Lokale i opråb: Vejdirektoratet støber kuglerne til de fartgale politikere

Vejdirektoratet arbejder på at øge hastigheden på en række motorveje og beregner det som en samfundsøkonomisk besparelse. Men fartforøgelsens primære effekter vil være øgede støjgener og klimabelastning, skriver Thomas Medom (SF), Else Mikél Jensen (EL) og Gunnar Boye Olesen.

Af Thomas Medom Hansen, Else Mikél Jensen og Gunnar Boye Olesen
Medlem af Aarhus Byråd og af SF Aarhus, medlem af Enhedslisten Aarhus Øst og politisk koordinator for Vedvarende Energi

Mens et stort flertal af danskerne går ind for, at vi skal begrænse klimabelastningen, og over 100.000 er væsentligt generet af trafikstøj, så arbejder Vejdirektoratet videre på at øge hastigheden på en række motorveje.

Baseret på en beslutning af den borgerlige regering i 2016 skal hastigheden sættes op uden hensyn til gener for naboerne eller yderligere klimabelastning. Hvordan kan en så tosset beslutning gennemføres i 2021?

Selvfølgelig er det jo en ærlig sag, at nogle politikere mener, at man skal kunne køre hurtigere i bil; men når beslutningen først er taget, overlades sagen til Vejdirektoratet, som nu gennemfører den. Og det nye folketingsflertal fra 2019 har ikke stoppet projekterne.

Besparelse er tvivlsom
Vi er mange, der er frustrerede over de fartgale politikeres magt, men sagen slutter ikke her.

Til at hjælpe politikerne med beslutningen har Vejdirektoratet beregnet en stor samfundsøkonomisk besparelse. For én af strækningerne, Djurslandsmotorvejen, er det beregnet, at den gennemsnitlige bilist vil spare 20 sekunder på den 12 kilometer lange strækning.

Det giver i direktoratets regnemodel en stor samfundsmæssig gevinst, mens man på omkostningssiden kun medregner, at der påsættes ekstra rumlestriber, samt at der vil ske lidt ekstra uheld. Man forbigår ekstra klimabelastning og støjgener for de omkring 15.000 nuværende og planlagte boliger langs vejen.

At bilerne vil bruge ekstra brændstof ved højere hastighed kan regnemodellen slet ikke tage højde for. Ekstra forurening med mikroplast fra slid på bildækkene indgår heller ikke.

Hvis man medregner de negative effekter og sætter klimaomkostningen til de 1.500 kroner per ton CO2, som Klimarådet anbefaler for at nå 2030-klimamålet, så kunne overskud vende til underskud for samfundet.

Regnemodel gør det svært at kritisere
Vejdirektoratet afviser kritikken med argumenter om, at de negative effekter er ubetydelige, men ønsker ikke at forstå, at de 20 sekunders tidsbesparelser i så fald er lige så ubetydelige.

Det er frustrerende, at så mange skal leve med øget støj med mere, og at klimaet skal belastes ekstra på grund af nogle fartgale politikere.

Men når politikerne får rådgivning fra åbenbart lige så fartgale folk i Vejdirektoratet, som forbigår de negative effekter, kan det være svært at kritisere politikerne. De har jo bare valgt den løsning, som med embedsværkets regnemodel giver den bedste samfundsøkonomi.

Der er behov for, at staten tager sit ansvar alvorligt for os alle og for klimaet. Vejdirektoratet skal ikke bare støbe kugler til de fartgales drømme.

Der er også behov for, at politikerne hurtigt får stoppet projekterne. Den kan nås endnu. Hastigheden er endnu ikke sat op til 130 kilometer i timen på Djurslandsmotorvejen eller på mange af de andre fartdømte strækninger.

Forrige artikel Genitor: Gør det muligt for politikere at forlade politik ordentligt Genitor: Gør det muligt for politikere at forlade politik ordentligt Næste artikel Lektor og velfærdsdirektør: Samskabt styring kan give bedre tilsyn på ældreområdet Lektor og velfærdsdirektør: Samskabt styring kan give bedre tilsyn på ældreområdet