Og med et retorisk spørgsmål får han formuleret pointen, at rollen som “implementerings-embedsmand” nok heller ikke er det mest karrierefremmende.

“Rigtig mange politikere afstår fra det, hvilket jeg sådan set godt forstår, og det hænder også, at embedsmændene faktisk lukker øjnene, fordi man synes, det er lidt mindre sjovt,” siger Niels Refslund.

Brug andre greb end lovgivning
Men faktisk kan man allerede under sin politikudvikling komme et langt stykke ved at tænke i andre virkemidler. Det kan eksempelvis være i form af incitamenter, brancheaftaler eller forberedende arbejdsgrupper.

Nogle gange kan man nøjes med alternativerne, men ofte fungerer de bedst i samspil med lovgivning. Det sker bare for sjældent i dag, mener Niels Refslund.

“Jeg tror, at vi forsømmer meget at tænke i kombinationer af virkemidler,” lyder det. 

Budskabet vækker genklang hos Paolo Perotti, kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, der har stået for Juristdagen.

“Jeg er enig i præmissen, at vi ikke har været gode nok til at tænke i og bruge løsninger, hvori der indgår andre redskaber som for eksempel partnerskaber, aftaler og adfærdsregulering,” siger han.

Og det kan godt have en sammenhæng med, at embedsværket ikke altid tænker nok i effekt og opfølgning.

“Vi som jurister skal være meget bedre til at være skarpe på, hvad der virker. Hvad det er, der flytter noget,” pointerer Paolo Perotti.

Digitalisering en gamechanger
Han peger på teknologien som en gamechanger også for politikudviklingen, og som noget, der har skabt udfordringer med kun at regulere på klassisk vis. Det handler ikke mindst om den hastighed, som samfundet kan ændre sig med. 

Det klassiske eksempel er Airbnb, der jo “bare” var en udlejningstjeneste, men som relativt hurtigt ændrede hele boligmarkedet.

“Kravene til os jurister er under stor forandring, fordi vi skal have andre kompetencer og bevæge os hen imod mere agile løsninger. Regler vil ofte være nødvendige, men man kan ikke lade reglerne stå alene,” siger Paolo Perotti.

Juristdagen blev første gang afholdt i det tidligere Miljøministerium i 2014. De seneste tre år har dagen også fundet sted i det sammenlagte Miljø- og Fødevareministerium. 

Formålet er blandt andet at skabe sammenhængskraft og identitetsskabelse blandt ministeriets jurister på tværs af styrelser og departement. Men det handler også om at sikre et stærkt fagligt fællesskab.

“Vi vil gerne vise, at vi tager den juridiske faglighed alvorligt, og Juristdagen er en af de måder, hvorpå vi sammen kan hæve det faglige vidensniveau, blandt andet ved diskussioner som denne,” siger Paolo Perotti.

sine@altinget.dk