Markant stigning i tidsbegrænsede kontrakter for statslige chefer: "Det kan skabe et usundt pres for at tækkes politikerne"

Åremålskontrakten står til at udløbe - og der skal tages stilling til, om kontrakten skal forlænges.

Hvor stor en interesse vil en statslig chef i den situation have i ikke at “gøre sig vanskelig” overfor ministeren, når der skal rådgives i en politisk vanskelig sag?

Spørgsmålet er aktuelt, efter et notat fra Djøf har vist en kraftig stigning i andelen af åremålsansættelser i centraladministrationen.

I 2010 var mellem 44 og 63 procent af cheferne i centraladministrationen ansat på åremål. I dag er det mellem 80 og 85 procent.

"Der er sket en fortsat stigning i antallet af åremålsansættelser, og åremålsansættelse er nu i praksis den reelt eneste anvendte ansættelsesform ved nyansættelser af chefer i centraladministrationen," skriver Djøf i sit notat.

Samtidig er beskyttelsesniveauet i de individuelle åremålsaftaler blevet væsentligt forringet, herunder i tilfælde af uansøgt afsked. 

Dybvad-udvalget anbefaler nu at gennemføre en analyse, der skal vise, om det er problematisk for chefernes faglige integritet.

“Tidligere var politikere og andre meget opmærksomme på, at det var nødvendigt at fastholde en ansættelsesform, hvor man var i stand til at modstå et uberettiget politisk, personligt pres, og vi synes, man må stille spørgsmålstegn ved, om vi lever op til det kriterium i et system, hvor næsten alle chefer er ansat tidsbegrænset,” siger Karsten Dybvad og tilføjer:

“Vi synes i allerhøjeste grad, det er noget, man bør se på - og også politisk diskutere, hvad det er, man ønsker sig.” 

Den udbredte brug af tidsbegrænsede kontrakter står i kontrast til praksis for chefer i kommuner, regioner og den private sektor, som alt overvejende hovedregel har varige ansættelser.

“Det kan man godt undre sig over,” bemærker Karsten Dybvad.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Politiske reaktioner

Departementschefer skiller sig ud ved stadig at have varige ansættelser, men en analyse kunne i første omgang tage sigte på øvrige højtstående stillinger som for eksempel styrelseschef og afdelingschef, bemærker udvalget i sin rapport. Og så er der de helt specielle stillinger, der er helt oplagte, bemærker Karsten Dybvad.

“Rigsadvokaten er et eksempel, men det kunne også være Finanstilsynets direktør og andre positioner i vores samfund, hvor man kan ønske sig en betydelig grad af uafhængighed i sin stillingtagen,” siger den tidligere departementschef.

Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne, Alternativet og SF oplyser til Altinget, at de bakker op om få lavet en analyse.

“På den ene side giver det jo noget dynamik, at der kan skiftes ud. Omvendt kan det også skabe et usundt pres for at tækkes politikerne. Derfor bakker vi op om en analyse, så vi kan blive klogere på, om balancen er tippet,” siger Karina Lorentzen, retsordfører for SF. 

“Når Dybvad-udvalget nu gør opmærksom på det her, så er det vigtigt at få undersøgt, om den store brug af åremålskontrakter er noget, der presser fagligheden og gør, at man som embedsperson er mindre tilbøjelig til at fortælle og anbefale den faglige indstilling, som man mener er den rigtige,” siger Alternativets demokratiordfører Christina Olumeko.

Det modsatte hensyn er at få mere fleksibilitet og fornyelse på de her chefposter. Ser du det som gode årsager til, at det faktisk er så udbredt?

“Det er en god ide at have udskiftning og nyt blod i alle typer jobs, men spørgsmålet er, om det er det rigtige middel til at opnå det. Vi ved, at midlertidige ansættelser - i hvert fald fra andre typer stillinger – er noget, der kan skabe mistrivsel og gøre den type stillinger mindre attraktive. Så jeg så gerne, at man gjorde det på andre måder, for eksempel ved at tilbyde folk at komme andre steder hen efter at have haft den samme stilling i nogle år,” siger hun.

Et nyt stort dansk studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har netop vist, at tidsbegrænsede ansatte har 40 procent større risiko for at få angst, depression og stress, sammenlignet med fastansatte, skriver Politiken. {{toplink}}

Regelændring i 2009

Indtil 2009 var udgangspunktet, at alle chefer i centraladministrationen blev ansat på tjenestemandsvilkår, der som særkende indebærer beskyttelse mod afskedigelse, ret til pension ved uansøgt afsked og tre års rådighedsløn i tilfælde, hvor en chef bliver afskediget som følge af stillingsnedlæggelse. Vilkårene havde blandt andet til formål at sikre embedsværkets integritet og evne til at stå fast på saglig rådgivning.

Men i 2009 trådte kontraktrammeaftalen i kraft, der indebærer, at alle chefstillinger i styrelser og departementer foruden departementscheferne bliver besat på kontraktvilkår.

Rammeaftalen er dog ikke til hinder for, at cheferne kunne være blevet ansat på varige kontrakter. 

“Problemet er, at der er blevet sat et stort lighedstegn i centraladministrationen mellem kontraktansættelser og tidsbegrænsning, så folk næsten opfatter en kontraktansættelse som definitorisk tidsbegrænset,” siger Karsten Dybvad. 

Lovarbejderne opsætter ellers flere kriterier, som skal anvendes til at vurdere behovet for at ansætte på åremål. Det er kriterier om tidsbegrænsede opgaver, forestående organisationsændringer eller særlige krav til fornyelse. Men disse kriterier "anvendes i realiteten ikke", skriver Djøf i sit notat.

I stedet har der i udbredelsen af åremålsansættelser "alene været fokus på fleksibilitet", bemærker Djøf. Dybvad-udvalget nævner i sin rapport dog, at de er opmærksomme på, at “åremålsansættelse i praksis har givet mulighed for lønmæssigt gunstigere ordninger for de pågældende”.

Forlængelse af kontrakt

Har I konkrete holdepunkter for at sige, at der er et problem derude eller er det mere noget, I tænker kan være problematisk?

“Vi kan jo se, at der er sket en meget markant udvikling. Og vi synes, det er relevant at tage med ind som et aspekt, at vi har et embedsapparat, der kan stå fast og føle sig sikre i rådgivningssituationen. Det er nemmere, hvis man ikke står lige foran at skulle have forlænget sin kontrakt. Jeg tror, at de fleste vil anerkende, at det er ikke det tidspunkt, hvor man vil være allermest kritisk, hvis jeg nu skal sætte det på spidsen,” siger Karsten Dybvad.

Den tidligere departementschef bemærker, at der er en grund til, at samfundet har besluttet at fastansætte dommere og har indført, at de ikke kan afskediges.

“Og det er jo netop ud fra et hensyn til, at de skal være helt uafhængige og ikke skal kunne presses på nogen måde, og der kunne man jo godt spørge sig selv, om der ikke er et behov for, at andre end bare departementschefer er ansat varigt,” siger han. {{toplink}}

sine@altinget.dk